Undervisningsforløb om magt

Written by 11:12 Uv-forløb 7.-9. klasse

Magt

Hvilke magtstrukturer har vi i Danmark?

Dette undervisningsforløb fokuserer på vejen fra enevælde til demokrati med fokus på magt. Hvorfor har vi indskrænket demokrati i Danmark?
Forløbet henvender sig til 7.-9. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.

Præsentation og begrundelse

I dag er der i Danmark indskrænket monarki, der betyder, at kongen reelt set ikke har magt. Men kongehuset består trods dette. At kongehuset er en kulturinstitution, kan der ikke herske megen tvivl om, men hvorvidt det har sin relevans i et moderne demokrati er en helt anden sag.

Eleverne skal i dette forløb arbejde med enevælden og magten i enevælden og opnå forståelse for, hvorledes magtforholdene under enevælden blev forskubbet og i sidste ende førte til demokrati.

Eleverne skal bruge denne historiske viden sammen med viden om ideologier til at debattere kongens rolle og betydning i et moderne demokrati og skal blandt andet sammenligne kongens magt før, under og efter enevælden.

Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.

Undervisningsforløb

Undervisningsforløb: 7.-9. klassetrin
Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er mellemlangt (5-8 lektioner)

Problemstilling

Hvad skal vi i grunden med en konge?

Kompetenceområde/-mål

Historie

Historiebrug

Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

  • Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
  • Eleven har viden om historiske scenariers funktion

Samfundsfag

Politik

Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger

  • Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer
  • Eleven har viden om demokrati og andre styreformer
  • Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
  • Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger

Samfundsfaglige metoder

Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder

  • Eleven kan finde relevante kilder
  • Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier

Materialer

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close