Dette undervisningsforløb handler om, hvordan Sverige og Danmark blev gode naboer, når det ikke altid har været sådan. Hvorfor har de to lande ofte bekriget hinanden og hvilke spor trækker det ind i moderne tid
Forløbet henvender sig til 5.-6. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.
Præsentation og begrundelse
Naboskab er som oftest en berigelse. Eleverne møder naboskab i mange sammenhænge både i skolen og derhjemme. Gadens nabo, naboklassen, naboskolen, naboklubben osv. Man må forholde sig til sine naboer, om det så er aktivt eller passivt. Tilsvarende har de fleste lande også deres naboer på godt og ondt. Danmark har naboer til flere sider, både landfast og over sund. I nyere tid har vi samarbejdet med vores naboer og i øvrigt holdt fred med dem. Der er dog drillerier og uenigheder fx i forbindelse med sportskampe, eller når de respektive landes regeringer forholder sig til problemer ude i den store verden, som fx flygtningestrømme fra 3. verdenslande. Drillerierne bygger som oftest på, at vi ligner hinanden, og at de få forskelle derfor er sjove at fremhæve. Fjendskaber med vores nærmeste naboer har dog også ført til voldsomme stridigheder med blod, ødelæggelse og plyndringer. I dette forløb dykker vi ned i naboskabet med Sverige, i perioden fra underskrivelsen af Kalmarunionen og frem til ca. 1720.
Forløbet styrker elevernes refleksion over egen samtid med udgangspunkt i begrebet naboskab. Disse refleksioner bringes i samspil med et kronologisk overblik over det i historien til tider betændte forhold mellem nabolandene Sverige og Danmark.
Forløbet er udarbejdet af Michael G. Andersen.
Undervisningsforløb
Problemstilling
I dag er Sverige og Danmark gode naboer. Hvorfor har det ikke altid været sådan?
Kompetenceområde/-mål
Kronologi og sammenhæng
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
- Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden
- Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden
Kildearbejde
Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden
- Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål
- Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål
- Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger
Materialer
- Brinckmann, Henning: Svenskerkrigene, Meloni 2012 (kan lånes på e-reolen eller CFU)
- Mikkelsen, Morten m.fl.: Danskerne vil være danske – svenskerne vil være bedst, Kristeligt Dagblad, 17. september 2010.
- Arvebro, Martin (2014): Svensk försöker prata danska – Dansker forsøger at tale svensk 1 (ca. 3.40 min.).
- Arvebro, Martin (2014): Svensk försöker prata danska – Dansker forsøger at tale svensk 2 (ca.2.26 min.).