I dette tema kan du finde kilder til, hvordan Danmark har forholdt sig til sin rolle som kolonimagt og slavenation i nyere tid.
Her er eksempelvis kilder, hvor det diskuteres, om Danmark skal sige undskyld for sin rolle i slavehandelen og slaveriet.
Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Er øerne et tabt paradis?
Kilde:
Billedet er sammensat af forskellige rejsebureauers reklamer for rejser til Jomfruøerne, de tidligere Dansk Vestindiske Øer.
Kilde 2: Danske turister på de tidligere danske øer
Kilde:
Fotografier fra Colourbox.
Kilde 3: Skal der betales erstatning?
Kilde:
”Vesten bliver bedt om at betale Afrika 777.000 milliarder dollars inden for 5 år i erstatning for at slavegøre afrikanere mens de koloniserede kontinentet.
(…) Erklæringen fra konferencen siger, at pengene vil blive krævet fra “alle disse nationer I Vesteuropa og America og fra institutioner, der deltog og nød godt af slavehandel og kolonialisme. (…)”
Med-formanden Debra Kofie [udtaler]: Vi føler, at tallet er fair (…).”
Uddrag af konfence afholdt af: The African World Reparations and Repatriation Truth Commission I byen Accra I 1999. Kilden er bearbejdet og oversat fra engelsk fra BBC Online News. Artiklen er fra 20. august, 1999. Publiceret kl 09.19 (10.19 UK).
Kilde 4: Ingen mindesmærker om kolonitiden
Kilde:
”KOLONIHISTORIE Der findes ikke et mindesmærke over vores 333 år som kolonimagt.
TIL NÆSTE ÅR er det som bekendt 100 år siden, at vi efter en folkeafstemning solgte de tre vestindiske øer og deres befolkning til USA. Det har affødt en større debat om, hvordan jubilæet skal markeres.
Der er for øjeblikket en levende interesse i befolkningen for den dansk-norske kolonitid. Der udkommer jævnligt bøger om emnet, der langt om længe er blevet obligatorisk undervisningsstof i folke-og gymnasieskolen. Unge forskere finder nye spændende indfaldsvinkler til kolonihistorien, som også er genstand for massevis af foredrag, rundvisninger og debatmøder.
Men det officielle Danmark holder lav profil.
I andre europæiske kolonilande har man for længst rejst monumenter eller indrettet særlige museer til at skabe og fastholde erindringen om slavehandel og slaveri som en skamfuld del af den nationale historie. I juli 2002 blev et monument af Erwin de Vries indviet i Oosterpark i Amsterdam i overværelse af den hollandske dronning. Det viser undertrykkelsen af slaverne, deres modstand og til sidst deres frihed. Hvert år på samme dato afholdes der en mindedag ved monumentet med taler af både statsministeren og borgmesteren.
I København – eller for den sags skyld hele den øvrige del af det nuværende Danmark – findes der ikke ét eneste monument, mindetavle eller skulptur om kolonitiden i det offentlige byrum. (…).”
Kilden er et bearbejdet uddrag af et debatindlæg af Anders Bjørn, ”Vores kolonifortid skal frem i lyset”, bragt i Politiken den 4. oktober 2016.
Kilde 5: En gave fra Jomfruøerne til Danmark
Kilde:
Billedet er udlånt af Museum Vestsjælland, Sorø Museum.
Fotograf: Matt Eckstein
Kilde 6: Hvor skal "Freedom" placeres?
Kilde:
Mich Vraa, forfatter til ’Håbet’ om den danske slavetid på De Vestindiske Øer:
»Den vil jo stå glimrende ved Vestindisk Pakhus på Toldboden (…).
Men den bør stå et sted i Frederiksstaden så tæt på Amalienborg som muligt, for i hvert fald et af palæerne, Christian Vll’s Palæ, er lavet for slavepenge. Adam Moltke, der byggede det, var præsident for Vestindisk-Guineisk Kompagni, der stod for hovedparten af slavehandlen fra Guldkysten i Afrika til De Vestindiske Øer, og han tjente mange af sine penge på at handle med sukker fra øerne.
Amaliehaven kunne være en mulighed. Der er også nogle små fine gader i Frederikstaden, som den kunne stå i, men det allerbedste ville selvfølgelig være, at Dronningen gave tilladelse til, at den stod på selve slotspladsen foran Amalienborg.
Det andet oplagte område i København er Christianshavn, men der er vi lidt for langt fra magtens centrum, synes jeg. Der er jo ikke så mange slavekaptajner og slaveskibe tilbage. Så mit bedste bud er i nærheden af de fine palæer ved Amalienborg.
Anne Walbom, formand for Dansk Vestindisk Selskab:
»Den kunne stå i Rådhushallen. Der ville den stå i sikkerhed et centralt sted i København, hvor der kommer mange mennesker. (…)
Men den ville også stå fint i Kongens Have. I 1700-tallet havde kongefamilien interesser derude, og der var et begreb, der hed kongelige slaver. Det var slaver, som staten ejede, og dengang var det jo i realiteten kongerne.
Foran Vestindisk Pakhus ville den også stå flot. Øverst oppe ligger Kongeværelset, hvor direktionen holdt møder, og kongen kunne følge med i handelen.
Det er fantastisk, at en af de mest kendte statuer på De Vestindiske Øer nu ser ud til at få en permanent plads i København, for der findes ikke noget udover St. Thomas Plads på Frederiksberg, der minder os om den tid. Vi kan jo ikke dreje historiens hjul tilbage, og derfor må vi være ærlige om, hvad det var der skete dengang. Og så er det mindste, vi kan gøre at sætte den statue op, som vi har fået forærende«.
Anders Bjørn, Foreningen for et Kolonihistorisk Center:
»Det mest naturlige ville være, at den stod i nærheden af noget, der har haft med sukker og slavehandel at gøre, og så skal det være på Christianshavn. Det kunne være foran Nordea mellem Knippelsbro og den nye Cirkelbroen. For det var her Vestindisk-Guineisk Kompagni, der startede slavehandelen, holdt til. Men jeg ved ikke, om der kommer nok mennesker, og den bør stå et sted, hvor mange mennesker ser den.
Derfor er det måske mere oplagt at stille den overfor på den anden side af vandet på Søren Kierkegaards plads foran Tøjhusmuseet og ved siden af Den Sorte Diamant. Jeg synes ikke den skal gemmes væk i en park, for der er ingen, der vil lægge mærke til den.
(…)
Slotspladsen foran Christiansborg vil også være oplagt, for det var her de konger holdt til, som havde plantager på De Vestindiske Øer«.
I år 2017 blev Freedom udstillet på Københavns Rådhus. Inden skulpturen får en fast plads i det københavnske byrum, skal ’Freedom’ udstilles af Arbejdermuseet og af Nationalmuseet.
Kilden er en bearbejdet udgave af en artikle bragt i Politiken, d. 2. novenmber 2016.
Kilde 7: Skal vi sige undskyld?
Kilde:
“»Vi mener, at hvis man begynder at sige undskyld for, hvad der er sket for mange, mange år siden, så skulle vi gå helt tilbage til vikingetiden og undskylde til briterne og franskmændene, og hvem vi ellers kom og plyndrede,« Michael Aastrup Jensen (V).
»Der er ingen tvivl om, at slavehandlen er et mørkt kapitel i danmarkshistorien, som vi bør tage afstand fra, men jeg synes ikke, at det er et anliggende for politikerne i dag. Vi skal hellere bruge vores kræfter på nutiden og fremtiden i stedet for fortiden,« Holger K. Nielsen (SF)
»(…) det ville være flot, hvis Danmark brugte ordet undskyld om tiden som kolonimagt. Det kan give et mere nuanceret historiesyn i Danmark og skabe en større bevidsthed omkring denne periode og Danmarks rolle og ageren i den,« Cecilie Felicia Stokholm Banke (forsker).”
Kilden er et bearbejdet uddrag af debatudsagn fra artikel i Jyllands-Posten Premium onlineavis 12. oktober 2016.
Kilde 8: Undskyldning i Dronningens nytårstale?
Kilde:
“(…) Forestil dig, at det er blevet nytårsaften i år. Klokken er 18, og rundt om ved fladskærmene tysser festkjoler og skjorter på spændte børn, mens dronning Margrethes nytårstale transmitteres til det danske folk.
»I det nye år er det 100 år siden, vi overdrog de dansk-vestindiske øer til USA, og det er ikke et kapitel i Danmarkshistorien, jeg er stolt af«, siger regenten.
»Mine forgængere på denne post havde aktier i sukkerplantager og handelskompagnier, der sejlede slaver over verdenshavene. De tjente styrtende med penge på sukkerplantagerne. Og på andre menneskers ulykke. Det er mange år siden. Men jeg føler stadig et ansvar for den udnyttelse, der fandt sted«.
Det ville klæde Danmark, hvis regenten med de ord anerkendte kolonitidens historiske uretfærdigheder. Det mener forfatteren Mich Vraa, der torsdag udgiver sin historiske roman ’Haabet’ om den tidligere danske koloni Dansk Vestindien.
»Ideen er hermed givet videre«, siger han. (…)”
Kilden er et bearbejdet uddrag af en artikel bragt i Politiken den 23. august 2016.
Kilde 9: Er kolonifortiden i vores bevidsthed?
Kilde:
“(…) Der var reelt set meget få danskere i kontakt med De Dansk Vestindiske Øer. (…)
»Da den danske tilstedeværelse på øerne var på sit højeste udgjorde de kun omkring to procent af befolkningen. Og der var enormt stor dødelighed blandt de danskere, der tog afsted. (…)”
Samtidig var der ikke mange vestindere, der kom til Danmark. De, der gjorde, var ofte enlige mænd, der kom med deres herre hjem som kammertjenere. (…)
Grønland er til gengæld tilstede i danskernes bevidsthed på en helt anden måde, påpeger Astrid Nonbo Andersen:
»Grønlænderne ser vi i gadebilledet, mange danskere har boet og arbejdet i Grønland, og Grønland har altid haft en plads på tv, i skolen og på museerne. (…)
»Det er derfor, at man med rette er kritisk overfor, at for eksempel Nationalmuseet ikke gør mere ud af De Dansk Vestindiske Øer. En kulturel kollektiv erindring er afhængig af at blive stimuleret og skal holdes i live. Men det er selvfølgelig ikke nok med museer. Det handler om at blive mindet om det fra mange kanter: Via tv, bøger, kunst, avisartikler, i skolen og i det offentlige rum, så det bliver en fortælling, man er fortrolig med. Men det er noget, der skal træffes beslutning om for når den sociale erindringer ikke er der, så sker det ikke af sig selv,« fortæller Astrid Nonbo Andersen:
»Man kunne jo sagtens lave København til en slags Open Air Museum om slavehandel, men det har man valgt ikke at gøre,« tilføjer hun.
Det handler blandt andet om, at man fik behov for at skrive danmarkshistorien om, da landet gik fra at være enevælde med mange territoriale besiddelser til folkestyre med fokus på nationalstaten og folket. Det var danske bønder, der fik definitionsretten.
»Dermed blev de oversøiske territorier, sø- og handelsfolk og slavernes historie marginaliseret og næsten glemt,« siger Astrid Nonbo Andersen.« (…)”
Kilde er et bearbejdet uddrag af en artikel bragt i avisen Information, d. 18.12.2015.
Kilde 10: Kolonialvarer på supermarkedernes hylder
Kilde:
“» (…) En hvid skipper står uden på en pose, som rummer det, han har fanget på sin færd, heriblandt guldmønter, våben og sorte menneskehoveder. Her har vi samlet den danske trekantshandel med våben, slaver og sukker i en lille pose, som sælges under sloganet ’the happy world of Haribo’. Men hvad er det, der gør, at dette kan fremstå som et sødt og hyggeligt univers?« spørger Mathias Danbolt, der blandt andet beskæftiger sig med det, han kalder ’racismens ufærdige historier.’
Indtil januar i år var de såkaldte ’negerhoveder’ – stereotype udformninger af ansigter, der skulle forestille afrikanere med store læber, øreringe og krøller – en central del af indholdet i Skipper Mix, men efter en debat, som begyndte i Sverige, valgte Haribo at stoppe produktionen af nogle af lakridsansigterne. Det resulterede i, at der lød et ramaskrig på de sociale medier fra en lang række danske forbrugere, der ikke kunne se, hvordan deres fredagsslik på nogen måde skulle kunne forbindes med en debat om racistiske stereotyper. Flere gav udtryk for, at de ville boykotte Haribo.
Mathias Danbolt mener, at den stærke reaktion fra de danske forbrugere blandt andet er udtryk for en selektiv bevidsthed i forhold til, at Danmark har været kolonimagt og en central medspiller i slavehandlen på lige fod med de andre kolonimagter. (…)”
Kilden er et bearbejdet uddrag af en artikel bragt i Information d.03.01.2015.
Læs hele artiklen her
Kilde 11: Danskerne vil sige undskyld for slaveriet
Kilde:
“Danmark bør officielt give en undskyldning til befolkningen på De Amerikanske Jomfruøer – den tidligere slavekoloni Dansk Vestindien – for i mange årtier at have handlet med og anvendt tusindvis af deres forfædre som slaver. Det mener næsten hver anden dansker, 49 pct. Til sammenligning svarer 36 pct. nej til spørgsmålet om en undskyldning i en måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten.
»Resultatet tyder på, at den diskussion, der i mange år har været om spørgsmålet, har medført en ændring i danskernes holdning. Det er ikke usædvanligt, for ser man på andre undskyldninger for fortidens handlinger, er der altid gået en mangeårig diskussion forud,« siger postdoc Astrid Nonbo Andersen, der på Dansk Institut For Internationale Studier forsker i historiepolitik. (…)”
Kilden er en bearbejdet udgave af en artikel bragt i Jyllands-Posten, d. 10.12.2016
Læs hele artiklen her
Kilde 12: Må man sige neger?
Kilde:
” (…) I morgen får du en niggerdreng, og ham må du bruge som rangle,« lød det oprindeligt i den danske børnesang ‘Elefantens vuggevise’ fra 1947. ‘Niggerdrengen’ er siden blevet til en kokosnød.
Flødeboller må heller ikke længere hedde ‘negerkys’, og hvis nogen vover offentligt at bruge betegnelsen ‘neger’ om en person med en mørk hudfarve, udløser det i bedste fald en heftig mediedebat og i værste fald en retssag.
Spørg Videnskaben hiver fat i Rikke Andreassen. Hun er lektor på Roskilde Universitet og har blandt meget andet undersøgt, hvordan børnelitteratur historisk set har portrætteret afrikanere.
Når man fjerner ordet neger i børnesange og litteratur, er det på sin plads, mener Rikke Andreassen. Hun siger, at man opretholder nogle uheldige forestillinger om afrikanere som en underlegen race, hvis man ser gennem fingrene med, at forfattere enten har skrevet neger for mange år siden – dengang det stadig var ok – eller har brugt ordet for sjov som en nuttet betegnelse:
”Man kan sige, at vi bærer historien i os, og at de ord, vi bruger, bærer historiske betydninger. Når neger er en betegnelse, man historisk har brugt til at beskrive folk fra Afrika som mindre intelligente og udviklede end hvide europæere, er det mere hensigtsmæssigt at bruge andre ord.”
”Hvis vi bruger ordet for eksempel i børnelitteratur, opretholder vi nogle forestillinger om afrikanere og sorte som mindre begavede, eksotiske og naive. Det er forestillinger, som vi egentlig mener, at vi har lagt bag os, men som vi alligevel reproducerer hos vores børn, hvis vi insisterer på at anvende dem i de bøger, de får læst højt, og i de sange de synger,” siger Rikke Andreassen. (…)
Mange afrikanere og andre med en mørk hudfarve synes, det er ubehageligt at blive kaldt for neger eller at støde på ordet i det offentlige rum, fordi de forbinder det med en raceopdeling, hvor sorte er mindre værd end hvide, siger Rikke Andreassen.
”Politisk korrekthed handler om respekt for andre mennesker. Selvom man ikke siger neger i en ond hensigt, er det en betegnelse, som er så ladet med betydninger, at det er mest respektfuldt ikke at bruge det. Især når mange mennesker selv frabeder sig at blive kaldt det.” (…)”
Kilden er et bearbejdet uddrag af en artikel bragt på www.videnskab.dk, d. 6. marts 2014.
