Kildebankstema om Den Store Nordiske Krig

I slutningen af 1600-tallet var Sverige den stærkeste magt i Nordeuropa. I år 1700 gik en række lande i krig mod Sverige, heriblandt Danmark. Det blev starten på en konflikt der varede frem til 1721. Det kaldes for Den Store Nordiske Krig. I dette tema kan du finde kilder til Danmarks rolle i Den Store Nordiske Krig. Du kan også finde kilder til den mest berømte person fra krigen, nemlig Peter Wessel Tordenskiold.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Forholdet mellem Danmark og Sverige

Denne kilde er en beretning om forholdet mellem Danmark og Sverige i slutningen af 1600-tallet, få år før Den Store Nordiske Krig.

Kildeteksten nedenfor et en beskrivelse af forholdet mellem Danmark og Sverige i slutningen af 1600-tallet. Den er skrevet af den britiske diplomat Robert Molesworth, som var udsendt til Danmark omkring 1690. Han udgav i 1692 en bog, hvori han beskrev Danmark. Kildeteksten er et uddrag af en del af bogen, hvor Moleswoth beskriver Danmarks forhold til andre lande. Molesworth beskrev Danmark meget negativt i sin bog.

Kildetekst

”…. Sverige er den mægtigste, mest frygtede og nærmeste nabo til Danmark. Den [svenske] konges områder ligger næsten lige ved hovestaden Københavns porte og kan ses fra selve kongens soveværelse, lige siden danskerne mistede tre af deres bedste provinser på den anden side af Østersøen.

På den ene side er [danskernes], vrede over tidligere krænkelser og frygt for fremtidige ulykker fra Sveriges storhed; og på den anden [svenskernes side] er bevidstheden om at være i besiddelse af en andens ret med vold, visheden om at være hadet og misundt på grund af disse erobringer, frygten for at miste dem, hvis Danmark bliver magtfuld, er uovervindelige hindringer for noget fast venskab mellem disse kroner[konger]. Den ældgamle strid er som et dårligt helet sår….”

Kilden er et bearbejdet, oversat uddrag af Molesworths beretning. Fra ”An Account of Denmark as it was in the Year 1692”, Robert Moleswort, 1694., s. 176-177., udgave fra Princeton University, 1969.

Kildebilledet forestiller Robert Molesworth. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 2: Danmark går ind i krigen

I 1700 gik Danmark i krig mod Sverige – og tabte.

I løbet af 1600-tallet havde Sverige udviklet sig til at være den stærkeste magt i Norden. Danmark havde mistet Skånelandene til Sverige. Sverige havde også erobret landområder langs Østersøen og havde erobret områder i Nordtyskland, Øst- og Centraleuropa. Der var derfor flere lande, som gerne ville begrænse svenskernes magt. Den russiske zar, Peter den Store, lavede en alliance med Danmark. Den danske konge, Frederik 4. ville gerne have Skånelandene tilbage og zaren ville gerne have Sveriges østersøområder.

Så Danmark gik i krig mod hertugen af Slesvig-Holsten, der var allieret med Sverige i starten af 1700.

Holland og England ønskede ikke, at den danske konge igen kom til at herske på begge sider af Øresund. Og de ønskede heller ikke at den russiske zar skulle have magten. De syntes at det var bedst at Danmark og Sverige deltes om det, for så kunne de holde styr på hinanden og ikke kræve alt for mange penge for at lade handelsskibe sejle igennem Øresund. Så Holland og England hjalp svenskerne. De satte tropper i land på Sjælland, mens den danske hær kæmpede sydpå. De bombede også København, og selvom byen ikke blev beskadiget i særlig høj grad, måtte Frederik 4. alligevel indgå fred.

Kildebilledet nedenfor er et kort fra 1701. Billedet forestiller bombningen af København.

Kildebillede

Danmark måtte slutte fra i august måned efter en kun 5 måneder lang krig. Den fredsaftale der blev underskrevet kaldes Freden i Traventhal, da den blev underskrevet i Slesvig-Holsten.

Kildetekst

Fredstalen bestemte blandt andet at:

Danmark skulle anerkende at hertugdømmerne Slesvig-Holsten-Gottorp, som tidligere havde tilhørt Danmark, var selvstændige hertugdømmer
Danmark skulle betale 260.000 rigsdaler i krigsskadeerstatning til hertugdømmerne
Danmark lovede ikke at støtte Sveriges fjender

Kildebilledet er et fotografi af et kort over Københavns bombardement. Af Johan Fridlein, 1700. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Kilde 3: Danmark går ind i krigen igen

Efter at have sluttet fred med Sverige i 1700, holdt Danmark-Norge sig ude af Den Store Nordiske Krig i flere år. Men i 1709 gik den danske konge i krig igen.

Efter at have sluttet fred med Sverige i 1700, holdt den danske konge, Frederik 4. sig ude af Den Store Nordiske Krig.

I 1709 skete der dog noget, der fik den danske konge til at gå ind i krigen igen. Den svenske hær led et stort nederlag mod den russiske hær i slaget ved Poltava, og den svenske konge Karl 12. måtte flygte.

Det fik Frederik 4. til at gå ind i krigen igen mod Sverige sammen med sin allierede Sachsen-Polen i 1709. Senere gik kongeriget Preussen (del af det nuværende Tyskland) også ind i krigen på Danmarks side.

Kildebillede 1

På kildebilledet nedenfor ses et billede af tre konger. Til venstre ses kongen af Sachsen-Polen, i midten den preussiske konge og til højre den danske konge, Frederik 4. I 1709 blev der afholdt tre møder mellem de tre konger. De møder inspirerede til billedet, der er malet i 1709. Billedets titel er ”Trekongebilledet”.

Kildebillede 2

Mens den svenske hær var svækket efter nederlaget til Rusland, angreb Frederik 4. Skånelandene igen i november 1709. Den danske hær rykkede frem i Skåne, mens svenskerne trak sig tilbage uden kamp.

I marts 1710 mødtes en stor svensk hær under ledelse Magnus Stenbock den danske hær i et stort slag ved den skånske by Helsingborg. Slaget ved Helsingbor er et af de blodigste slag der nogensinde er udkæmpet på svensk jord. besejrede Sverige den danske hær ved Helsingborg.

Svenskernes succes er blevet tilskrevet den skånske guvernør, Stenbock. Stenbocks sejr over danskerne ved Helsingborg har inspireret kildebilledet nedenfor. Billedet er et maleri fra 1892 af den svenske maler Gustav Cederström. Cederström var en af Sveriges mest populære historiemalere i 1800-tallet.

Kildeteksten er en oversat og bearbejdet udgave af: Den Nordiske Kriigs Krønicke, Sthen Jacobsen, udgivet af Martin Weibull, 1897.

Kildebilledet er et tryk af en spidning. Billedet er oprindeligt fra ”de Cruce : ad sacram profanamque historiam utiles de Juste Lipse”, 1593. Billedet er lånt fra wikimedia Commons.

Kildebillede 3

Kildebillede 1 tilskrives den tyske maler Samuel Theodor Gericke, 1709. Billede fra: Claudia Sommer, Petra Reichelt: Schloss und Park Caputh, S. 19; Vinzenz Czech, Das Potsdamer Dreikönigstreffen 1709. Cuivillier Verlag, Göttingen 2008, Hans-Joachim Giersberg: Das Potsdamer Stadtschloss. S. 120. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kildebillede 2 er et maleri af Gustav Cederström, 1892. Billedet bærer titlen Magnus Stenbock vid Helsingborg. Hd.se. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kildebillede 3 bærer titlen: Den Svenske Rigsraad og General Feldt marskalk Grew Stenbock overleverer som Fange sin Kaarde til Friderik den Fierde ved Tönningen den XVII Maj Aar MDCCXIII. Kobberstik af Haas, Georg (1751-1817) efter maleri af Lorentzen, Christian August (1746-1828). Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Kilde 4: Krigens mest berømte mand

Den mest berømte danske person fra Den Store Nordiske Krig er ikke den danske konge, Frederik 4., men Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskiold.

Efter at Danmark var gået ind i den Store Nordiske krig igen i 1709, kæmpede Danmark og Sverige mod hinanden i flere store slag.

Den mest berømte danske person fra Den Store Nordiske Krig er ikke den danske konge, Frederik 4., men Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskiold. Tordenskiold blev født i Norge i 1690, men da Norge dengang var en del af Danmark, var han norsk-dansk.

Som 14-årig rejste Peter Wessel til København fordi han gerne ville gøre karriere indenfor flåden. I 1709, det samme år som Danmark igen gik i krig mod Sverige, blev Peter Wessel optaget på søkrigsskolen. Han var dygtig og ambitiøs og allerede året efter fik han kommandoen over et mindre skib. Han steg hurtigt i graderne indenfor flåden, og hans dygtighed i flere søslag mod svenskerne gjorde ham berømt og populær. Og så var han gode venner med kongen.

Allerede i 1716 blev Peter Wessel adlet af kongen under navnet Tordenskiold.

Kildetekst 1

Historikeren C. F. Allen (1811-1877) beskrev Tordenskiold sådan i 1863:

”[…] Tordenskjold, eller som hans fødenavn lød Peder Vesel […]. Han var af borgerlig herkomst, først skrædderdreng, siden matros. Man han svingede sig ved en række heltebedrifter […] op til en admirals værdighed. Af Frederik 4. […] fik han navnet Tordenskjold, fordi han var et værn for Danmark og en rædsel for dets fjender.
Til hans bemærkelsesværdige bedrifter hører slaget i Dynekilen og indtagelsen af den næsten uovervindelige klippefæstning Karlsten. […] Tordenskjold døde i en ung alder kort efter der var sluttet fred, dræbt af den svenske oberst Stahl. Men hans mageløse heltegerninger, hans ædle hjerte, hans åbne og ægte nordiske tænkemåde har bevaret ham i udødeligt minde hos det danske folk.”

Kildetekst 2

Kildeteksten ovenfor henviser til adlingen af Peter Wessel. I 1715 blev Peter Wessel adlet af den danske konge, Frederik 4. Det gjorde han under navnet Tordenskiold. Kildeteksten nedenfor er et uddrag af det adelsbrev, som Tordenskiold fik af kongen.

”Vi Frederik den fjerde af Guds nåde ….
…. Gør det kendt for alle, at vi nådigt på grund af den tjeneste og tapperhed, som vores kaptajn ved vores flåde, vores Peter Wessel ind til nu lydigt har bevist over for os og herefter nådigt skal bevise overfor os i fremtiden, har bevilget i kraft af dette åbne brev, at han og hans ægte børn og deres arvinger må og skal nyde alle privilegier, herligheder og benådninger, som alle andre af adelen i vores riger og lande ny har og nyder. ….”

Kildebillede

Peter Wessel Tordenskiolds våbenskjold, som han fik da han blev gjort adelig af kongen. I det øverste felt til venstre fremstilles navnet Tordenskiold med lynild og torden på en blå bund. Den blå farve var Sveriges farve. I det andet felt øverst til højre ses den hvide ørn på rød bund. Den røde ørn henviser til Tordenskjolds krigsskib ”Hvide Ørn”. I det tredje felt nederst til venstre ses to gyldne kanonløb med tre kanonskud. De tre kanonskud var et slags kodeord, en måde de dansk-norske krigsskibe kunne identificere hinanden på. I det fjerde felt ses den norske løve i de danske våbenfarver.

Kildetekst 1: C.F. Allen: Haandbog i Fædrelandets Historie med stadigt henblik paa Folkets og Statens Indre udvikling. A. A. Reitzels Forlag. 1863, s. 463

Kildetekst 2 er et bearbejdet uddrag af Tordenskiolds adelsbrev. Originalen findes på Rigsarkivet.

Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 5: Historier om Tordenskiold

Der findes mange tegninger og malerier af, hvordan Tordenskiold kæmpede mod og tit snød svenskerne.

Efter at Danmark var gået ind i den Store Nordiske krig igen i 1709, kæmpede Danmark og Sverige mod hinanden i flere store slag.

Den mest berømte danske person fra Den Store Nordiske Krig er ikke den danske konge, Frederik 4., men Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskiold. Tordenskiold var født i Trondheim i Norge, men da Norge dengang hørte sammen med Danmark, var han norsk-dansk.

Tordenskiold arbejdede for den danske flåde og kæmpede i mange slag til søs. Han blev berømt for sine mange modige og kampe mod svenskerne. Faktisk var svenskerne så trætte af Tordenskiold og hans drillerier, at de lovede en dusør, hvis der var nogen der fangede ham.

Der findes mange tegninger og malerier af, hvordan Tordenskiold kæmpede mod og tit snød svenskerne. Nogle af historierne er sande, men mange af dem har aldrig fundet sted.

I kildebillede 1 nedenfor ses et træsnit, der forstiller Tordenskiold. Billedet forestiller en af de mest berømte historier om Tordenskiold. Ifølge historien gik Tordenskiold alene i land på Skånes kyst, hvor han blev opdaget af nogle svenske soldater. Han lod som om, at han ville overgive sit våben. Men da en af de svenske soldater rakte ud efter hans kårde, huggede Tordenskiold hans hånd af, og Tordenskiold stak af. Tordenskiold sprang i vandet og svømmede ud til sit skib.

Det er en god historie – som aldrig har fundet sted. Alligevel har historien inspireret forskellige kunstnere.

Træsnittet stammer fra en bog der udkom i 1777. Bogen blev skrevet af en mand ved navn Ove Malling. Bogen blev skrevet for at nationalfølelsen for borgerne i Danmark, altså for at folk skulle være stolte af at være danskere.

Kildebillede 1

“Tordenskiold havde fået ordre om at gå i land i Skåne. Han blev opdaget og omringet af svenske soldater. En af dem beder om at få hans kårde. Tordenskiold svarer: ikke denne gang. [Han] hugger hånden af ham og svømmer med sin kårde i munden, tilbage til sin fregat.”

Kildebillede 2

I kildebillede 2 ses et postkort, der forestiller den samme situation som kildebillede 1 også forestiller. Postkortet er fra o. 1900.

Kildebillede 1 og tekst er lånt fra: Ove Malling: Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere (1777). Udgave af tekst, med noter og efterskrift, 1992. Kildeteksten er pædagogisk bearbejdet.

Kildebillede 2 bærer ”Denne gang ej- sagde Tordenskiold”, Udgivet af Gosch & CO´s Tændstikfabrikker. Originaler af Th. Iversen. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek.

Kilde 6: Tordenskiolds største bedrifter

Tordenskiolds største bedrifter har inspireret mange kunstnere til at eksempelvs at skrive sange og male malerier af Tordenskiold.

Under Den Store Nordiske Krig angreb den svenske konge, Karl 12., Norge. Det gjorde han for at svække Danmark-Norge i krigen. I juli 1716 marcherede den svenske konge mod Oslo, der dengang hed Kristiania. Der var forsyninger på vej til den svenske hær på en række skibe. Tordenskiold fik at vide, at de svenske skibe gemte sig i en lille, smal fjord kaldet Dynekilen. Dynekilen ligger i det svenske område Bohuslen, lige ved grænsen til Norge. Tordenskjold sejlede ind i fjorden med ganske få skibe. Det lykkedes ham at erobre ni og ødelægge fire af svenskerne skibe – uden selv at miste nogle af de danske skibe.

Det var en svækkelse for den svenske hær at miste ni krigsskibe og de forsyninger, der var på vej til den svenske hær ombord på skibene. Det gjorde det sværere for den svenske hær at erobre Norge. Den svenske konge, karl 12. endte med at opgive erobringen af Norge. Derfor kan man sige, at Tordenskjolds sejr ved Dynekilen var et skridt på vejen til den endelige sejr over Sverige.

På kildebilledet nedenfor ses et maler af slaget ved Dynekilen. Maleren, Carl Neumann malede maleriet omkring 1890.

Kildebillede 1

En anden berømt historie om Tordenskiold er angrebet på Marstrand 1719. Byen Martstrand havde en stor fæstning, kaldet Karlsten. Den ville Tordenskjold også erobre, men først belejrede han byen med sin flåde. Der er opstået en myte omkring både belejringen af byen og erobringen af fæstningen. Måske fordi det var lidt af en præstation at indtage både byen og den stærke fæstning. Måske fordi der findes der generelt er opstået så mange historier om Tordenskiold.

Det fortælles om Tordenskiold, at han forklædte sig en fisker og solgte fisk inde i Marstrand by. På denne måde kunne han undersøge hvordan den danske hær bedst kunne indtage byen. På et tidspunkt skulle det have lykkes Tordenskiold at komme ombord på et svensk orlogsskib med sine fisk. Ligesom mange andre af historierne om Tordenskiold er det svært at vide, om denne historie er sand. I et brev som Tordenskiold skrev, nævnte han ikke at han havde været inde i byen forklædt som fisker, men kun, at han har undersøgt byen på afstand.

Historien om Tordenskiold forklædt som fisker ombord på den svenske båd har flere kunstnere. Eksempelvis har maleren T.H. Iversen malet situationen, som det ses på kildebillede 2 nedenfor.

Kildebillede 2

Kildebilledet er et postkort med maleriet som motiv. Omkring år 1900 blev der udgivet en række postkort med forskellige berømte malerier af Tordenskjold som motiv. Dette postkort hedder ”Tordenskjold han var polisk”. Titlen er en reference til den sangen ”Tordenskjolds vise”, som handler om Tordenskiold liv. Et uddrag af sangen findes i her i kildebanken. Sangen strofe nummer 9 handler netop om den berømte historie om Tordenskjold, der gik omkring i Marstrand gader forklædt som fisker. Polisk betyder snedig.

Om historien om Tordenskiold forklædt som fisker er sand eller ej, så lykkedes det Tordenskjold at erobre byen Marstrand, men den stærke fæstning Karlsten holdt stand. Der er også opstået en myte om hvordan det lykkedes Tordenskiold at få magten over byen og den stærke fæstning. Tordenskiold havde kun mellem 200-300 soldater med sig. Historien går på, at Tordenskjold skrev et brev til den øverste svenske officer i byen. I brevet skrev Tordenskiold at han havde 1.000 soldater i byen og rådede officeren til at opgive fæstningen. Officeren sendte en soldat ud for at tælle, hvor mange soldater der var i byen. Tordenskiold skal have drukket soldaten fuld og sammen gik de ud for at tælle soldater. Når soldaten havde soldaterne på en gade, skyndte de samme soldater sig hen til den næste gade. Her kunne soldaten så tælle dem igen. Så svenskerne troede at der var mange flere soldater en der i virkeligheden var og de åbnede fæstningen for Tordenskiold. Sådan siger historien om angrebet op Marstrand. I virkeligheden opgav den svenske officer fæstningen, fordi han fik en stor sum penge for at overgive sig uden kamp. Faktisk blev den svenske officer dømt til døden for forræderi i Sverige og henrettet få måneder senere.

Kildebillede 3

Historien om hvordan det Tordenskiold narrede den svenske officer har også inspireret flere kunstnere. Kildebillede 3 nedenfor er et af de postkort, der ligesom kildebillede 2 blev udgivet med Tordenskjold som motiv. Kildebillede 3 bærer titlen: ”Hvad nøler I efter”. Titlen henviser til, at Tordenskjold skal have spurgt den svenske officer om, hvorfor han tøvede med at overgive fæstningen til Tordenskiold.

Kildebillede 1 er et maleri af Johan Carl Neuman. Maleriet bærer titlen ”Peter Wessel Tordenskiold i slaget ved Dynekilen, 1716. Billedet er lån fra Wikimedia Commons.

Kildebillede 2 bærer ”Tordenskiold – Han var polisk”, Udgivet af Gosch & CO´s Tændstikfabrikker. Originaler af Th. Iversen. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Kildebillede 3 bærer ”Hvad nøler i efter”, Udgivet af Gosch & CO´s Tændstikfabrikker. Originaler af Th. Iversen. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Kilde 7: Tordenskiolds vise

Kildeteksten nedenfor er en sang om Peter Wessel Tordenskiolds liv.

Kildeteksten nedenfor er en sang om Peter Wessel Tordenskiolds liv. Kildeteksten er en forkortet og let omskrevet udgave af en sang fra 1858, skrevet af Gotfred Rode. Denne sang er inspireret af en ældre sang, som blev digtet kort efter at Tordenskiold døde i 1720.

De første fem vers fortæller om Tordenskiolds første år. I vers 4 fortælles det, at Tordenskiold kom i lære som skrædder, men ikke brød si gom det. Det vides ikke om Tordenskiold faktisk var skrædderlærling. Vers 6, 7 og 8 fortæller om en historie om Tordenskjold, hvor han snød en flok svenske soldater, der prøvede at fange ham. Historien har aldrig fundet sted i virkeligheden. Vers 9 handler om historien om hvordan Tordenskiold spionerede i den svenske by Marstrand forklædt som en fiskesælger og senere indtog byen ved at lade som om, han havde mange flere soldater med end han havde. I Vers 10 nævnes Dynekilden og Gøteborg, to af Tordenskiold mest berømte sejre.

Kildetekst

1.
Jeg vil sjunge om en helt
vidt berømt ved sund og bælt,
om en herre kæk og bold,
om den tapre Tordenskiold.

2.
Mens i vuggen han lå svøbt,
Peder Wessel blev han døbt,
på fregattens skansevold
fik han navnet Tordenskiold.

3.
Atten børn gik frem på rad
hos hans far i Trindhjems stad,
døtre seks og sønner tolv,
men kun én blev Tordenskiold.

4.
Lidt ustyrlig, som det går
Var han udi barndoms år
Lærte bog kun halvt med vold
”hellere slås” sa´ Tordenskiold

5.
Nål i hånd han havde få´t,
men det våben var for småt,
på kanoner fik han hold.
De går an, sagde Tordenskiold.

6.
Engang på den svenske strand
gik han med sin flok i land,
da brød frem et rytterhold,
ville fange Tordenskiold.

7.
En dragon stak hånden frem,
men han trak den aldrig hjem,
han ham troede i sin vold.
Den gang ej, sa’e Tordenskiold.

8.
Tordenskiold i søen sprang,
kuglerne omkring ham sang,
gennem bølgen dyb og kold
svømmed Peder Tordenskiold.

9.
Tordenskiold han var polisk,
gik omkring og solgte fisk,
fjenden bag sin egen vold
narret blev af Tordenskiold.

10.
Dynekild og Gøteborg
Husked ham længe med sorg
Svenske børn ham hold for trold
Da blev kyst med Tordenskiold

11.
Rask han voksed op på val
fra matros til admiral.
Ingen æres glimmer gold
dog fordærved Tordenskiold.

12.
Skal til kamp på bølgens top
dannebrog i stavnen op
gid der bag dets røde fold
stå en helt som Tordenskiold!

Kildeteksten er en sang af Gotfred Rode, 1858. Sangen kan ses i original på wikipedia. Kildebilledet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Kildebilledet er et fotografi af mindesmærket for Slaget ved Lund i Skåne, Sverige. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons, licensholder: Jorchr.

Let udgave

1.
Jeg vil synge om en helt
vidt berømt ved Øresund og Storebælt,
om en herre kæk og modig,
om den tapre Tordenskiold.

2.
Mens i han lå i vuggen,
Peder Wessel blev han døbt,
senere på krigsskibet
fik han navnet Tordenskiold.

3.
Atten børn gik frem på rad
hos hans far i Trondhjem stad,
døtre seks og sønner tolv,
men kun én blev Tordenskiold.

4.
Lidt ustyrlig, som det går
Var han mens han var barn
Han gjorde ikke meget ud af skolen
”hellere slås” sa´ Tordenskiold

5.
Nål i hånd han havde fået,
men det våben var for småt,
på kanoner fik han hold.
De går an, sagde Tordenskiold.

6.
Engang på den svenske strand
gik han med sin flok i land,
da red en flok soldater frem,
de ville fange Tordenskiold.

7.
En soldat stak hånden frem,
men han trak den aldrig hjem,
han troede at han havde styr ham
ikke denne gang, sagde Tordenskiold.

8.
Tordenskiold sprang i havet,
kuglerne omkring ham sang,
gennem bølgen dyb og kold
svømmede Peder Tordenskiold.

9.
Tordenskiold han var snedig,
gik omkring og solgte fisk,
fjenden blev narret bag sine egne bymure
af Tordenskiold.

10.
Dynekilden og Gøteborg
huskede ham længe med sorg
Svenske børn sagde han var en trold,
de blev skræmt med Tordenskiold

11.
Hurtigt voksede han op på slagmarken
fra matros til admiral.
Ingen æres glimmer gold
dog fordærved Tordenskiold.

12.
Hvis flaget Dannebrog skal i kamp på havets bølger
gid der bag flagets røde fold
vil stå en helt som Tordenskiold!

Kilde 8: Tordenskiold og tændstikkerne

Kildeteksten er en avisartikel, som fortæller hvorfor, der er et billede af Tordenskiold på forsiden af tændstikæskerne.

Tordenskiold var berømt og beundret dengang han selv levede. Der opstod fortællinger omkring ham og alle de ting, han gjorde. Nogle af dem var sande, mens der var blevet pyntet en del på andre. Der er lavet mange tegninger og malerier om af Tordenskiold.

Det mest berømte er nok maleriet som Balthasar Denner malede af Tordenskiold i 1719. Maleriet blev senere benyttet som motiv på tændstikæsker af en dansk tændstikfabrikant.

Kildeteksten nedenfor er et uddrag af en artikel fra avisen Kristeligt Dagblad. Artiklens titel var “Portræt af Tordenskjold skulle besejre svenskerne”, og artiklen er fra 2015. Kildeteksten fortæller om hvordan og hvorfor Tordenskiold blev valgt som motiv til de danske tændstikæsker.

Kildetekst

“De fleste danskere kan identificere navnet Tordenskjold Tændstikker, mens endnu flere kan genkende det berømte portræt af den dansk-norske søhelt Tordenskjold på tændstikæskerne. Dog er det de færreste, der faktisk ved, hvorfor det netop er Tordenskjold, der pryder æskerne. Årsagen er at finde i året 1864, hvor Preussen og Østrig erobrede Slesvig-Holsten fra Danmark.”

Resten af kildeteksten kan læses her:

Kildebillede

Kildebilledet er et fotografi af en tændstikæske. Klik på billedet for at se en større version af billedet i en ny fane.

Kildeteksten er et uddrag af en artikel bragt i Kristeligt Daglad. Artiklen blev bagt den 28. oktober 2015.

Kildebilledet ejes af HistorieLab.

Kilde 9: Den svenske konge døde under krigen

Under et angreb på Norge i december 1718 blev den svenske konge ramt af et skud i hovedet.

Danmark og Sverige kæmpede mod hinanden i de efterfølgende år. Nogle slag vandt Danmark, og andre vandt Sverige. Under et angreb på Norge i december 1718 blev den svenske konge ramt af et skud i hovedet. Man ved ikke, om det var en dansk eller en svensk kugle, der dræbte kongen.

Kildebillede

Kildetekst

Kildeteksten er et uddrag af en historiebog, med en beskrivelse af den svenske konge, Kalrl 12.s, ligfærd. En historiebogs beskrivelse af Karl 12.’s ligfærd.

“To soldaterkapper blev lagt over kongens døde krop på båren for i det mindste for en tid at skjule den dødes identitet. Sicre (en general) fjernede kongens hat, som kuglen var gået igennem, og satte sin egen paryk og hat på den døde. …

De tolv gardister, som skulle bære båren, måtte sværge på, at de ikke ville røbe over for soldaterne, at det var deres konge, der lå der.

Men på vejen … ned ad den stejle bakke, skred gardisterne. Båren fik slagside, så kapperne, hat og paryk faldt af den døde. Da tågen i det samme lettede, lyste månen på Karl 12.s ansigt, og soldaterne genkendte kongen. De fik strenge ordre på at stoppe med deres klageråb og truet med strenge straffe, hvis de ikke overholdte det. …”

Kildebilledet er et maleri, ”Karl XII:s likfärd” malet af Gustaf Cederström fra 1884. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kildeteksten er et uddrag af en bog af Ragnhild Marie Hatton: Karl XII av Sverige., 1968, Weidenfeld and Nicolson: London, s. 569

Kilde 10: Den anden fredsaftale under krigen

Freden mellem Danmark og Sverige efter den Første Nordiske Krig hedder Freden på Frederiksborg. Denne kilde er et uddrag af nogle af de punkter, man blev enige om ved fredsslutningen.

Danmark og Sverige kæmpede mod hinanden i efter at Danmark var trådt ind i Den Store Nordiske Krig. Nogle slag vandt Danmark, og andre vandt Sverige. Under et angreb på Norge døde den svenske konge i december 1718. I årene herefter sluttede Sverige fred med sine fjender.

Freden mellem Danmark og Sverige efter den Første Nordiske Krig hedder Freden på Frederiksborg.

Selvom Danmark denne gang var vinderen, fik den danske konge ikke Skånelandene tilbage.

Kildetekst

Fredaftalen sagde blandt andet, at
• Sverige skulle betale 600.000 rigsdaler i erstatning til Danmark.
• Sverige måtte ikke længere være i alliance med hertugen af Gottorp.
• Sverige var ikke længere fri for at betale Øresundstold.

• Danmark skulle til gengæld give de områder, som de havde erobret fra Sverige tilbage
• Denmark måtte ikke længere være i alliance med den russiske zar.
• Danmark fik en del af Slesvig.

Kilden er lavet på baggrund af oplysninger fra: Olaf Olsen (red): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 9: “Den lange Fred”, af Ole Feldbæk; Copenhagen 1990. Kildebilledet forestiller den danske konge, Frederik 4. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.