Dette kildebanksemne handler om Grønland fra amt til selvstyre, fra 1950. Til emnet knytter sig syv kilder og dertilhørende spørgsmål. Temaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Fra det primitive til det civiliserede
I 1950 skulle den danske statsminister Hans Hedtoft i FN forklare, hvorfor Danmark fortsat havde Grønland som koloni.
Kilde
Han svarede sådan:
”Den grønlandspolitik, Danmark har ført gennem ca. 175 år, har været præget af et ideelt ønske om at hjælpe grønlænderne. […] Vort mål har aldrig været at udbytte. Derimod har vi ønsket at værne og højne det primitive folk, som det var os betroet at lede frem. Vi har haft moralsk forpligtelse til med vort eksempel at vise verdens andre nationer, hvorledes vi på human måde forståer at føre grønlænderne frem fra det primitive stade op til det niveau, vi selv befinder os på. Dette har været vores grund til at besidde Grønland.”
Fra: Andersen, Astrid Nonbo, “Grønland vil skrive sin egen historie” i Baggrund, 14. december 2014, http://baggrund.com/gronland-vil-skrive-sin-egen-historie/
Kilde 2: Augo Lynges tale i Folketinget
I 1953 blev grundloven ændret. Det betød bl.a. at Grønland fik to pladser i Folketinget. De to første var Frederik og Augo Lynge. I sin første tale i Folketinget den 27. november 1953 vurderede Augo Lynge Grønlandskommissionens plan, G50.
Uddraget handler om skoleforholdene:
”Det første, jeg vil sige, er, at jeg på egne og landsmænds vegne vil udtrykke glæde over, at der atter i år ønskes stillet store beløb til rådighed til samfundsudgifter og opbygningsarbejde i Grønland. […]
Det gælder bl.a. skole og kulturelle udgifter, der i år figurerer med knap 4,5 mill. kr. Det er store beløb. Men sagen er den, at de grønlandske børn og de unge i Grønland efterhånden gerne skal have adgang til samme undervisning og uddannelse, som de unge hernede. De skal gerne lære dansk, ikke alene fordi de er danske statsborgere, men også fordi danskundervisningen er en betingelse for videre åndelig udvikling.
Det er derfor, vi har fået og skal have så mange danske lærere i Grønland. Sproglig isolation har været og er stadig Grønlands ulykke. En af den nye tids vigtigste opgaver vil være at realisere planer, der går ud på at lære grønlænderne dansk. Vi ønsker at lære vore børn det fra barndommen i børneskoler og ungdomsskoler, og vi ønsker at sende så mange grønlændere som muligt til uddannelse hernede.”
Tidsskriftet Grønland, nr. 1 1978
Kilde 3: Gik det for stærkt?
Der skete hurtige og voldsomme forandringer i Grønland i 1950’erne og 1960’erne.
Kilde 1
Mads Lidegaard (1925-2006), der var præst i Nuuk skrev i 1959 en artikel Den glemte generation. For Lidegaard var det især de voksne grønlændere, der havde svært ved at klare omstillingen.
”Det er umuligt at bevise, hvor mange af den nye tids meget omtalte samfundsproblemer, som direkte har rod i den glemte generation og dens reaktioner. Men det turde være temmelig givet, at kønslig holdningsløshed, umådeholdent drikkeri, stigende kriminalitet, og hvad man ellers jamrer sig over i nutidens Grønland, hænger nøje sammen med det moralske sammenbrud, som nederlaget overfor den nye tid afstedkommer hos mange mennesker.”
Kilde 2
P.H. Lundsteen (1910-1988) var født i Danmark og var landshøvding* i Grønland fra 1949 til 1961. Ved sin afsked i 1961 skrev han i tidsskriftet Grønland:
”[…] man kan ikke uden videre bortforklare den bestemte følelse i store dele af den grønlandske befolkning i dag, at grønlænderne ikke i tilstrækkelig grad er med i det, der foregår. […] hele den moderne indsats på masser af områder har medført, at højere uddannede udsendte er blevet sat til at bestride poster, som tidligere var besat af grønlændere. […]
Vi ved også, at der udsendes store antal af ufaglærte arbejdere fra Danmark. Uden at der har været foretaget tilbundsgående undersøgelser af, hvor og hvorledes – evt. med hvilken grad af specialuddannelse – grønlænderne kan eller bør gå ind i opbygningsarbejdet.”
*Fra 1950 til 1979 var landshøvdningen formand for landsrådet og dermed den øverste embedsmand i Grønland.
Kilde 1 er et bearbejdet uddrag fra Mads Lidegaard: Den glemte generation. Tidsskriftet Grønland, 1959.
Kilde 2 er et bearbejdet uddrag fra tidsskriftet Grønland, 1961.
Kilde 4: Bloktilskud
Grønland får hvert år et stort bloktilskud fra Danmark. I 2018 var det ca. 3,8 mia. kr.
Kilde
I 1996 sagde Per Rossing-Petersen, der i 2016 blev formand for partiet Inuit om bloktilskuddet:
”Vi kan godt klare os uden dette bloktilskud, endda meget bedre […]. På denne måde (når vi får bloktilskud) får grønlænderne igen frarøvet den meget vigtige ansvarsfølelse og selvværdsfølelse, som indtil dags dato er blevet frataget gennem denne koloni-agtige måde, landet bliver styret på, og gennem bloktilskuddet, som jo også giver en sovepudeeffekt på hele samfundet. Lad os se hvad der egentlig ville ske, hvis vi fjerner dette – roden til alt ondt – bloktilskud.”
Bearbejdet uddrag fra Jón Th. Thór (m.fl.): Naboer I Nordatlanten. Færøerne, Island og Grønland. 2012
Kilde 5: Uddannelse
Oversigt over grønlændernes og danskernes uddannelsesniveau.
Kilde
Grønland – Danmark
(tallene er i procent)
- Har forladt skolen efter 9. eller 10. klasse: 63 – 28
- Har forladt skolen efter gymnasiet: 5 – 9
- Har en erhvervsfaglig uddannelse: 20 – 31
- Har en kort videregående uddannelse: 2 – 4
- Har en mellemlang videregående uddannelse: 6 – 15
- Har en lang videregående uddannelse: 3 – 7
- Ph.d. og forskeruddannelse: 0 – 1
- Øvrige: 1 – 5
Grønlands Statistik, http://www.stat.gl/default.asp?lang=da
Kilde 6: Selvmord
Hver 5. grønlænder har overvejet at begå selvmord. Hvert år begår ca. 40 grønlændere selvmord. Ud fra befolkningstallet svarer det til 7-8 gange så mange som i Danmark. Jørgen Thorslund har undersøgt problemet.
Kilde
Kilden er et uddrag fra et konferenceoplæg i 1991.
”[…] selvmord hyppigt forekommer blandt unge med løs tilknytning til såvel nye som traditionelle erhverv blandt fangere/fiskere, mens funktionærer og selvstændige sjældnere begik selvmord. Selvmord skete især blandt unge fra familier med traditionelt erhverv, blandt enlige uden børn og en ganske stor del havde haft traumatiske oplevelser i barndommen. […]
Forskelle imellem distrikter indikerede – med en vis usikkerhed – at det især var de tilbagestående distrikter, der havde mange ungdomsselvmord, mens de hurtigst udviklede områder havde lidt færre.
Næsten alle var berusede, når de begik selvmord, 4 ud af 5 stod i en personlig krise og – hvad der kan bekræfte udbredte opfattelser af “selvmordsepidemier” – næsten 3 ud af 4 havde med stor sandsynlighed været udsat for selvmordsinspiration fra enten egne tidligere selvmordsforsøg eller nylige selvmord blandt andre unge i samme område.
Gennemgangen af især politirapporterne viste endvidere, at halvdelen af alle selvmordene foregik på en ganske aggressiv måde, idet personen valgte at dø umiddelbart nær ved personer, der havde betydning for dem som fx forældre, kæreste, venner m.v. […]
Der er en gammel tradition for at acceptere selvmord blandt Inuit i Grønland. En tradition som kommer til udtryk både i sagnfortællinger og etnografiske** skildringer. At selvmord forekom blandt gamle, syge og hungrende er almindeligvis kendt og hyppigt beskrevet […]”
**Etnografi er en videnskab, der beskæftiger sig med menneskers kultur og sociale liv i forskellige folkeslag i verden.
Kilden er fra et foredrag, som Jørgen Thorslund holdt i 1991. Han har skrevet om problemet i bl.a. ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt Inuit i Grønland, 1992
Kilde 7: Grønland ud af rigsfællesskabet
I 1979 fik Grønland hjemmestyre og i 2009 selvstyre. Det betyder, at det grønlandske landsting og landsstyre selv kan træffe afgørelse på en række områder – uafhængigt af Folketinget. Det vigtigste er, at det grønlandske folk ved en folkeafstemning kan beslutte, at Grønland skal være en selvstændig stat.
Der er seks politiske partier i Grønland. De fleste ønsker, at Grønland opnår selvstændighed i løbet af en kortere eller længere tid. Samarbejdspartiet går dog ind for en tættere tilknytning mellem Danmark og Grønland.
Kilde
Uddrag af Jens Aage Poulsens interview med tre grønlandske lærerstuderende i Nuuk den 26. april 2019. På spørgsmålet om Grønland skal være en selvstændig stat svarede de:
”Vi er ikke klar endnu. Der er for få (grønlændere), der er blevet uddannet. […] Vi kan ikke løserive os fra Danmark, hvis vi ikke har nok uddannede der er. De uddannede, der er, læge, jordmødre – selv butikschefer … Når du går hen til Pisiffik (navnet på et supermarked), så er der danske chefer derinde.”
Interviewer: “Hvis nu problemerne med de manglende uddannede grønlændere løses, mener I så, at Grønland skal være en selvstændig stat?”
”Det er jeg ikke sikker på. Jeg synes, at det er lidt rodet. Vi bor i Nuuk. Jeg har aldrig boet i andre byer. I Nordgrønland har de den tankegang, at vi bare retter os efter danskerne. De (folk fra andre dele af Grønland) mener, at vi ikke er ægte grønlændere. De fleste unge i Nuuk taler dansk og ikke så meget grønlandsk.”
