Forside > Til undervisningen > Undervisningsforløb > Konspirationsteorier: Hvem var de skyldige?
Du har valgt
Klassetrin
Færdigheds- og vidensområde
Omfang (1 lekt. = 45 min)
Skal også indeholde

Konspirationsteorier: Hvem var de skyldige?

Download redigérbar lektionsplan og bilag Se forløbsoversigt

Problemstilling

Hvordan opstår konspirationsteorier, hvorfor tror nogle mennesker på konspirationsteorier, og hvordan har de udviklet sig gennem tiden?

Præsentation og begrundelse

Foto: Wikimedia Commons

Konspirationsteorier er populære som aldrig før. Populærkulturen og internettet bliver oversvømmet med teorier om, hvem der i virkeligheden stod bag 9/11, at vacciner medfører autisme, og at muslimer vil omdanne Europa til et kalifat.

Men hvordan opstår konspirationsteorier, og hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med dem? Konspirationsteorier udgiver sig for at være sandheden, og de anvender de idealer om videnskabelighed, kritisk stillingtagen og argumentation, som vi gerne vil have, at vores elever skal lære. Men videnskabeligheden og kritikken bruges ofte til at dække over motiver, der kan være svære at gennemskue. Et tværfagligt forløb om konspirationsteorier kan således opøve elevernes evner til at genkende, analysere og forholde sig kildekritisk til politisk propaganda og til at få forståelse for mekanismerne bag mere generelle manipulationer online.

Forløbet skal give eleverne konkrete redskaber til at analysere konspirationsteorier og værktøjer til at skelne mellem konspirationer og konspirationsteorier, herunder hvordan teoritekster om konspirationsteorier kan anvendes i analysen og fortolkningen af konspirationsteorier. Arbejdet med en konspirationsteori er ikke et spørgsmål om at søge at modbevise den, men at identificere den som en konspirationsteori, som er opstået på et bestemt tidspunkt i historien. En konspirationsteori kan ikke anvendes om en kilde til en hændelse eller til at beskrive en historisk udvikling. Den siger derimod noget om, hvordan nogle grupper tolker nogle bestemte begivenheder eller samfundsudviklinger.

Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højreklikke på lektionsplanen.

Forløbet er udarbejdet af Rikke Alberg Peters.

Klassetrin

7. - 9. klasse

Omfang

Mellemlangt forløb (5-8 lekt.)

Kompetenceområde/-mål

Historie:
HISTORIEBRUG
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
• Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte
• Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv

KILDEARBEJDE
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.
• Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer
• Eleven har viden om kildekritiske begreber
• Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundt¬ligt og skriftligt om historiske problemstillinger
• Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur

KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.
• Eleven kan forklare historiske foran¬dringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt

Samfundsfag:
POLITIK
Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger
• Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
• Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger

Materialer

Download redigérbar lektionsplan og bilag Download forløbsoversigt