Kildebankstema om Nabovenner – eller arvefjender?

I dette tema kan du finde kilder til forholdet mellem Danmark og Sverige fra 1800-tallet til i dag. Siden første halvdel af 1800-tallet har forholdet mellem de to lande været venskabeligt. Nogle mener endda, at de tre skandinaviske lande igen skulle være én samlet stat. Men måske er der alligevel spor fra dengang, hvor vi var arvefjender?

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Skandinavismens fødselsdag

Efter de mange krige mellem Danmark og Sverige begyndte forholdet mellem de to lande at blive bedre i starten af 1800-tallet.

I 1808 gik Danmark ind i Napoleonskrigene, der rasede i Europa, og kom i krig med blandt andet Sverige og England. I 1814 blev der indgået fred for at slutte krigen. Fredsaftalen betød, at Danmark måtte afstå Norge til Sverige. Forholdet til Sverige var anstrengt.

Alligevel var der allerede fra slutningen af 1700-tallet og især fra starten af 1800-tallet var der tegn på, at forholdet mellem de to lande var i bedring. I 1794 indgik Danmark og Sverige eksempelvis et neutralitetsforbund med hinanden. I løbet af første halvdel af 1800-tallet begyndte især de nordiske forfattere og kunstnere og interessere sig for hinanden. Man forstod hinandens sprog, og man levede næsten på samme måde. Man havde også en del historie tilfælles.

I de tre lande begyndte nogle at arbejde for et større samarbejde i Skandinavien. Nogle gik endda så langt, at de mente, at de tre skandinaviske lande mellem skulle være én fælles stat. Tankerne omkring Skandinavien som et fællesskab kaldes skandinavisme. Det var dog begrænset, hvor stor en udbredelse, ideerne havde udenfor Købehavn blandt bønderne.

I Danmark var det mest studerende og borgerne i København, der drømte en et forenet Skandinavien. Der blev holdt møder med deltagelse fra de 3 lande, hvor der blev holdt taler og sunget om nordisk fællesskab. Kilderne nedenfor er forskellige eksempler på denne udvikling.

Kildetekst 1

Kildetekst 1 er et citat fra en dansk diplomat, der arbejdede for at sikre et forbund mellem Danmark og Sverige.
”Alt hvad der nærmer Sverige og Danmark til hinanden er naturligt. Alt hvad der skiller dem er uretfærdigt og unaturligt”.

Kildetekst 2

Kildetekst 2 er et lille bearbejdet uddrag af et digt, som en svensk biskop og digter, Esaias Tegnér havde skrevet til den danske digter, Adam Oehlenschläger. Den svenske digter lavede digtet for at hylde den Oehlenschläger, og holdt en tale for ham i 1829 i Lund i Sverige. Her kom han også ind på forholdet mellem Danmark og Sverige, som det ses i kildetekst 2 nedenfor.

”Adskillelsen tid er forbi (og burde ikke have fundet sted i åndens frie, uendelig verden) og beslægtede toner, som klinger over Øresund gør os nu glade, og især dine[danskerne]. Derfor byder Svea dig en krans, her taler jeg for kransen: tag den af broderlige hånd og hav den til minde om dagen!”

Kildebillede

Kildebilledet forstiller den situation, hvor den svenske digtet Tégner holder tale for den danske Adam Oehlenschläger. Den danske maler, Constantin Hansen malede i 1866 et maleri, hvor han forestillede sig, hvordan det har set ud dengang i 1829, hvor Tegnér holdt tale for Oehlenschläger. Tegnér er ved at palcere en laurbærkrans på Oehlenschlägers hoved på malerier.

Kildetekst 1 er et bearbejdet uddrag af et brev skrevet af Bernstorff. Citatet er lånt fra: ”Danmark-Norges udenrigske historie under franske revolution og Napoleons krige fra 1791 til 1807”, af Edvard Holm, Første bog. Fjerde afsnit. 1794, s. 98.

Kildetekst 2 er en bearbejdet udgave af et citat af Tegnér, i 1829. Citatet er lånt fra bogen: ”Christian 8. Konge af Danmark, konge af Norge, af Henning Dehn-Nielsen, 1999.

Kildebilledet er malet af Constantin Hansen i 1886. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 2: Skandinavisme og broderfolk

Tankerne omkring Skandinavien som et fællesskab kaldes skandinavisme.

Fra slutningen af 1700-tallet og især fra starten af 1800-tallet var der tegn på, at forholdet mellem de Danmark og Sverige var i bedring. I 1794 indgik Danmark og Sverige eksempelvis et neutralitetsforbund med hinanden. I løbet af første halvdel af 1800-tallet begyndte især de nordiske forfattere og kunstnere og interessere sig for hinanden. Man forstod hinandens sprog, og man levede næsten på samme måde. Man havde en del historie tilfælles.

Man begyndte at arbejde for et større samarbejde i Skandinavien. Nogle gik endda så langt, at de mente, at de tre skandinaviske lande mellem skulle være én fælles stat. Tankerne omkring Skandinavien som et fællesskab kaldes skandinavisme.

Kildebilledet neden er malet af en ukendt kunstner. Billedet menes at være fra omkring 1844-1850.

Kildebillede 1

Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 3: Svensk hjælp i 1864

I midten af 1800-tallet var Danmark flere gange i krig mod tyske stater. Før krigen mødtes den danske konge med den svensk-norske konge. Den svenske konge lovede, at Sverige-Norge ville hjælpe Danmark, hvis der udbrød krig.

Man begyndte at arbejde for et større samarbejde i Skandinavien. Nogle gik endda så langt, at de mente, at de tre skandinaviske lande mellem skulle være én fælles stat. Også andre steder i Europa arbejdede man på fælles stater. Eksempelvis Tyskland var ikke ét land, men en række stater, hvor man talte tysk. Men i løbet af 1800-tallet blev der arbejdet for at samle de tyske stater til én stat.

Engang havde Danmark været en af de største og mest magtfulde lande i Europa. Efter de mange krige med især Sverige var Danmark blevet formindsket til en lille stat. Så hvis man sluttede sig sammen de Sverige og Norge ville man kunne stå stærkere over for større stater.

I midten af 1800-tallet var Danmark i krig mod tyske stater flere gange. Før krigen i 1864 mødtes den danske konge, Frederik 7., og den svenske konge, Karl 15. Den svenske konge lovede, at Sverige-Norge ville hjælpe Danmark, hvis Danmark igen skulle komme i krig med de tyske stater.

Da krigen mellem Danmark og de tyske stater nærmende sig kunne den svenske konge dog ikke hjælpe den danske konge. Den svensk-norske regering havde besluttet sig for, at man ikke ville støtte Danmark militært. Dog accepterede den svenske regering, at svenske og nordmænd meldte sig frivilligt til at kæmpe i krigen på dansk side.

I 1864 skrev den svenske historiker og forfatter, Carl Georg Stärbäck, om spørgsmålet om det svenske forsvar af Danmark. Kildetekst 1 nedenfor er et bearbejdet uddrag af Stärbäcks tanker. Den store konge, der omtales i uddraget er den svenske konge, Gustav 2. Adolf. Kongen er berømt for at gå ind i den store krig, der rasede i Europa i 1600-tallet, nemlig Trediveårskrigen. Kongen blev dræbt i et slag ved Lützen i Tyskland.

Kildetekst

”Danmarks time er nu kommet. landet strækker bedende sine arme mod Norden. Skal Sverige glemme sin ære, svigte sit navn som menneskehedens, som frihedens redningsmand? Gav vores store konge forgæves sit blod i Slaget ved Lützen? Engang vil det gælde Finland … Hvordan skal vores skæbne så blive?”

Kildeteksten er et bearbejdet citat af Carl Georg Stärbäck i af ”Historisk fortælling i 3 bind. 3. testamentet.” af Nils Bosson Sture.

Kildebilledet er en udsnit af Vilhlems Rosenstands maleri af 8. brigade i 1864, fra 1894. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 4: Samarbejde med penge og pas

I 1873 blev der indført en fælles mønt i Sverige-Norge og Danmark. Det skulle få de tre lande til at nærme sig hinanden.

I løbet af første halvdel af 1800-tallet begyndte især de nordiske forfattere og kunstnere og interessere sig for hinanden. Nogle begyndte at arbejde for et større samarbejde i Skandinavien. Nogle gik endda så langt, at de mente, at de tre skandinaviske lande mellem skulle være én fælles stat. Det var dog mest blandt studenterne og borgerskabet i Købehavn, at de skandinavistiske tanker var udbredt.

I 1873 blev der indført en fælles mønt i Sverige-Norge og Danmark. Det skulle få de tre lande til at nærme sig hinanden. Men i løbet af nogle få år havde de tre kroner dog forskellige værdi.

Kildebillede

Kildebilledet er et fotografi af 2 mønter fra den Nordiske Møntunionen. Møsten til venstre er svensk, mens mønten til højre er dansk. På den svenske mønt til venstre ses den daværende svenske konge, Oscar 2.s valgsprog: “Brødefolkenes velfærd”.

Kildetekst

I 1950´erne blev det indført, at man ikke behøver at nye pasregler for rejser mellem de tre nordiske lande. Kildeteksten nedenfor er et uddrag fra Danmarks Udenrigsministeriums hjemmeside.

”Nordiske statsborgere er visumfri i de nordiske lande.

Der gælder ingen pastvang for nordiske statsborgere, der rejser mellem de nordiske lande. Du skal dog stadig kunne identificere dig og skal derfor medbringe en eller anden form for billedlegitimation. Dit pas vil være velegnet som billedlegitimation og kræves undertiden af fly- og færgeselskaber.

Der gennemføres ID-kontrol på rejser med tog, bus eller færge fra Danmark til Sverige og grænsekontrol i Sverige…”

Kildebillede 1 er lånt fra Wikimedia Commons. Foto: Anonimsko.

Kilde 2 er et uddrag fra Udenrigsministeriet hjemmeside. Se mere her.

Kilde 5: Skånelandene i dag

I løbet af 1900-tallet er en række foreninger opstået, der arbejder for en større selvstændighed for Skånelandene. Nogle foreninger og politiske partier kæmper for en større kulturel selvstændighed fra resten af Sverige, mens andre ønsker løsrivelse fra Sverige.

Engang var Skånelandene, en del af Danmark. I 1658 blev Skåne en del af Sverige, efter at Danmark havde tabt Den Første Karl Gustav-krig til Sverige.

Kildeteksten nedenfor er et eksempel på Skånelandsbevægelsen. Kildeteksten er et uddrag fra foreningen Skåneländsk Samlings hjemmeside. Uddraget handler om, hvad foreningen arbejder for.

Kildetekst 1

”Vi arbejder for et større selvstyre for de provinser, som indgår i Skånelandene. Vi ønsker at Region Skåne skal blive en delstat i et føderalt Sverige. Vi arbejder for at den regionale identitet skal synliggøres. Flaget og andre symboler bør eksempelsis bruges i offentlige sammenhænge i meget højere grad, proportionelt med svenske symboler.

Vi ønsker at få mennesker til at tænke regionalt og større. Det skånske og skåningen må i sprogbruget for lov til at forblive ”skånske” og ”skåninge” også i Øresundssammenhæng, snarere end at indgå i stereotyper for det svenske. Vi arbejder for at sprede viden om den skånelandske historie og traditionelle kultur, blandt andet i skolerne. Vi vil også sprede viden om en unik nutidig skånelandsk hverdagskultur.”

Kildebillede

Kildebilledet nedenfor viser Skåneland eller Skåne flag. Flaget blev indført i 1800-tallet for Skånelandene, det tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm.

Kildetekst 2

Kildeteksten er et uddrag af en artikel bragt i den danske avis, Ekstrabladet i 2017. Hele artiklen kan læses her.

“….. I dag er det nemlig blevet besluttet, at man i Skåne nu for første gang nogensinde officielt kan flage med det rød-gule skånske flag.

Tidligere har det været forbudt, at det rød-gule skånske flag vajede side om med det blå-gule svenske flag, fordi det skånske flag ikke havde nogen officiel status. Men nu har et flertal af politikere i regionsstyrelsen stemt igennem, at det skånske flag nu er officielt. Og de skånske kommuner er oven i købet blevet opfordret til at bruge flaget.”

Kilde 1 er et oversat og bearbejdet uddrag af Foreningen Skåländsk Samlings programerklæring. Siden er set d. 09.04.2018.

Kilde 2 er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 3 er bearbejdet uddrag af en artikel bragt i avisen Ekstrabladet d. 29.11.2017. Siden er set den 09.04.2018.

Kilde 6: Vil Skåne tilbage til Danmark?

Danmarks forhold til Skåne og Sverige er stadig et emne, der tages op i både svenske og danske aviser.

Det er stadig et emne, der bliver nævnt i både de danske og svenske medier, at Skånelandene engang tilhørte Danmark, men måtte afstå dem til Sverige efter 1. Karl Gustav-krig.

Kildeteksterne nedenfor er uddrag af 2 artikler bragt i de danske aviser BT og Jyllands-Posten.

Kildetekst 1 nedenfor er et uddrag af en artikel bragt på avisen BTs hjemmeside den 26. februar i 2008. Den dag var det 350 års jubilæum for afslutningen på 1. Karl Gustav-krig og Freden i Roskilde. Ved Freden i Roskilden blev det aftalt, at Danmark skulle give landsdelen Skåne og Blekinge til Sverige.

BT udgav i den forbindelse en artikel, hvori der var en afstemning om Skåne skulle tilbage til Danmark igen. Kildeteksten henviser til en afstemning i den svenske avis Aftonbladet om samme spørgsmål i Sverige.

Kildetekst 1

”En afstemning i Aftonbladet viste f.eks. at 51, 4 % af svenskerne mener, at Skåne skal tilbage til Danmark.
Hvad man dog ikke kan se af sådan en afstemning er, hvor mange der er skåninge, og hvor mange andre svenskere, der bare vil af skåningene, og hvor mange der betragter sådan en afstemning som en spøg. Der kan også være danskere, der har været inde og stemme på siden. …”

Kildetekst 2

Kildeteksten nedenfor er et uddrag af en artikel, der blev bagt på avisen Jyllandspostens hjemmeside i 2016. Kronikken er skrevet af forfatteren Ole Hyldtoft. Ole Hyldtoft har i mange år været en ivrig samfundsdebattør, der skriver mange kronikker. I 2009 meldte Ole Hyldtoft sig ind i Dansk Folkeparti efter at have været medlem af Socialdemokratiet i 49 år.

”…. Efter 1600-tallets sørgelige krige mellem Sverige og Danmark er skåningerne blevet hængende som en blindtarm på Sverige, selv om deres hovedstad, Stockholm, ligger 500 km borte. Hvilket selvfølgelig gør, at deres reelle hovedstad er forblevet København. Hele Skånes udvikling er jo dansk. Sproget er primært en dansk dialekt. Den danske domkirke lå i Lund. Den første trykte danske bog er fra Dalby ved Lund. Danske adelsslægter holdt til i Skåne. Skånske Lov var den første danske lov.

På trods af at den politiske grænse mellem Sverige og Danmark er flyttet fra Småland til Øresund, er skåningerne aldrig blevet svenske, ligesom sønderjyderne aldrig blev tyske. Ingen kan snyde naturen. ….”

Kildetekst 1 er et uddrag af en artikle bragt på BTs hjemmeside d. 26. februar 2008. Artiklen er set d. 10.04.2018. Læs hele artiklen her.

Kildetekst 2 er et uddrag af en artikel bragt i Jyllandsposten 26. maj. 2016. Du kan læse hele artiklen her

Kildebilledet er et maleri, der forestiller den svenske konge, Karl 10. Gustav, som har lagt navn til de to Karl Gustav-krige, hvor Danmark tabte Skånelandene til Sverige.

Kilde 7: "Nu skal svensken ha dada"

Når Danmark møder Sverige i sport, bruges ord som arvefjendeopgør og hævn ofte.

Når Danmark og Sverige møder hinanden i sportskampe, er det som om, at der er andet end kun kampens resultat på spil.

Kildetekst 1 er et uddrag af artiklen ”Arvefjenderne: Fem grunde til at vi SKAL tæve Sverige” som er bragt på tv2.dk. Artiklen er fra maj 2014.

Kildetekst 2 nedenfor er et bearbejdet uddrag af en artikel fra avisen Ekstra Bladets hjemmeside. Artiklen blev bragt i forbindelse med EM i Herrehåndhold 2018, hvor Danmark mødte Sverige i Semifinalen.

Kildetekst 1

”Det er altid fedt, når det danske landshold vinder en fodboldkamp, men der er nogle modstandere, som bare er lidt sjovere at slå end andre.

Sverige er en af dem, vi helst vil tæve på grønsværen, og vi giver her et bud på hvorfor vi så gerne vil slå vores blå/gule naboer.”

– Hele det her med arvefjender har noget med fortiden at gøre. Men det handler også om, hvem der har det bedste hold i Norden, siger TV 2’s fodboldkommentator Flemming Toft. …”

Kildetekst 2

”… Hisse husse hejsasa. Nu skal svensken ha dada!
Det bliver brødrene fra hinsidan, Danmark møder i semifinalen på fredag i Zagreb. Dermed slipper Mikkel Hansen & Co. for Frankrigs verdensmestre – i hvert fald indtil finalen…
…..
Danmark er i teorien klar favorit mod broderfolket i en kamp, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver den sene semifinale med kampstart 20.30 fredag.”

Kildetekst 1 er et uddrag af artiklen ”Arvefjenderne: Fem grunde til at vi SKAL tæve Sverige” som er bragt på www.tv2.dk. Artiklen er fra maj 2014. Artiklen er set 10. april. 2018. Du kan læse hele artiklen her.

Kildetekst 2 og billede er et bearbejdet uddrag af artiklen “Sverige venter I semi- nu skal vi have hævn”, fra Ekstra Bladet. Artikel set den 29.01.2018, kl 09.03. Du kan læse hele artiklen her.