I dette tredje modul er fokus på historiske spillefilms potentialer som læremiddel i historieundervisningen. Det fremhæves, at en historisk spillefilm dels kan bruges som en beretning om et fortidigt hændelsesforløb og dels som kilde til filmens ophavstid, dvs. den periode, hvor filmen er produceret. Endvidere vises, hvordan anvendelse af historiske spillefilm som læremiddel kan begrundes i læreplanen forenklede Fælles Mål, og afslutningsvis introduceres til HistorieLabs elev-MOOC om emnet.
3.1 Læringsmål (modul 3)
Modulet er rettet mod følgende læringsmål:
- Jeg kan gøre rede for historiske films muligheder og begrænsninger som læremiddel i historieundervisningen.
- Jeg kan analysere film(klip) og vurdere deres brugbarhed til at illustrere fænomener og begivenheder i en given fortid.
- Jeg kan bruge film(klip) som kilde til spillefilmens ophavstid.
Modulet vil tage ca. 1 t. 30 min. at gennemføre.
3.2 Historiske spillefilm som læremiddel
Instruktion:
Se videoen, hvor Jens Aage Poulsen fortæller, at historiske spillefilm kan bruges som læremidler i historie på to måder:
- Som beretning om et fortidigt hændelsesforløb, hvor filmen illustrerer et fortidigt miljø, anslår en stemning og visualiserer fortidige fænomener med henblik på at understøtte elevernes historieskabende forestillingsevner.
- Som kilde til filmens ophavstid. En væsentlig pointe fra videoen er, at historiske spillefilm ofte er mere egnede til at fortælle om, hvordan man tænkte på ophavstidspunktet, end til at give et retvisende billede af et fortidigt begivenhedsforløb.
Bemærk at Jens Aage Poulsen undervejs siger “Mads Mikkelsen”, men han mener selvfølgelig “Lars Mikkelsen”.
3.3 Fokuspunkter ved arbejde med historiske spillefilm
Som det fremgår af videoen, kan man med fordel fokusere på følgende elementer, når man arbejder med historiske spillefilm:
Berettermodel:
Hvis eleverne arbejder med en historisk spillefilm i sin helhed, kan fx 7-punktsmodellen hjælpe dem med at få et overblik over filmen:
- Anslag (grundstemning etc.)
- Præsentation af konflikten
- Uddybning af konflikten
- ”Point of no return”
- Konfliktoptrapning
- Klimaks
- Udtoning (slutning og budskab).
Filmens budskab/ærinde
Virkemidler:
- Hvordan forsøger filmen at skabe indtryk af et fortidigt miljø? Virker bygninger, interiører, klædedragter, køretøjer osv. autentiske?
- Hvilke scener anvender filmen til at underbygge sit budskab?
- Hvilke filmiske teknikker anvendes for at fremme budskabet – herunder kameravinkler, lys og lyd?
- Hvad er lydsidens funktion? Kommentér på både dialog og musik.
- Hvilke persontyper og miljøer er fremherskende i filmen – og med hvilken virkning?
Indhold:
- Hvad er filmens hovedhistorie?
- Er der sidehistorier – og hvordan indgår de i filmen?
- Hvad er filmens igangsættende konflikt – og hvordan ”løses” den?
- Hvordan skildres samfundet som sådan, dvs. den ”store” historie, der ligger bag den “lille” historie, dvs. handlingen og personerne, som filmen handler om?
- Hvilke sammenhænge er der mellem den “lille” og den “store” historie i filmen?
- Hvilke samfundsmæssige grupper repræsenterer personerne?
- Hvilke samfundsmæssige tematikker (fx religiøse og politiske) præsenteres man for?
- Hvordan sætter rammesætte den samfundsmæssige kontekst personernes handlinger, mentale horisont, holdninger osv.?
- Hvordan skal slutningen tolkes?
Spillefilm og fagligt materiale:
- Hvordan passer filmens beretning om begivenhederne med faglige fremstillinger?
- Hvorfor har filmskaberne valgt at følge eller afvige fra, hvad historikere skriver om fortiden?
3.4 Opgave
Som det fremgår af videoen (3.2), kan historiske spillefilm bruges som læremiddel på to måder. De kan på den ene side bruges til at berette om et fortidigt hændelsesforløb og på den anden side som kilde til spillefilmens ophavstid. I denne øvelse skal I arbejde med disse to tilgange.
Instruktion:
Find to klip fra historiske spillefilm. Det ene skal være velegnet til at vise et fortidigt hændelsesforløb eller et tidsbillede (dvs. illustrere et fortidige miljø) – enten gennem visuel formidling eller ved at tale til det emotionelle. Det andet filmklip skal kunne bruges som illustration af, at historiske spillefilm kan bruges som kilde til spillefilmens ophavstid, dvs. man skal ud fra filmens fremstilling kunne se, hvordan man tænkte på det tidspunkt, hvor filmen blev til. Klippene kan selvfølgelig være fra den samme film.
Præsentér de to film og dine vigtigste iagttagelser i et indlæg i forummet nederst på siden. Giv endvidere gode ideer til de andre kursister ved at kommentere på deres indlæg i forummet (pkt. 3.3.1 under filmklippene).
3.5 Analysemodel til elever
Instruktion:
Denne video præsenterer en analysemodel, som elever i udskolingen og på ungdomsuddannelserne kan bruge, når de skal analysere historiebrug i spillefilm. Videoen er udviklet direkte til elever og samler op på elementer, som de er blevet introduceret til gennem det tilsvarende MOOC til elever om ‘Historie i spillefilm’. Mens du ser videoen, kan du med fordel reflektere over, hvordan du kan bruge modellen i forhold til dine egne elever.
Analysemodellen:
Skulle du have lyst til at bruge modellen med dine elever, gengiver vi den her:
Som Peter sagde i videoen, knytter der sig til hvert af de fire felter nogle grundspørgsmål, som man kan tage udgangspunkt i, når man analyserer historiebrug i film:
Historie og virkelighed:
Hvordan kan vi tale om, at filmen er noget et menneske har skabt?
Film som medie:
Hvilke regler og effekter bruger filmen til at skabe sin fortælling?
Historien i film:
Er historien kulisse eller emne, og hvordan fremstiller filmens fortælling fortiden?
Fælles historiebevidsthed:
Hvilke værdier og opfattelser kan vi se filmen bruge? Og hvad siger de om den tid, filmen blev skabt i?
3.6 Vejledning i brug af MOOC’et “Historie i spillefilm – for elever”
Dette MOOC har haft som formål at give dig som lærer kompetencer til at analysere historiske spillefilm, reflektere over deres påvirkning af vores historiebevidsthed og undervise i emnet. HistorieLab har dog også udviklet et MOOC for elever for at lette dit arbejde med at inddrage emnet i din undervisning. Den primære målgruppe for elev-MOOC’et er 7.-9. klasse, men i hvert fald dele heraf vil også kunne anvendes i de første år af ungdomsuddannelserne.
Elev-MOOC’et kan findes via følgende link:
MOOC’et retter sig primært mod kompetenceområdet “Historiebrug” i forenklede Fælles Mål. Mere specifikt er forløbet tænkt ud fra færdigheds- og vidensmålene i fase 2 i 7.-9. klasse under “Konstruktion og historiske fortællinger” og “Historisk bevidsthed”:
- Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte
- Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv
- Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed
- Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed
Forløbet vil dog også sagtens kunne bruges i forhold til de tilsvarende færdigheds- og vidensmål i fase 1. Bemærk, at færdigheds- og vidensmålene omsættes til konkrete læringsmål under hver enkel lektion.
MOOC’et indledes med en kort video, der introducerer eleverne til forløbet:
Som videoen viser, er elev-MOOC’et i det store hele opbygget som det MOOC, du netop har været igennem, dvs. med en opstarts-side, en række faglige indholdsmoduler (kaldet lektioner) og en evaluering. Vi har tilstræbt, at de enkelte lektioner tager ca. 45 min. at gennemføre, så de passer ind til normale timer i skolen. Vær dog opmærksom på, at lektion 5 muligvis vil tage lidt længere tid, og at lektion 6 er et mere omfattende afsluttende projekt, hvor eleverne skal bruge, hvad de har lært i forløbet til en større selvstændig undersøgelse. Du skal derfor nok sætte ca. 3 gange 45 min. af til projektet.
Bemærk desuden, at forløbet, som det ligger på hjemmesiden, i sin struktur er udviklet som et MOOC, dvs. at det grundlæggende er designet til, at eleverne skal gennemføre det individuelt foran hver sin computer. Ligesom det MOOC, du har gennemført her, består af (video-)introduktioner til centrale faglige begreber og tilgange samt forskellige typer af øvelser. Der er således både tests, der tjekker elevernes greb om begreber og mere åbent tænkte opgaver, hvor eleverne sammen kan udvikle en forståelse ved at skrive indlæg, kommentere på andre elevers bidrag og læse de andres kommentarer til egne indlæg. De bliver introduceret til denne måde at arbejde på – altså hvad de kan forventes at lære, og hvad der kræves af dem for at få mest ud af forløbet – gennem introvideoen og opstartssiden.
Det står dig naturligvis frit for at bruge MOOC’et på andre måder end denne, fx ved at lade eleverne arbejde to og to sammen. På den måde får de mulighed for i højere grad at diskutere de enkelte opgaver – måske også bliver mere trygge ved at skrive i de offentlige opgavefora. Det vil desuden være oplagt at variere ved at lade nogle af videoerne, refleksionerne og opsamlingerne på opgaverne foregå som fælles aktiviteter frem for, at eleverne skal sidde med det hele alene foran deres egen skærm.
Endelig kan du overveje at ændre lidt på form og indhold i nogle af opgaverne. Fordi vores hjemmeside ikke tillader, at man uploader billeder og film i opgaveforaene, har vi været nødt til kun at konstruere øvelser med tekstprodukter. Tænk derfor over, om du ikke skal konvertere nogle af øvelserne til mere kreative og/eller multimodale produkter. Fx kunne vi foreslå, at du ved øvelse 2.4, hvor eleverne skal lave et storyboard til en film, benytter et af de mange elektroniske storyboard-generatorer, der findes på nettet, fx den, som du kan finde på http://generator.acmi.net.au/storyboard.
Du er naturligvis også velkommen til at bruge dele af MOOC’et, fx videoerne, som et led i Flipped classroom. I så fald skal du vide, at videoerne også findes i playlisten “Historie i spillefilm” på HistorieLabs Youtube-kanal.
Vi håber, at du vil benytte dig af materialet – og at du vil lade dine elever udfylde evalueringen sidst i forløbet, så vi kan forbedre tilbuddet ud fra deres feedback.
3.4.1 Forum med ideer til filmklip
Skriv jeres indlæg med forslag til filmklip, der kan vise, hvordan film konstruerer fortiden.
Kom i gang med kurset
Undervisere
Inden du går i gang, vil vi lige kort præsentere underviserne. Peter Yding Brunbech og Jens Aage Poulsen vil du ofte se i videoerne.
Peter Yding Brunbech
Ph.d.
pjyb@ucl.dk
Jens Aage Poulsen
Lektor emeritus
jeap@ucl.dk
MOOC’et er desuden udviklet af:
Projektleder, tekst- og opgaveforfatter:
Nikolaj Petersen, adjunkt, cand.mag. og Master
Filmproducer:
Poul Kjær Lauridsen, lektor
MOOC-konsulent og animator:
Lone Guldbrandt Tønnesen, lektor
