Kildebankstemaet omhandler cykling, kønsroller og ligestilling samt koblingen mellem disse emner. Teamet er henvendt til 7.-9. klasse.
Hvad har cykling og kønsroller med hinanden at gøre?
Da kvinder begyndte at cykle i 1890’erne blev de mødt af både modstand og opbakning. Kvinder på cykel var et kontroversielt emne! Nogle læger mente, at de kvindelige kønsorganer kunne tage skade og blive ødelagt af den hårde saddel. Andre var bange for, at kvinderne kunne blive erotisk opstemte, når de cyklede! Der var også nogle som var bange for at cykelsport skulle blive for feminin, når kvinderne også begyndte at cykle.
Dog var der også læger, som mente, at der ikke var videnskabelig begrundelse for, at cyklen skulle være skadelig for kvinder. Tværtimod var det en god motionsform og fritidsbeskæftigelse, som kvinderne slet ikke kunne undvære.
En ny frihed
I begyndelsen var det kun overklassens kvinder, der cyklede. Cyklen betød en ny frihed til at transportere sig hurtigt rundt. Omkring år 1900 mente mange fortsat, at kvindens plads var i hjemmet. En kvinde på cykel var lig med at tage del i samfundslivet og bevæge sig rundt i byen og på landet og det var der mange, både mænd og kvinder, som syntes var upassende. Nogle kvinder vovede sig alligevel ud på cykel og udfordrede dermed de traditionelle kønsroller. I løbet af 1930’erne og 1940’erne blev unge cyklende kvinder symbol på et idyllisk Danmark uden arbejdsløshed, krise og krig, og det var ikke længere usædvanligt at unge mænd og kvinder cyklede sammen fx på picnic. Fotografen Sven Türck tog op igennem 1930’erne og 1940’erne tusindvis af billeder af det glade og frie liv rundt omkring i Danmark. Et af hans foretrukne motiver var cyklende unge mænd af kvinder på varme sommerdage i byen eller ved stranden.
Cykling og mode
1800-tallets kvindemode med lange skørter, underskørt og stramt snøret korset var meget upraktisk at cykle i. Cyklen fik derfor hurtigt betydning for udviklingen af en ny kvindemode med kortere nederdele eller knæbukser samt løsere skjorter og overdele uden stramme korsetter. Den udvikling var der mange, især mænd, som så på med bekymring eller ligefrem afsky.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Kvinder på jernhesten
Det er lidt mere end 200 år siden, at den første cykel blev opfundet. Især i 1800-tallet gik udviklingen stærkt.
Kilde a)
Cyklende kvinder i tivoli i Boulogne-skoven i Frankrig i 1897
Kilde b)
Reklame for et mere sportsvenligt korset uden hårde metalstænger
Kilde c)
Kvinder på tandem, foto fra 1930’erne
Kilde d)
Kvinde på en Velocipede – foto fra 1868
Kilde e)
Tegneseriestriben fra 1895 viser ‘Den nye kvinde’ i midten, som er iført bukser, står med hænderne i lommen og med et udfordrende blik i øjnene – en rigtig ‘powerkvinde’, som ikke er bange for noget. Hun tager sig ikke af de tre mus ved hendes fødder. I baggrunden ses et maleri af ‘den gammeldags kvinde’ i hvid kjole, som springer op på en taburet ved synet af musene. Rundt omkring på billedet er der cyklende kvinder, der, ligesom kvinden i forgrunden, cykler afsted uden at lade sig mærke med noget.
Spørgsmål
- Hvordan ser kvindernes tøj ud på billederne?
- Er de cyklende kvinders tøj anderledes end de andre kvinder på billederne?
- Hvordan ændrer kvindemoden sig, og hvilken rolle, tror du cyklen spiller i forhold til udviklingen af kvindemoden?
Kilde 2: Modstand og forargelse over cyklende kvinder
Kilde a)
Forfatteren, gymnastikpædagogen og medstifteren af Kvindevalgretsforeningen Erna Juel-Hansen var tilhænger af at kvinder skulle lære at cykle og opfordrede begejstret alle kvinder til at købe en cykel. Hun havde også stærke holdninger til, hvilken slags tøj kvinder kunne cykle i. Hun var modstander af at køre i stramme korsetter og anbefalede kvinder at anskaffe sig mere praktisk tøj:
“Vi ved på forhånd, at der vil møde os et indigneret kor af damer, som kører cykel med korset, og som forsikrer, at dette er noget snak, at korsettet, ved Gud, ingenting gør, at det sidder ganske løst osv. osv. […] Bort med korsettet på cyklen. Og så den øvrige dragt. Det bedste og mest praktiske sportskostume er utvivlsomt sådanne dragter, som tidligere har været omtalt og fremstillet her i bladet. Et fodfrit, snævert skørt over sportsbenklæder, en spansk trøje eller jakke med store opslag, under den en bluse eller skjorte, på hovedet en engelsk hat eller hue.”
(Kilde: Erna Juel-Hansen: “Cykler og cykling”. Artikel i Husmoderens Blad, nr. 21, 1896, side 161)
Kilde b)
Også lægen Hans Kaarsberg var positiv i forhold til at kvinder skulle op på cyklen. Han gav ikke meget for argumenterne om at cykling kunne være skadelig for kvinden:
“Da cyklen kom, var den fra først af mandens; naturligvis. […] Adam fristede Eva til at cykle. Hun besteg hjulet, kærlighedens og uendelighedens symbol. Og det gik som anført: Reaktionære røster og cykel-beåndede fremskridtsstemmer løftede sig af luftringens spor i vild koncert. […] Lad os en gang se, hvad man har sagt mod vore kvinders cykelkørsel. Først og sidst: “Den er skadelig.” […] At cykling i almindelighed for kvinden skulle være skadelig, skadeligere end for manden, er en forestilling, mod hvilken der bestemt bør protesteres, dels, fordi den savner tilstrækkelig begrundelse, dels fordi en mængde kvinder allerede nu vanskeligt kunne undvære deres cykel.”
“Der er nemlig ikke nogensomhelst grund til at antage, at moderat cykling udenfor graviditet og menstruation, afpasset efter kvindens legemskraft og legemsbeskaffenhed, skulle være andet end gavnlig for hendes legemsudvikling. […]”
(Kilde: Hans Kaarsberg: “Kvinden og Cyklen”. Artikel i Husmoderens Blad, nr. 21 , 1896 side 193-203)
Kilde c)
Karikaturtegning i bladet Puk, 14. november 1897 med billedteksten: “Syn for sagn. – Hvad gi’er du mig for hende? Hvad mon det er for en? – Den er da tydelig nok: hun er jo en “selfmade man”.
Kilde d)
Kvinder på cykel vakte en del opsigt og var noget som der blev sladret om i avisernes spalter. Følgende notits fra bladet Demokraten fra 21. august 1894 fortæller om, hvordan to smarte kvindelige cyklister fra Aarhus tiltrak sig en del opmærksomhed for deres smarte sporty tøjstil:
“Kvindelig sportsdragt.
To unge fruer fra Aarhus vakte, ifølge Odder Folkeblad i lørdags en del opsigt på Hadsherredsbanen Perron ved at møde i korte skørter og benklæder. De tog med toget til Beder Station, hvorfra de rejste videre pr. cykel. Dragten var for øvrigt særdeles klædelig – og overordentlig praktisk for cykelsport, så den ventelig vil blive efterlignet af vore cyklende damer.”
(Kilde: Demokraten, 21. august 1894)
Spørgsmål
- Hvorfor mon nogen syntes, at det var upassende for kvinder at køre på cykel?
- Hvilke holdninger har lægen Hans Kaarsberg til emnet kvinder og cykling?
- Hvilke fordomme om kvinder på cykel eksisterede der i 1890’erne – hvordan kommer fordommene til udtryk?
Kilde 3: Kønsrollerne ændrer sig
Kilde a)
Anmeldelse i Geografisk Tidsskrift, Bind 34 (1931) af Sophie Petersens bog “Paa Cykle gennem Danmark”, 90 sider, C.A. Reitzels Forlag, Kjøbenhavn 1931.
Generalmajor Castonier.
Forfatteren siger, at Hensigten med Bogen er „at give dansk Ungdom Lyst til at drage ud og lære deres Land at kende, ikke ved at fare det igennem pr. Automobil, men ved paa Cykle eller til Fods at strejfe rundt i de enkelte Landsdele og opdage disses Særpræg”. — Denne Hensigt er naaet fuldt ud. Turene er vel valgte, og navnlig er Beskrivelsen af Landskaberne udmærket. Vi medgiver Bogen den bedste Anbefaling.
Kilde b)
Cyklende ungdom på stranden – fra 1930’erne
Kilde 4: Cykling, ligestilling og frigørelse
Kilde a)
Uddrag af en artikel fra den amerikanske avis The Columbian fra 1895:
“Kvinden på to hjul er i det hele taget en nyhed og er helt igennem et produkt af århundredets sidste årti. Hun kører mod større frihed, mod mere ligestilling med manden og mod en vane til at passe på sig selv og få et nyt syn på emnet tøjfilosofi.”
Kilde b)
Cykling og integration
Mange eksperter har peget på cykelkultur som vejen frem for integration af indvandrere, især kvinder, som får mulighed for at finde et nyt fællesskab ved at lære at cykle. Sjællandske Nyheder bragte i 2018 en artikel med overskriften “Flygtningekvinderne finder friheden på cykel”:
Uddrag:
“Mange kvinder fra især muslimske lande lærer ikke fra barnsben at cykle, men det er det projekt, som Inge Brehm Christensen sidste år satte i gang sammen med den øvrige frivilliggruppe i Dansk Flygtningehjælp. […] Samtidig med cykeltræningen kan vi grine og kommunikere sammen på tværs af kulturelle forskelle. Projektet betyder også, at kvinderne lærer flere danske ord og vendinger, ligesom det giver dem langt flere udfoldelsesmuligheder og større chance for integration.
Og netop friheden griber Haya Alsammour fat i som den største glæde for hende. – Nu kan jeg cykle rundt i byen for eksempel til stationen eller til butikkerne.Cyklen giver mig frihed, siger hun. […]
I Syrien måtte hun ikke cykle, men da tilbuddet kom i Sorø, slog hun til. […] For Iman Chayah er der også et klart mål med cykeltræningen. – Jeg arbejder som skrædder i København tre dage om ugen, siger hun. – Når jeg bliver dygtig nok til at cykle, kan jeg cykle frem og tilbage mellem mit hjem og stationen. Det glæder jeg mig til.”
(Kilde: Bjarne Stenbæk: “Flygtningekvinderne finder friheden på cykel”, Sjællandske Nyheder, fredag den 22. juni 2018)
Spørgsmål
- Hvad har cykling med ligestilling, integration og kvindefrigørelse at gøre?
- Hvordan kan det give større frihed at bevæge sig rundt på to hjul?
- Hvorfor mon Haya Alsammour ikke måtte cykle i Syrien?
