Tema 3: Efter befrielsen

De tyske styrker i Danmark overgav sig til briterne. De fik nu ansvaret for de tyske flygtninge, der befandt sig i landet. Få dage efter befrielsen overlod briterne opgaven til de danske myndigheder. Briterne ville dog stadig være med til at bestemme, hvordan flygtningene skulle behandles.

I midten af maj 1945 blev antallet af tyske flygtninge i Danmark opgjort til ca. 240.000. Heri havde man ikke medregnet de omkring 30.000 flygtninge, der ved befrielsen var ombord på flygtningeskibe i Københavns havn, og som straks fik ordre til at sejle til Tyskland. Flygtningene var indkvarteret ca. 1.100 forskellige steder.

Statens civile luftværn fik til opgave at sørge for forplejning, husly og lægehjælp til flygtningene.

I begyndelsen fik flygtningene for lidt at spise. Den daglige ration måtte højst indeholde 1.800 kalorier. Til sammenligning fik hver dansker ca. 3.100 kalorier. I slutningen af maj blev rationerne sat op til 2.000 kalorier. Maden var kedelig og ensformig. Den bestod mest af brød med en smule pålæg, grød og kartofler. Kun børnene fik lidt mælk.

De fleste flygtninge var afkræftede og nogle var syge efter flugten. Kosten og de usunde forhold, flygtningene levede under betød, at det var svært for dem at komme til hægterne. Derfor var dødeligheden – især blandt småbørn og gamle – stor. Fra 5. maj til 1. juli 1945 døde 4.362 tyske flygtninge. Af dem var 2.408 børn.

Efter befrielsen fortsatte læger og sygeplejersker under Tysk Røde Kors at tage sig af flygtningene. Det var dog ikke uden problemer – især da modstandsbevægelsen arresterede lederne af Tysk Røde Kors.

Flygtningene blev holdt samlet og indespærret på de steder, hvor de var indkvarteret. På den måde kunne de danske myndigheder vide, hvor flygtningene var til når de – forhåbentlig i løbet af kort tid – skulle sendes tilbage til Tyskland.

Indkvarteringsstederne blev holdt under skarp bevogtning. Indtil slutningen af juli 1945 var det folk fra modstandsbevægelsen, der tog sig af denne opgave. Modstandsfolkene havde også travlt med at arrestere medlemmer af Gestapo og andre der havde hjulpet besættelsesmagten. Nogle af de eftersøgte prøvede at gemme sig blandt flygtningene. Derfor gennemførte modstandsfolk jævnligt razziaer af indkvarteringsstederne.

Enkelte modstandsfolk benyttede razziaerne til at berøve flygtningene for penge, ure, sølvtøj, smykker og andet af værdi, som flygtningene havde haft med sig.