Undervisningsforløb

Written by 11:56 Læremidler

Bæredygtighed i historiefaget

Læremidler om bæredygtighed i historiefaget.

På denne side finder du undervisningsforløb udarbejdet af lærerstuderende i forbindelse med læremiddelmessen 2023 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Du kan læse mere om messen her.

Undervisningsforløbene henvender sig til forskellige klassetrin og dykker ned i forskellige historiske emner omkring bæredygtighed. Brug forløbene i din historieundervisning og 

Introduktion

Historiefaget afspejler den verden, vi lever i og behandler især de udfordringer, der præger forskellige tidsaldre. I takt med at bæredygtighedskrav spreder sig til mange forskellige aktører i samfundet, er der i undervisningssammenhænge også stort potentiale for at arbejde med bæredygtighedsdidaktikken og det antropocæne som omdrejningspunkt. Derfor har det også været helt naturligt, at lærerstuderende der arbejder med historiefaget, som led i deres uddannelse, har udviklet nye læremidler, der kan bidrage til at give elever nye perspektiver på disse områder. At forholde sig til problematikken med lærerens briller hjælper også de studerende med at forme deres fagidentitet.

Formålet med forløbene

Baggrunden for projektet med at udvikle læremidler til historiefaget er, at der ikke findes ret mange læremidler til historie og de andre kulturfag med fokus på det antropocæne. Disse diskussioner kobles ofte til naturfagene, men der er stort potentiale i at lade humaniora være med. Ifølge Niels Bubandt er det antoprocæne en fundamentalt anderledes måde at tænke på, som kan betyde et ”opgør med en historieskrivning, der har overbevist os om, at mennesket er den eneste relevante aktør i verden.” Denne måde at tænke på, udfordrer skolers og uddannelsesinstitutioners fagopdeling og faggrænser i almindelighed og historiefaget i særdeleshed. Det har de studerende med projektet været i gang med at gentænke.

Under overskriften ”Historieundervisning, læring og verdenshistorie” skulle efterårets undervisning på tre historiehold på UCL have fokus på, hvad eleverne skal lære i historie, hvordan man sætter mål og vælger indhold, hvilke undervisnings- og læringsformer der er mest effektive i hvilke sammenhænge, og hvordan man vælger velegnede læremidler. Projektet var velegnet til at udfolde disse gode spørgsmål og det at skulle udvikle et faktisk læremiddel var motiverende for de studerende. De har haft en konkret målgruppe at designe læremidlet til og til læremiddelmessen fik de brugbar feedback fra mange fagpersoner. Derudover har de studerende umiddelbart efter messen mulighed for at afprøve deres læremiddel i praksis i deres praktikperiode.

Fire temaer om bæredygtighed i historiefaget

Baggrund

I oktober 2023 afholdte lærerstuderende på tre historiehold fra UCLs campusser i Odense og Jelling, læremiddelmesse i UCLs festsal i Odense.

Siden sommerferien 2023 har de tre hold arbejdet med at udvikle læremidler, der har bæredygtighed eller det antropocæne som omdrejningspunkt, og resultaterne blev vist frem på messen. Tre paneler af konsulenter og redaktører fra forlagene Alinea og Gyldendal samt Fonden for Entreprenørskab, Historielab og Læremiddel.dk besøgte messen og gav de studerende feedback. 

På Læremiddel.dks hjemmeside kan du læse mere om baggrunden for de lærerstuderendes valg af emner.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close