Tema 2: Slavehandel i Afrika

Dette tema handler om Afrikas rolle i slaveriet og hvordan processen foregik.
Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.

I temaet kan du finde oplysninger om, hvordan slavehandelen mellem afrikanske slavehandlere og europæiske købmænd foregik i Afrika, og at afrikanske høvdinge og konger var aktive i handelen. Her er kilder til, hvorfor Danmark byggede forter i Afrika, og hvor de byggede dem henne. Her er også kilder til, hvordan slavehandelen mellem afrikanske slavehandlere og europæiske købmænd foregik.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Afrikas guldkyst

Kort over den afrikanske vestkyst. Her, på det der blev kaldt Guldkysten, byggede Danmark flere forter, hvor danske handelsmænd kunne handle med lokale stammer og andre nationer.

Danmark byggede blandt andre fortet Christiansborg, som stadig ligger ved byen Accra i Ghana.

Kortene er udarbejdet af HistorieLab. Originalkort fra www.maps.google.com.

Kilde 2: Dansk fort i Afrika

Maleri fra omkring år 1800. To engelske slaveskibe sejler mod Guinea-bugten i Afrika. I baggrunden ses det danske fort, Christiansborg.

Danmark byggede flere forter på den afrikanske Guldkyst for at sikre handelen med de afrikanske stammer og for at beskytte sig mod konkurrenter. Afrikanske købmænd transporterede slaverne ud til kysten, hvor de ofte blev holdt indespærret på forterne, indtil de kunne sælges til europæere.

Maleri af den britiske maler George Webster, som besøgte Vestafrika omkring 1800.
Maleriet findes på Museet for Søfart.

Kilde 3: Beskrivelse af det danske fort

Danmark sikrede sig flere besiddelser på den afrikanske Guldkyst, hvor man kunne handle med lokale afrikanske stammer. For at beskytte sine handelsinteresser anlagde man bevæbnede forter langs kysten.

I 1661 lykkedes det danske søfolk at erobre et fort i Guineabugten, som fik navnet Christiansborg.

Ludewig Ferdinand Rømer, der var købmand i Guinea i 1740’erne, beskrev fortet Christiansborg i 1760.

a) “(…) Det er en massiv og særdeles stærk bygning. Alle pakhuse er hvælvinger, murene er 4 alen tykke. Det er et helt regulært fort med 4 bastioner, hvis jeg husker ret 60 alen i kvadrat, batterierne 18-20 alen høje og 12 alen brede, med nogle og 40 kanoner. (…)
Et kanonskud fra fortet mod nordvest og to flinteskud fra Orsu by har vi et vagttårn, hvorpå der ellers kunne være otte kanoner, som kaldes Prøvesten. Disse beskrevne fortifikationer, så længe vi har proviant [mad] og krigsforråd og 30 europæere og 300 negre til besætning, er uovervindelige og uindtagelige for hele den afrikanske magt.”

Ordforklaringer:
En alen= ca. 60 cm.
Bastion= fremskudt del af en fæstningsvold
Fortifikation= fæstningsværk, fort.

Billede af forsiden af Rømers bog. Skriften er datidens gotiske tryk. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Kilden er et bearbejdet uddrag af bogen ”Tilforladelig Efterretning om Negotien paa Kysten Guinea”, af Ludewig Ferdinand Rømer fra 1760.

Kilde 4: Om slavehandel

John Barbot var ansat af Det Kongelige Franske Afrikanske kompagni. Under sin ansættelse foretog han mindst to rejser til Afrikas Vestkyst. I 1732 fik Barbot udgivet en artikel, hvori han fortalte om slavehandelen i Afrika.

“De [slaver], som bliver solgt af sorte, er for det meste krigsfanger, der enten er taget til fange under selve kampen eller forfulgte, eller under de raids [lynangreb], de foretager i deres fjenders territorier. Andre er kidnappet af deres egne landsmænd. Og der er nogle, som sælger egne, familiens eller naboens børn. (…)

Kongerne er enevældige. Ved den mindste lovovertrædelse, som deres undersåtter gør, beordrer kongerne dem solgt som slaver – uden hensyn til rang eller besiddelse (…)

Et stort antal af børn og unge af begge køn er også stjålet af deres naboer, mens der er fremmede steder eller i skovene (…) Eller når deres forældre sender dem ud i kornmarkerne for at skræmme fugle væk. (…)

I tider med nød og sult, vil mange af disse mennesker sælge sig selv for at overleve og undgå at sulte (…) Nogle sorte skaffer også slaver fra meget fjerntliggende lande, hvor de er købt for genstande af ringe værdi. Men disse slaver er generelt fattige og svage på grund af de den barbariske behandling de har oplevet på rejsen (…) så umenneskelige er de sorte ved hinanden (…).”

John Barbot. “A Description of the Coasts of North and South Guinea”. I: Thomas Astley and John Churchill (eds.). Collection of Voyages and Travels (London, 1732).

Kilde 5: Slavetransport i Afrika

Slavetransport i Afrika. Handelen med afrikanske slaver til europæerne langs kysterne startede ofte langt inde i Afrika. Slavehandelen blev ikke skabt af europæerne, men var en gammel tradition i Vestafrika.

Mange af slaverne var krigsfanger, som lokale afrikanske konger og høvdinge solgte til europæernes forter. Litografiet er fra ca. 1880.

Billedet er lånt fra Wikipedia

Kilde 6: Byttehandel

Stik af slavehandel i Afrika fra omkring 1850. Afrikanske købmænd, kaldet ”slavehalere”, transporterede slaverne ud til kysten, hvor de blev solgt til europæere.

De afrikanske købmænd fik ofte varer som våben og krudt i bytte for slaverne.

Billedet er lånt fra bogen: “The History of Slavery and the Slave Trade, s. 112. Udgivet I Columbus, Ohio, US, 1857.

Kilde 7: Salg af slaver i Afrika

Tryk af et afrikansk slavemarked fra 1764.

Regi til billede
Afrikanske købmænd transporterede slaverne ud til kysten. Her de blev undersøgt for sygdomme, før de blev solgt til europæere, som sejlede dem væk fra Afrika til kolonierne i f.eks. Vestindien. Det siges, at nogle af handelsfolkene slikkede på slaverne for at undersøge, om deres hud smagte af sødligt, hvilket man mente, kunne være et tegn på sygdom.

Tryk af M. Chambon, Le Commerce de l`Amerique par Marseille (Avignon 1764), vol. 2. plate XI p. 400.

Kilde 8: Slavehandel på Afrikas kyst

Billede fra ca. 1793. Billedet forestiller slavehandel på Afrikas kyst.

Billede fra National Maritime Museum, London (PAG 9696). NMM har givet det titlen ”Slave Traffic, fra ca. 1793 og identificerer kunstneren som S. Hutchinson.

Kilde 9: Slavemarked i Afrika

Stik fra ca. 1860. Billedet forestiller slavehandel på Guineas kyst i Afrika i 1700-tallet, hvor afrikanske slaver blev handlet.

Stik af Richard Drake o. 1860, udført efter maleri af François Auguste Biard.

Kilde 10: Forklaring?

En geografibog fra 1937, der blev brugt i skolerne langt op i 1950’erne giver denne forklaring på, hvorfor det var afrikanere, der blev gjort til slaver i Amerika og på De Caribiske Øer.

a) “Negrene i Sudan er sortbrune folk. De har kruset hår, tykke læber, og huden er fløjlsblød at føle på. I deres væsen er de godmodige, snakkesalige og meget støjende.

Negrene har en kraftig legemsbygning og kan bedre end andre folk tåle strengt arbejde i et varmt klima, og det var derfor, at de tidligere førtes som slaver til Amerika.”

Kilden er et bearbejdet uddrag af Christensen og Krogsgaard: Geografi for Folkeskolen. Gyldendalske Boghandel, 1937.