Veje i krig
Om kilder
Under venstremenuen finder du tekster om de forskellige kildetyper, hvad de indeholder og kan bruges til. Her dog først lidt generelt om udvalget af kilder, som er begrænset af forskellige forhold.
Tilgængelighed begrænser udvalget
Arkivloven bestemmer, at arkivalier/kilder om enkeltpersoner først er almindeligt tilgængelige efter 75 år. Det er en lovgivning, der er begrundet i hensynet til privatlivets fred. Ønsker man at benytte yngre arkivalier, skal man søge tilladelse og må underskrive nogle vilkår for benyttelsen af de pågældende kilder. Når kilder, som her på Veje i krig, ligger offentligt tilgængelige, skal de derfor være “almindeligt tilgængelige”. Så her på siden findes kilder fra selve besættelsestiden (75 år gamle eller ældre), men ikke fra retsopgøret efter besættelsen. Retsopgørets straffesager fra sidste halvdel af 1940’erne om de såkaldte landssvigere (personer, der samarbejdede med tyskerne på den ene eller anden måde), ville ellers også kunne kaste lys over forhold under besættelsen.
Besættelsestidens særlige kildesituation
Megen administration (og dermed dannelse af kilder) fortsatte som det hidtil havde gjort, men inden for især politi- og retsvæsen er kilderne fra besættelsestiden specielle. Kilderne er derfor her opdelt i en “officiel” og en “uofficiel” del.
Den officielle del omfatter bl.a. kilder, der er skabt af Statsadvokaten for særlige Anliggender. Statsadvokaten for særlige Anliggender var en anklage- og politimyndighed, som blev oprettet som en følge af samarbejdet mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt. Statsadvokaten skulle tage sig af den form for kriminalitet, der modarbejdede tyskerne. Det er også under den officielle del, at man finder den almindelige dagspresse, aviserne.
Den uofficielle del omfatter modstandsbevægelsens indsamling af materiale om landssvigere. Det uofficielle i materialet ligger altså i, at det blev indsamlet af en organisation, som ikke var anerkendt af hverken danske eller tyske myndigheder, men tværtimod var ulovlig (så længe besættelsen varede). En del af det uofficielle Danmark var også udgivelsen af illegale blade.
En tredje type kilder, der kunne have været nok så interessant, er besættelsesmagtens egne arkiver. Men de blev enten brændt, da tyskerne kapitulerede den 4. maj, eller også var det gået til grunde allerede i forbindelse med engelske bombeangreb på det tyske Geheime Staats Polizei (Gestapo)s hovedkvarterer i Århus og København (hhv. 1944 og 1945).
