Veje i krig – Historiske temaer

Samarbejde

Efter krigen blev mere end 13.000 danskere dømt for at have samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Forinden var et noget højere antal, 22.000 personer, i befrielsesdagene blevet interneret – mistænkt for samarbejde. 

Under ét betegnes gruppen af samarbejdende danskere som landssvigere. Det er oprindelig et norsk udtryk, som dækker det samme som landsforræder eller kollaboratør: Én, der samarbejder med fjenden.

Typer af samarbejde

Den 1. juni 1945 fik straffeloven et tillæg, så man kunne straffe landssvigerne med tilbagevirkende kraft. De typer af samarbejder, der blev omfattet af straffelovstillægget, var:

• Tysk krigstjeneste (mere end 50 % af de domfældte). Tysk krigstjeneste dækkede både over frivillige i krigen på Østfronten og vagtmænd i forskellige uniformerede korps, der gjorde tjeneste i Danmark. Blandt andre temaerne om Frikorps Danmark og De østfrontfrivillige handler om denne form for samarbejde. 
• Tysk polititjeneste eller lignende. Det kunne være medlemmer af HIPO (Hilfs-Polizei) eller Schalburgkorpset/Efterretningstjenesten. Det kunne også være mere eller mindre selvbestaltede terrorkorps, som bekæmpede modstandsbevægelsen. Denne type samarbejde kan du læse mere om i temaerne Schalburgkorpset og ET samt Schiølergruppen.
• Angiveri. Danskere, som angav landsmænd fra modstandsbevægelsen til tyskerne.
• Propanda for Tyskland eller nazismen.
• Værnemageri – det vil sige danskere, som tjente penge på at handle med tyskerne.

Der var også former for samarbejder, som straffelovstillægget ikke kom til at omfatte. Det betød dog ikke, at disse grupper gik fri af “folkedomstolen”.

• Nazister. I modsætning til, hvad der var tilfældet i Norge, blev det ikke gjort ulovligt at have været medlem af det danske nazistparti. I dagene umiddelbart efter befrielsen (og før straffelovstillægget) blev dog mange nazister anholdt og interneret. Læs om DNSAP, det største danske nazistparti i temaet DNSAP.
• De mange kvinder, der havde haft en tysk kæreste under krigen. Disse kvinder fik ofte en meget hård medfart i dagene efter befrielsen, f.eks. kunne de opleve at få håret klippet af. Ligesom nazisterne blev mange anholdt og interneret. Læs mere i temaet Køn, krig og kærlighed.
• Tysklandsarbejderne – den største gruppe: Ca. 100.000 danskere tog under krigen til Tyskland for at arbejde. Det skete med den danske regerings opbakning og med trussel om at få frataget arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de ikke tog afsted.

Den store gruppe af Tysklandsarbejdere er ikke repræsenteret på Veje i Krig. Værnemagerne heller ikke – ligesom der ikke er nogle af de syv hovedpersoner, der direkte propaganderede for Tyskland.

Et tema under ”Det officielle Danmark” behandler retsopgøret efter besættelsen.