I takt med at ungdomslivet i stigende grad udspiller sig online, vokser også behovet for, at undervisere forstår og håndterer de digitale subkulturer, som eleverne bevæger sig i. En af disse subkulturer er incel-fællesskaber og den bredere manosfære, som i stigende grad præger unges sprog, opfattelser og relationer. I et nyt webinar fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole stiller lektor og ph.d. Rikke Alberg Peters fra HistorieLab skarpt på incels, kvindehad og kønsopfattelser på nettet – og hvad lærere konkret kan gøre i mødet med disse fænomener.
Onsdag den 11. juni 2025 kl. 15-16 inviterer UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole til gratis webinar med overskriften ”Incels og kvindehad på nettet”. Vil du gerne blive klogere på incel-fænomenet, manosfæren og hvordan du som underviser kan navigere i de komplekse samtaler om køn, maskulinitet og onlinekultur, kan du fortsat tilmelde dig webinaret her.
Hvad er incels?
Ordet incel står for involuntary celibate – altså “ufrivilligt cølibat” – og dækker over onlinefællesskaber af unge mænd, der oplever sig afvist på det seksuelle og romantiske marked. Disse grupper bygger ofte på en kvindefjendsk og selvhadende verdensopfattelse, hvor kvinder fremstilles som overfladiske og manipulerende, og mænd som ofre for et system, der favoriserer “alfahanner”.
Hvorfor er det vigtigt for undervisere at få viden om incels?
Digitale fællesskaber og subkulturer spiller en stadig større rolle i unges identitetsdannelse, ikke mindst når det gælder køn, relationer og selvforståelse. Blandt disse fællesskaber findes incel-miljøet og den bredere manosfære, som – trods deres marginale karakter – i stigende grad sætter aftryk på unges sprogbrug, værdier og sociale dynamikker. Derfor er det vigtigt, at undervisere forstår, hvad disse fænomener handler om, og hvordan de kan påvirke elevernes trivsel og verdensbillede.
Ifølge Rikke Alberg Peters har fænomenet fået øget opmærksomhed – ikke mindst i kølvandet på Netflix-serien Adolescence, der skildrer en ung mands vej ind i netop dette tankesæt. Hun understreger dog, at det kun er en lille minoritet af unge mænd, der identificerer sig direkte som incels. Det, undervisere i højere grad bør være opmærksomme på, er manosfæren: et langt bredere online fænomen, hvor maskulinitet dyrkes på en måde, der ofte er i modstrid med ligestilling og rummelighed.
Manosfæren rummer et meget pessimistisk syn på fællesskaber mellem kønnene og på ligestilling. Den fremmer en idé om, at der kun findes én rigtig måde at være en mand og en kvinde på, fortæller Rikke Alberg Peters.
Undervisningens rolle: Redskaber og samtaler
Webinaret dykker ned i de psykologiske og samfundsmæssige mekanismer, der gør incel- og manosfæreideologier tiltrækkende for nogle unge. Det handler ikke kun om køn, men om følelsen af at stå udenfor, om længsel efter mening og struktur i en kompleks verden.
Undervisere får i webinaret en række redskaber til, hvordan man kan skabe trygge og undersøgende rum for samtale. Det kræver både faglig viden og socialt fingerspidsfornemmelse at adressere emnet uden at stigmatisere de unge, som måske er fascinerede af disse tankesæt.
Det handler om at være nysgerrig og undersøgende uden at udskamme drengene – og samtidig sikre, at pigerne føler sig trygge i samtalen, uddyber Rikke Alberg Peters.
Et konkret råd er at arbejde med kønsidentitet i bredere forstand og fokusere på håb, drømme, frygt og længsler – emner, som mange manfluencere også berører, men med langt mere begrænsende svar.
Sunde maskuline identiteter – i en flydende tidsalder
En af undervisningens vigtigste opgaver er at vise de unge, at der findes mange måder at være mand på. I en tid hvor sociale medier og digitale influencers ofte skaber snævre idealer, er det afgørende at nuancere disse billeder.
En rigtig mand kan både være stærk og følsom, have venner blandt piger og vise sårbarhed. Det skal vises og tales om, fortæller Rikke Alberg Peters.
Ved at præsentere mangfoldige rollemodeller og skabe rum for refleksion kan skolen være med til at modvirke de ensidige og destruktive kønsopfattelser, der trives i manosfæren.
Det svære klasseværelse – og mulige veje frem
At tale om incels, kvindehad og maskulinitet i klasseværelset er ikke let. Det kræver en særlig balance: Drengene må ikke føle sig dæmoniserede, men pigerne skal samtidig ikke sidde tilbage med følelsen af at skulle acceptere nedladende eller sexistiske synspunkter.
Rikke Alberg Peters foreslår, at man i nogle tilfælde arbejder med kønsopdelte grupper, hvor eleverne kan tale mere frit om følelser, identitet og relationer. En anden strategi er at tale “rundt om” emnerne – gennem litteratur, film eller cases – i stedet for at gå direkte til kontroversielle temaer.
Samarbejdet med hjemmet – forebyggelse og støtte
Forebyggelse af digital radikalisering kan ikke klares alene af skolen. Det kræver et tættere samarbejde med forældrene. Her anbefales det, at skoler inviterer forældre til foredrag eller temaaftener med oplæg fra fx Center for Digital Pædagogik, Red Barnet eller SSP-konsulenter.
Der er mange eksperter, der ved noget om det her – skolerne bør bruge dem. Det kan både være på pædagogiske dage, eller når der opstår konkrete bekymringer, fortæller Rikke Alberg Peters.
Ressourcer og inspiration
Vil man som underviser lære mere, anbefales følgende ressourcer:
- Center for Digital Pædagogik – fx deres forundersøgelse om incel-fællesskaber
- Cybernauterne – artikler og podcasts om køn og onlinekultur
- Podcasten “Lærerværelset” – særligt afsnittet ”Hvordan påvirker manosfæren dine elever, og hvad kan du gøre ved det?”
- Netflix-serien Adolescence – en fiktionsserie der illustrerer problematikken (med kritisk refleksion)
Emner som incels og kvindehad kan virke fjerne og ekstreme, men de rører ved dybe strømninger i ungdomskulturen i dag – omkring køn, identitet, tilhørsforhold og mening. Derfor er det ikke nok at ignorere dem eller tage afstand. Som undervisere må vi engagere os, lytte og skabe rum for samtale. Ikke for at finde én rigtig måde at være på – men for at sikre, at der er plads til flere.
De spørgsmål, de unge stiller, er legitime – men svarene, de finder i manosfæren, er ofte meget begrænsende. Her har skolen en vigtig rolle at spille, uddyber Rikke Alberg Peters.
