I temaet Odin, Gud, Jesus eller Thor – hvad mon de gamle tror? arbejder man undersøgende og praksisnært med vikingernes religiøse forestillinger og overgangen fra nordisk mytologi til kristendom. Gennem leg, bevægelse, rollespil og stedbaseret undervisning inddrages eleverne aktivt i historiske problemstillinger om tro, magt og forandring. Forløbet kombinerer historiefaglig viden, samarbejde og refleksion og giver eleverne mulighed for at erfare historien kropsligt, dialogbaseret og i samspil med autentiske omgivelser.
Temaet er udarbejdet af Kitana Dagø Jakobsen, Julie Burchardt Jacobsen, Alberte Holse Larsen og Nicolaj Hvam Nissen, lærerstuderende på Læreruddannelsen i Jelling.
Odin, Gud, Jesus eller Thor – hvad mon de gamle tror?
Indledning
Aktiviteten er Stratego – spillet Ragnarok, som udspiller sig i monumentområdet. Kongernes Jelling inddrages i før-aktiviteten og Jelling Kirke i efter-aktiviteten. Alle aktiviteter finder altså sted i eller omkring monumentområdet. Aktiviteten kan benyttes af alle aldersgrupper. Det er op til den enkelte lærer at differentiere undervisningen ud fra anvisningerne, så den bliver tilpasset det enkelte klassetrin.
I aktiviteten skal eleverne lære om vikingernes tro på de nordiske guder herunder den nordiske mytologi. Herudover vil eleverne arbejde sig igennem overgangen mellem troen på den nordiske mytologi og kristendommen.
Herunder finder du både beskrivelse og begrundelse af og for aktiviteten.
Beskrivelse
Introduktion til spillet Stratego – Ragnarok:
Ved spillets start udpeges et afgrænset området, hvor spillet må forgå. Det kan f.eks. være monumentområdet eller et udsnit af monumentområdet.
Eleverne deles i to hold; Jætter som er rødt og guder som er blåt. Hvert hold får udpeget et sted, som er base for holdet; Asgård og Udgård, hvor de uforstyrret kan lægge strategi og aflevere vundne kort samt få nye spillekort. Hvis man taber sit kort til det andet hold, skal man gå tilbage til basen og hente et nyt kort og dermed få en ny rolle. Det er ellers ikke muligt at skifte rolle undervejs.
Hvert hold har en strategimester/kortholder, der fra basen udleverer kort til holdet og hjælper med at lægge en strategi. Strategimesteren kunne eventuelt være en lærer. De to hold har hver 41 kort, der hver især har en relation til den nordiske mytologi og dens guder.
Kortene uddeles på hvert hold: Først ét kort pr. person. På kortene fremgår det tydeligt, hvem man er, og ud fra pointtallet på kortet kan det udledes, hvem man kan og ikke kan overvinde (se bilag/materialer). Fanen skal altid være med i spillet. Den, der vinder duellen, får kortet fra modstanderen og løber herefter tilbage for at aflevere kortet til sit hold, mens modstanderen, der nu står uden kort, løber hjem til egen base for at hente et nyt kort, og herefter er med i spillet igen.
Hvis man vinder et kort, må man ikke bytte sit eget til et nyt, når man kommer til basen.
I spillet findes på hvert hold en fane (Thryms Krone og Yggdrasil). De kan placeres hos en hvilken som helst gud/jætte og fungerer som ét ekstra liv.
Spillet er vundet, når et hold har fået det andet holds fane, og Ragnarok (kampen mellem guder og jætter) er dermed slut. Den, der har taget fanen, råber ”jætte-/gudeholdet har vundet”. Det er tilladt at beskytte fanen ved at duellere mod modstanderne.
Når Ragnarok startes, skal eleverne forlade deres base og bevæge sig ud det udpegede område. Under spillet kan alle elever bevæge sig rundt mellem hinanden. Når en elev ønsker at ”slå” en elev fra det modsatte hold, skal man røre modspilleren, mens der siges ”tik”. Den tikkede fortæller, hvem hun/han er (viser sit kort), og hvis hans/hendes rang (point) slår modspillerens kort, er hun/han slået og afleverer kortet til modspilleren. Hvis begge er af samme rang, er de begge slået, de bytter kort og afleverer kortet hjemme ved basen. Hvis man har slået nogle modspillere, skal man lejlighedsvis gå til sin egen base for at aflevere de vundne kort. Fanerne og bomberne kan ikke tikke, men de skal også bevæge sig rundt i området.
Vær opmærksom på at den eneste rang, der kan tage en bombe, er minøren, og hvis spionen tikker 10’eren (Udgårdsloke eller Odin), er det 10’eren der er slået. Når der ikke er flere kort tilbage, er spillerne ude indtil fanen er fundet og et nyt spil kan eventuelt sættes i gang.
Generelt kan alle ’tal-kort’ slå lavere tal f.eks. kan 10 slå 9, 7 slå 4 og 2 slå 1.
Særregler:
- Fanen: Fanen kan ikke tikke og bliver slået af alle kort
- 10: Kan slå alle kort undtaget bomben, men bliver slået af spionen, hvis spionen tikker 10’eren.
- 4: Minør kortet er det eneste, som kan tage bomber, udover dette kan de også slå 3, 2, 1 og spionen
- Bombe: kan ikke tikke, men slår alle undtaget minøren.
Udstyr og forberedelse
Et (eller flere) spil stratego (udprintet og lamineret).
Variation
Efteraktiviteten i kirken differentieres ud fra klassetrin. Fra 0.-3. klasse oplæses historie fra “Sigurd fortæller Danmarkshistorien”, og fra 4.-9. klasse oplæses “Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand”.
Bag om aktiviteten (formål)
Spillet tager udgangspunkt i spillet Stratego, fordi det giver mulighed for at inkludere hele klassen, og endvidere giver det mulighed for at møde hinanden på kryds og tværs. De oprindelige figurer i strategospillet erstattes med nordiske guder og jætter.
Som beskrevet under ”Før- og efteraktiviteter” kan eleverne før lejrturen se enten hele eller dele af dokumentarserien ”1000 års tro” på DR. Om første afsnit af serien står blandt andet: ”I dette program undersøger værten Cecilie Nielsen, om det egentlig lykkedes for Harald Blåtand at gøre danerne kristne, da han rejste Jellinge-stenen i 965? Og også hvorfor man finder en Jesus-figur i danskernes rødbedefarvede pas?”, hvilket henvender sig særligt til vores forløb om overgangen til kristendom.
På lejrturen er før-aktiviteten et museumsbesøg på Kongernes Jelling, hvor eleverne kan opleve ”De Gamle Guder”, som er en visuel og auditiv aktivitet. Eleverne sidder ved siden af verdenstræet og bliver introduceret til de mægtige guder, verdens skabelse og undergang.
Hvor før-aktiviteten i historieundervisning henvender sig mest til læring om overgangen fra nordisk mytologi til kristendom, henvender før-aktiviteten på Kongernes Jelling sig mest til læring om nordisk mytologi. Begge dele er relevante for forløbet.
Som efter-aktivitet skal eleverne høre historien omkring Harald Blåtand og biskoppen Poppo, og hvordan Poppo fik overbevist Harald Blåtand om at han skulle være kristen. Dette foregår inde i Jelling Kirke for at skabe en særlig atmosfære. Denne del lægger op til snak på klassen og dagen kan afrundes med de spørgsmål der end måtte være. Alt afhængig af klassetrin læses to forskellige historier op. 0.-3. klasse får oplæst Sigurds ”Historien om Harald Blåtand og Poppo”, mens 4.-9. klasse får oplæst Widukinds ”Beretning om Poppo og Harald Blåtand”. Begge tekster er vedhæftet som bilag.
Efteraktivitet 2 handler om, at eleverne i par eller små grupper skal undersøge hvilke politiske eller historiske begivenheder, der foregår i tiden op til, at Harald Blåtand lader sig døbe og med rejsningen af Jellingestenen erklærer, at danerne er blevet kristne.
Denne efteraktivitet er rettet mod udskolingen og mellemtrinnet (efter lærerens vurdering). Aktiviteten er en naturlig forlængelse af den første efteraktivitet, da eleverne skal forholde sig kildekritisk til den fortælling, de lige har hørt, og ud fra dette undersøge hvilke årsager, der kunne være til at Harald Blåtand lod sig overtale.
Differentiering
På alle kort er der et billede af en gud eller jætten, så elever, der lærer bedst visuelt, kan få en fornemmelse af, hvordan karaktererne ser ud og huske navne derudfra. Eleverne sidder under før-aktiviteten i et rum, der også visuelt styrker forståelsen af fortællingerne. I efter-aktiviteten kan elever, der ønsker at læse med, få fortællingen udleveret på print. Ellers foregår højtlæsningen i et rum, der kan styrke indlevelsen i fortællingen – eleverne sidder jo i den stenkirke der er bygget ovenpå den trækirke, der har dannet ramme for Harald Blåtands kristne tro.
I aktiviteten inddeles eleverne i to hold, hvilket gør, at de lærer i samspil med andre.
Hent bilag her
Før- og efteraktiviteter
Før-aktivitet i historieundervisningen:
I historieundervisningen forud for lejrturen, kan man se enten hele eller dele af dokumentarserien “1000 års tro”.
Før-aktivitet på lejrturen:
Et museumsbesøg på Kongernes Jelling, hvor eleverne skal opleve udstillingen “De Gamle Guder”.
Efter-aktivitet:
De skal ind i kirken, her skal læreren læse fortællingen om hvordan Harald Blåtand blev kristen, op for eleverne.
Gå til Nationalmuseet eller se bilag.
Efter-aktivitet 2:
Hvilke årsager kan der være til at Harald Blåtand lader sig døbe, og erklærer at danerne er blevet kristne, med rejsningen af Jellingestenen?
