Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lærervejledning?
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Slavehandel i Afrika
En gruppe mennesker er taget til fange i Afrika og bliver nu transporteret til et sted, hvor de kan blive solgt som slaver.
Kilde: David Livingstone, Public domain, via Wikimedia Commons (link til billede)
Kilde 2: Heinrich Carl Schimmelmann
Portræt af Heinrich Carl Schimmelmann med portrættet af hans kone Caroline og en slavegjort dreng fra Afrika. Schimmelmann var muligvis Danmarks rigeste mand i 1700-tallet. Pengene havde han bl.a. tjent på transport og handel af slavegjorte. Han havde også selv en plantage i dansk Vestindien.
Kilde: Af Lorens Lönberg – Peter Martin, Schwarze Teufel, edle Mohren (Hamburg: Junius, 1993), p. 349. James Steakley, Public Domain (link til billede)
Kilde 3: Odd Fellow palæet i Bredgade i København
Bygningen blev opført i midten af 1700-tallet. I starten af 1760’erne købte den meget rige mand Heinrich Carl Schimmelmann palæet. Han havde tjent mange penge på handel med varer mellem forskellige steder i verden. Heinrich blev rig på at sælge våben, slavegjorte og sin sukkerplantage i dansk Vestiniden. Sukkeret blev solgt i Danmark for mange penge.
Kilde: Af heb@Wikimedia Commons (mail) – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, (link til billede)
Kilde 4: Udstilling af børn fra koloni
Victor på 7 år og Alberta på 4 blev fjernet fra deres familier på den dansk Vestindiske ø St. Croix. De blev sendt til Danmark for at være med i en stor udstilling om de danske kolonier i Tivoli i København. Her kunne besøgende se levende børn fra de danske kolonier.
Kilde: Ukendt fotograf – Licens No known rights – Kilde Nationalmuseet, Danmark (link til billede – kan pt ikke downloades)
Kilde 5: Danmarks gamle tropekolonier
Uddrag fra en bog om Danmarks gamle tropekolonier. Bogen er fra 1946, og der bruges derfor ord, vi i dag ikke længere benytter.
”Negrene på Guldkysten var de vildeste og uregerligste af Afrikas Negre; deres høvdinge herskede med stor grusomhed, og krig, slavehandel og menneskeofringer hørte næsten til dagens orden. Det er derfor ikke mærkeligt, at Danmark også kom i krig med dem. Det var krige, hvori der kæmpedes med et vældigt vovemod og vistes stor tapperhed fra dansk side, men også krige, som man i Moderlandet (Danmark) kun skænkede lidt interesse.”
Uddrag fra: Danmarks gamle Tropekolonier. Sophie Petersen. 1946 (s. 236).
Kilde 6: Inspektion og salg
Billedet forestiller inspektion og salg af en slavegjort. Imens taler en anden hvid mand med en gruppe afrikanske slavehandlere. Billedet er lavet i 1854.
Kilde: By Francis Blackwell Mayer – Own work by the original uploader, Public Domain (link til billede).
Kilde 7: Børnehjemmet på Skt. Croix
Fotografi af børnehjemsbørn på Skt. Croix fra 1900. Kvinden på billedet tog sig af børnene på børnehjemmet.
Kilde 8: Tranquebar
Maleriet fra 1650erne forestiller den danske koloni Tranqubar. Den store hvide bygning er fortet Dansborg, der holdt øje med skibstrafikken og beskyttede Tranquebar.
Kilde 9: Inuitter fra Grønland
I midten af 1700-tallet var det ikke unormalt at tage inuitter med fra Grønland og vise dem frem i hjemlandet. Her ses fire inuitter fra Grønland som er blev bortført for at blive vist frem for hoffet i Flensborg. Billedet er fra 1656.
Kilde: Statens Museum for kunst: Fri af ophavsret (link til billede).
Kilde 10: Sukkerhøst på St. Croix
Tegningen forestiller en sukkerhøst på St. Croix. Tegningen er fra 1910 og har været brugt til en anskuelsestavle til skolerne. En anskuelsestavle blev tidligere brugt til at vise eleverne billeder af forskellige emner og temaer, som man arbejdede med i skolen.
Kilde: Det kgl. Bibliotek. Materialet er fri af ophavsret (link til billede – pt ingen adgang til billede).
Kilde 11: Uddrag fra brev af Paul Isert, hvor der fortælles om en overfart med slavegjorte
Lægen Paul Edmann Isert opholdt sig i 1780’erne ved de danske forter i Afrika og rejste desuden med et slaveskib til Vestindien. Under sit ophold skrev Isert breve hjem om sine oplevelser. I uddraget nedenfor beskriver han i et brev til sin far sine indtryk fra et slaveskib i 1787.
Teksten er bearbejdet.
[…] Det var 7. oktober, jeg forlod Afrika og gik om bord på skibet Christiansborg. Forestil dig trængslen på et slaveskib, der normalt rummer under 200 mennesker, men nu har 452 slaver under opsyn af 36 europæere.
Tænk på denne mængde ulykkelige mennesker, som er født til slaveri, fanget i krig eller bortført og nu føres i lænker til et ukendt land. De kan ikke forvente noget godt af fremtiden, når så hårde midler bruges mod dem, og i deres hjemland går frygtelige rygter om forholdene i Vestindien.
Nogle tror, at vi æder dem eller bruger deres kroppe til andre formål. De forstår ikke, at de blot skal arbejde i markerne. […]
Derfor tror de heller ikke på europæernes løfter om et bedre land og forsøger ofte at flygte eller tage deres eget liv, da de frygter slaveriet mere end døden. Man må derfor gøre alt for at forhindre selvmord, og nogle skippere forbyder endda dem at have tøj, som de kan bruge til at hænge sig i […]
Kilde: Uddrag fra Ingeborg Raunkiær: Iserts breve fra Dansk Guinea 1783-87. G.E.C Gad, København, 1917, side 165 ff.
Kilde 12: Oprør på et slaveskib
Det var ikke sjældent, at der udbrød oprør på skibene, der sejlede med slavegjorte til de dansk Vestindiske øer. Nogle slaver ville hellere dø i forsøget på at overmande skibets besætning end ende som slavegjort i en fremmed verden.
Kilde: Courtesy of SlaveryImages.org (link til billede)
Kilde 13:
I 1905 blev der i Tivoli i København afholdt en koloniudstilling. Her kunne besøgene bl.a. se genstande og levende personer fra Danmarks daværende kolonier Grønland og Dansk Vestindien. Formålet var at iscenesætte Danmark som en betydelig kolonimagt og skabe national stolthed. Udstillingen blev en succes, og det var især populært at opleve de udstillede mennesker.
I Adresseavisen fra den 25. august 1905 stod der følgende om Koloniudstillingen i Tivoli:
Kilde: Adresseavisen 25. august 1905.
Kilde 14: Sukkerhøst i dansk Vestindien
På maleriet ses slavegjorte arbejde med at høste sukker på en plantage i dansk Vestindien.
Kilde: William Clark, Public domain, via Wikimedia Commons (link til billede)
Kilde 15: En missionerende præst
Maleriet forestiller en dansk præst, der missionerer for grønlændere. Målet var at kristne grønlænderne. Det var en vigtig del af koloniseringen af Grønland.
Kilde: Von Aron of Kangeq (1822-1869) – Jens Peder Hart Hansen, Jørgen Meldgaard, Jørgen Nordqvist (Hrsg.): The Greenland Mummies. British Museum Publications, London 1991, ISBN 0-7141-2500-8, Gemeinfrei (link til billede).
Kilde 16: Transport af slaver over Atlanten
Efter at være taget til fange i Afrika, blev de slavegjorte lastet på skibe. De skulle transporteres over Atlanten til bl.a. de dansk Vestindiske øer, hvor de skulle arbejde i plantagerne.
Kilde: Joseph Swain, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons (link til billede).
Kilde 17: Christoffer Colombus
I 1492 opdagede Christoffer Columbus det land, vi i dag kalder Amerika. Columbus gik i land på en af de mange øer i Vestindien. Det kaldte han øerne, da han troede, han havde fundet en ny søvej til Indien. Her mødte Columbus og de andre søfolk den indfødte befolkning. Maleriet her skal forestille mødet.
Kilde: worldshistory.org. Public domain (link til billede).
Kilde 18: Rejse til de Dansk Vestindiske Øer
Også i dag kan man rejse til de tidligere dansk Vestindiske øer. Her er en rejse som Stjernegaard rejser tilbyder:
Kilde: Stjernegaard Rejser
Kilde 19: Skal Danmark undskylde?
I mange år har der været en debat om Danmark officielt skal sige undskyld for slaveriet og kolonitiden. Nogle mener man ikke kan undskylde for andres ugerninger i fortiden. Kilden her er et uddrag fra en artikel i avisen Information, hvor politiker Christian Friis Bach, fortæller sin holdning:
[…] Efterkommere af danske slaver fra de tidligere vestindiske øer […], har udtrykt et ønske om at få en undskyldning.
I en tid hvor vi har stærkt brug for at skabe forsoning og forståelse og for at opbygge ligeværdige og stærke samarbejder med lande i det globale syd, kan en undskyldning være en lille, men vigtig brik.
En undskyldning handler derfor ikke om, at vi skal »skamme os« over fortidens synder. Det handler om at erkende fortidens fejl og bruge det til at skabe positive forandringer i dag. En undskyldning vil bidrage til ligeværdighed, gensidig respekt, et stærkere internationalt samarbejde og til en styrket indsats mod racisme og slaveri.
Der er ikke så meget at betænke sig på. Også Danmark bør give en undskyldning.
Kilde: Information 5. august 2023 Christian Friis Bach
Kilde 20: Undskyldning til grønlandske børn
I 1951 blev 22 børn fra Grønland sendt til Danmark. De skulle lære at tale dansk og leve på en dansk måde. Tanken var, at børnene senere skulle hjælpe med at gøre Grønland mere moderne.
Det var svært for mange af børnene. Nogle glemte deres grønlandske sprog, og mange savnede deres familier. Flere følte, at de mistede en del af forbindelsen til deres hjem og deres familie.
I 2022 sagde den daværende statsminister Mette Frederiksen undskyld for det overgreb, der var sket på de grønlandske børn. Her er et uddrag af talen hun holdt:
[…] Ingen af os kan lave om på fortiden.
Vi kan ikke gøre alt det dårlige, der skete, godt igen.
Dertil har smerten været for stor.
Men vi kan forholde os til det. Vi kan tage ansvaret på os.
Og vi kan gøre det, der i mine øjne er det rigtige: Sige undskyld.
Jeg håber jeg, at I kan bruge dagen i dag til at sætte et punktum.
Få løftet noget af smerten fra jeres skuldre.
I var en del af noget, som aldrig skulle have været sket.
Kilde: Statsministeriet
