Konference: Historie – identiteter og metoder

Historiedidaktisk Netværk indbyder til konference Historie – identiteter og metoder den 11. marts 2025 på Odense Tekniske Skole undersøger historiefagets rolle og metoder i lyset af aktuelle samfundsforandringer som den grønne omstilling, teknologisk udvikling og øget befolkningsmangfoldighed.
Historie – identiteter og metoder
Sæt kryds i kalenderen den 11. marts 2025, hvor Historiedidaktisk Netværk inviterer til konference med overskriften Historie – identiteter og metoder.
Vi ser i dag ind i en lang række meget centrale samfundsmæssige forandringer pga. bæredygtighedskrisen og den grønne omstilling, den hastige teknologiske udvikling – bl.a. inden for AI, det postfaktuelle samfund, som undergraver den fælles samtale og mere og mere heterogene befolkningssammensætninger med meget forskellige perspektiver på verden.
Disse forandringer påvirker de enkelte klasserum og dermed også historiefaget i grund- og gymnasieskolerne. På denne konference ser vi nærmere på, hvad historiefagets identitet er – eller bør være – anno 2025, og vi undersøger, hvordan omdrejningspunktet for undervisningen kunne udvikle sig, og hvilke metoder der kunne være relevante at fokusere på i faget.
Praktisk information
Dato: Tirsdag den 11. marts 2025
Tidspunkt: 10.00-16.30
Sted: Odense Tekniske Skole, Munkebjergvej 130 5230 Odense M (Gratis parkering)
Lokale: MU7-z21
Hent kort over Odense Tekniske Skole
Tilmelding: Lukket
Program for dagen
9.30 – 10.00 Ankomst og den første kop kaffe.
10.00 – 10.15 Intro til dagen og idéen med konferencen, en debat om fagets identitet og metoder præsenteres og praktiske informationer.
10.15 – 11.30 Hvad skal eleverne lære i historie? Nedslag i kontinuitet og forandringer i skolefagenes didaktik, form og indhold fra omkring år 1800 til nu. Ved Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, HistorieLab og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
11.30 – 12.15 Frokost
12.15- 13.15 Tre oplæg af ca. 20 minutters varighed:
Oplæg 1: Hvordan kan generativ kunstig intelligens indgå i historiefaget? Ved Alex Young Pedersen, ph.d.-studerende og lektor ved Aarhus Tech.
Oplæg 2: At tænke i tid. Historieundervisning om konspirationsteorier og alternative historier.
Ved Heidi Funder, lektor ved Hasseris Gymnasium, og Rikke Alberg Peters, lektor og ph.d. i HistorieLab.
Oplæg 3: Andre etniciteter i historiefagsundervisningen.
Ved Mirela Redzic, lektor ved Vejen Gymnasium.
13.15 – 13.30 Pause
13.30 – 14.15 Diskussioner i grupper. Medlemmerne af grupperne er fordelt på tværs af skoleformer.
14.15 – 14.30 Korte opsummeringer i plenum.
14.30 – 15.00 Panelsamtale med fagkonsulenterne: Liselotte Uhrenholdt, pædagogisk konsulent ved Undervisningsministeriet, Kasper Thomsen, lektor og fagkonsulent for historie på HHX ved Undervisningsministeriet, Karen Steller Bjerregaard, fagkonsulent for historie på STX ved Undervisningsministeriet, og Anders Kristensen, fagkonsulent for idehistorie ved Undervisningsministeriet, i en samtale om læreplanernes mange muligheder for at tænke, arbejde og formidle med forskellige metoder i historiefagene.
15.00 – 15.30 Oplæg fra Peter Wessel, arkivar, ph.d., koordinator af publikumsaktiviteter Københavns Stadsarkiv, og Kasper Krüger, undervisningsansvarlig, Københavns Stadsarkiv, om stadsarkivets forsøg med undervisning i kildeforståelse.
15.30 – 16.00 Diskussion i grupperne om metodebrug.
16.00 – 16.15 Opsamling i plenum.
16.15 – 16.30 Dagen opsummeres og netværket giver deres bud på, hvad vi har hørt.
Workshops
Badehotellet – mellem fiktion og kanonpunkter v/ Lars Allan Haakonsen, pæd. konsulent og lærer, UCN
Badehotellet er en af de mest populære danske tv-serier i nyere tid, men kan den bruges i historietimerne? I workshoppen gives eksemplar på hvordan den kan bruges, ligesom du selv får mulighed for at arbejde med udvalgte scener fra serien.
Workshoppen er målrettet mellemtrinnet og udskolingen.
De nye fagplaner i historie – hvad betyder det for mig som historielærer? v/ Jakob Ragnvald Egstrand, lærer og formand for FALIHOS og Martin Topf, lærer og næstformand i FALIHOS
Arbejdet med de nye fagplaner i historie er i fuld gang, men er ikke færdige. På workshoppen får du som historielærer alligevel et smugkik bag kulissen, samt en indføring i intentionerne bag fagplanerne. Ligeledes inviteres deltagerne til en dialog omkring, hvad fagplanerne i praksis kommer til at betyde for undervisningen i historie.
Workshoppen er målrettet lærere i historie fra 3.-9. klasse.
Færøerne og Grønland – dele af kongeriget? v/ Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, UCL/Historielab
”Nordatlanten og rigsfællesskabet” er et kanonpunkt. Men undersøgelser viser, at danske børn og unge ved meget lidt om Færøerne og Grønland. Workshoppen præsenterer den gratis læremiddelpakke ”Riget i Nord”, som varieret og engagerende kan øge elevernes viden.
Workshoppen er målrettet mellemtrinnet og udskolingen.
Lav historiske podcasts v/ Esben Bækkelund Jensen, pæd. konsulent i teknologiforståelse/kulturfag, CFU VIA
Brug podcast som et spændende greb i undervisningen til både at fremme motivation, historiebrug og sammenhængsforståelse.
AI i historieundervisningen v/ Lars Due Arnov, pæd. Konsulent, CFU KP og historielærer på Gribskov Gymnasium & HF
Vi undersøger, hvordan datasikre AI-chatbots kan inddrages i historie til bl.a. vidensopbygning, aktivering og udvikling af kritisk sans. Workshoppen byder på små praktiske øvelser og idéer til konkrete aktiviteter med AI som medspiller.
Dagens Grønland. Inspiration til hvordan du kan inddrage Grønland og rigsfællesskabet i undervisningen v/ Halla Erlendsdóttir, Det Grønlandske Hus, skoletjeneste i København
En introduktion til undervisning om Grønland og rigsfællesskabet i grundskolen. Vi gennemgår det gratis undervisningsmateriale vi har udviklet. Vi afprøver også elementer fra materialet.
Målrettet hele grundskolen.
Baggrund for arrangementet
Historiedidaktisk Netværk består af FALIHOS/Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Historielærerforeningen, Foreningen af Historielærere ved Handelsgymnasiet, Historielærerforeningen for Idehistorie på htx, Foreningen af Historielærere ved Læreruddannelsen og HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.
Hvem er vi?
HistorieLab er et landsdækkende videncenter, hvis mål er at fremme udvikling og forskning inden for brugen, tolkningen og delingen af historiske, kulturelle og samfundsrelaterede emner inden for uddannelsessystemet, det bredere samfund og kultursektoren, alt sammen til fordel for uddannelse, forskning, erhverv og samfundslivet.