Symposium Sammenlignende fagdidaktik SFD 8Konference

Sammenlignende fagdidaktik er et dansk netværk af forskere og undervisere, der beskæftiger sig med fagdidaktisk forskning. Netværket har siden 2010 hvert andet år afholdt et symposium med inviterede oplægsholdere og respondenter. Formålet med symposiet er at samle fagdidaktiske forskere inden for de almene uddannelsers centrale fagområder samt professionsuddannelserne, dels for at etablere dialog mellem danske fagdidaktiske miljøer og dels for at undersøge forskningsmæssige muligheder i en sammenlignende fagdidaktik. SFD-symposiet formuleres populært som stedet, hvor det er tilladt at nørde.
Konferencens indhold
I år genbesøges sammenlignende fagdidaktik som forskningsfelt – efter 13 år. Symposiet adresserer spørgsmålet om ’sammenlignende fagdidaktik’ som forskningskategori og forskningsfelt. Hvad kan kategorien bidrage med, og hvad åbner den for i forskningen?
Formålet er bl.a. at undersøge, om det sammenlignende fagdidaktiske projekt har udviklet sig siden 2010 fra tilfældige møder til fælles forskningsinteresser og fælles forskningsprojekter og evt. videre til fælles forskningsprogrammer. Hvad har den udvikling, der har måttet være, betydet dels for den fagdidaktiske forskning, dels for forståelsen af sammenlignende fagdidaktik?
Praktisk information
Dato: Den 29. og 30. november 2023 på DPU/Emdrup
Hvem er vi?
HistorieLab er et landsdækkende videncenter, hvis mål er at fremme udvikling og forskning inden for brugen, tolkningen og delingen af historiske, kulturelle og samfundsrelaterede emner inden for uddannelsessystemet, det bredere samfund og kultursektoren, alt sammen til fordel for uddannelse, forskning, erhverv og samfundslivet.