CFU og HistorieLab har fra Børne- og Undervisningsministeriet fået en bevilling til at udvikle en undervisningspakke om Danmarks kolonihistorie – herunder Grønland. Arbejdet begyndte i efteråret 2025 og afsluttes efter to år. Udviklingen af materialet sker i samarbejde med skoler og relevante vidensinstitutioner. I artiklen præsenteres nogle overvejelser i tilknytning til materialet.
Fortiden i nutidens blik
Måske kan du genkalde dig daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 2017. Her fremhævede han, at det var 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA – og, som han formulerede det, satte et punktum for et grusomt kapitel i danmarkshistorien. Han mindede om, hvordan mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. ”Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid,” lød det – efterfulgt af en understregning af, at danskere i dag kæmper for frihed og mod undertrykkelse.
Danmark som kolonimagt
Ja, Danmark-Norge, som riget hed indtil 1814, blev fra 1672 en slavenation. Det skete, da Dansk Vestindisk Kompagni overtog øen Sankt Thomas. Senere fulgte Sankt Jan og Sankt Croix, og tilsammen dannede de rammen om en plantageøkonomi baseret på slavegjort arbejdskraft. Dette ophørte i 1848, hvor slaveriet på øerne blev ophævet.
Allerede i 1620, havde Danmark-Norge gjort sit indtog som kolonimagt med erhvervelsen af Trankebar på Indiens sydøstlige kyst. Sammenlignet med England og Nederlandene var det danske kolonirige beskedent i omfang – men med afgørende betydning. Også i Trankebar indgik handel med slavegjorte mennesker.
I 1658 fik Danmark-Norge fodfæste på Guldkysten i det nuværende Ghana, hvor et fort blev anlagt med tilladelse fra en lokal afrikansk hersker. Herfra opkøbte dansk-norske købmænd guld, elfenben, peber og andre krydderier. Med tiden blev tilstedeværelsen udvidet med yderligere fire-fem forter og flere handelsstationer langs kysten. Herfra blev slavegjort afrikanere sendt over Atlanterhavet til europæiske kolonier i Caribien og Amerika – en del af den såkaldte trekantshandel.
Koloniernes betydning
Selvom Danmark hørte til blandt de mindre kolonimagter, fik denne aktivitet vidtrækkende konsekvenser. Sporene findes stadig – både fysisk og mentalt – i de tidligere kolonier og Danmark selv. Netop derfor er dansk kolonihistorie vigtig at beskæftige sig med i undervisningen. En anden grund er, at selvom historien ikke gentager sig, og vi derfor ikke direkte kan lære noget af den, kan vi måske blive klogere, så vi i nu- og fremtiden træffer bedre valg.
Og Lars Løkke Rasmussen har ret i, at mange smukke bygninger i København blev opført for penge tjent på plantagerne, hvor de slavegjorte knoklede. Især i 1700-tallet var kolonierne en overskudsforretning. Anledningen til statsministerens ord var 100-året for salget af De Vestindiske Øer. Han kunne også have inddraget Grønland, som blev koloniseret fra 1721 og forblev en dansk koloni indtil 1953. Ganske vist blev grønlænderne ikke gjort til slaver, men kolonien gav et betydeligt overskud til den danske stat fra slutningen af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet.
At forstå fortiden på ens egne præmisser
Set med nutidens øjne var især slavehandel og slaveri et ”grusomt kapitel”, som statsministeren sagde – det samme kunne han i mindre grad have sagt om koloniseringen af Grønland. Ud fra et sådant nutidsperspektiv må man – fx som elev – umiddelbart anse fortidens kolonisatorer, slavehandlere, plantageejere for at være onde og grusomme mennesker. Men det vil være en forkert konklusion. For når man beskæftiger sig med historie – hvad enten det er på universitetet eller i skolen – må man forsøge at fortolke og forstå en given fortid på dens egne præmisser, dvs. ud fra den tids grundlæggende værdier, mentale horisont og verdensbillede. I 1600-1700-tallet var der ikke noget odiøst eller forkert ved slaveri. Det var en del af den etablerede orden. Det gjaldt også i Afrika, hvor slaveri og handel med krigsfanger og andre slavegjorte havde været almindeligt i århundreder.
Undervisningsmaterialet, der er under udarbejdelse, har netop dette som mål: at give læreren et grundlag for at tilrettelægge en undervisning om kolonitiden på en måde, som fremmer elevernes forudsætninger for at forstå kolonitiden på dens egne betingelser. Samtidig er det væsentligt at styrke elevernes erkendelse af, at ”forståelse ikke indebærer ”accept”. Derfor må der bevidst og hensigtsmæssigt veksles mellem et fortids- og et nutidsblik i arbejdet med materialet.
I en del læremidler om slaveri og kolonier fremstilles de slavegjorte og koloniserede ofte som passive ofre. I materialet vil vi også give eksempler på modstand, blandt andet oprør på slaveskibe og afrikanske kongedømmer, der helt indtil 1800-tallet havde styrke til at forhindre de europæiske kolonimagter – også Danmark – i at tage større områder.
Playful learning som tilgang
Vi bestræber os på at udarbejde et undervisningsmateriale, der tilbyder eleverne et fortidsblik. De vil indimellem, så at sige, blive placeret i tid og sted i situationer fra kolonihistorien, hvor de skal træffe valg ud fra tidens præmisser. Til det benyttes blandt andet en playful learning-tilgang, som handler om at gøre eleverne aktive, engagerede, nysgerrige og undersøgende og at skabe en dybere forståelse gennem legende og kreative aktiviteter. Derfor rummer materialet bræt-, rolle-, simulations- og dilemmaspil. De kan bidrage til at give eleverne en nuanceret forståelse af Danmarks kolonifortid. Læreren kan bruge det som en mulighed for at lade eleverne diskutere, hvordan og hvorfor grundlæggende værdier, og opfattelser af rigtigt og forkert og lignende har ændret sig.
Måske kan det også være en anledning til at overveje Lars Løkke Rasmussens påstand: ”Og det er heldigvis fortid. I nutiden kæmper danskere mod undertrykkelse. For frihed. Og det kan vi være stolte af.” Hvordan vil man om 100 eller 200 år se tilbage på danskernes holdninger og adfærd i forhold til omverdenen i 2026? Fx til fordelingen af rigdom i verden, udfordringer med klima og biodiversitet og dyrevelfærd.
Fokus på indsigt og refleksion
Materialesættet, som produceres af ansatte i CFU og HistorieLab, består af emnehæfter, kildebanker, diverse spil, emnekasser og lærerguides. Materialet er udarbejdet til henholdsvis mellemtrin og udskoling. Det bliver udviklet med henblik på at engagere og aktivere eleverne i at arbejde med emnet ud fra forskellige synsvinkler, perspektiver og positioner. Målet er ikke blot viden, men indsigt, der blandt andet omfatter evnen til at forholde sig til etiske og moralske spørgsmål, som dansk kolonihistorie rejser.
Læs om forfatteren
Baggrund for projektet
Er du interesseret i at lære mere om projektet og om undervisningsmaterialet, kan du udforske projektbeskrivelsen her:
