Et udviklingsprojekt på Museet for Samtidskunst om formidling af kunst til små børn.
Rapporten knytter sig til et FoU-projekt, der i 2018 under temaet ”Børn, Kultur og Lærende Partnerskaber” blev realiseret sammen med Museum for Samtidskunst i Roskilde i HistorieLab-regi. Projektteamet bestod af fire medarbejdere fra Professionshøjskolen Absalon under ledelse af Cand. Mag. Bennyé D. Austring. Ud over museet involverede projektet børn og pædagoger fra to dagtilbud i Roskilde.
Børns møde med museumsverdenen
Projektet stillede skarpt på henholdsvis små børns møde med museumsverdenen og pædagogens rolle og funktion i tilknytning til børnenes oplevelser. På baggrund af filmede observationer og interviews med børn og pædagogisk personale, leverer projektteamet en række anbefalinger, herunder ideer til praksisrettede tiltag, som dette og andre museer – næsten uanset økonomi – vil kunne anvende umiddelbart.
Undersøgelsen afdækkede følgende problemstillinger, som rapporten udfolder og tilbyder svar på:
- Regler for børns færden på museet
- Pædagogens rolle under børnenes museumsbesøg
- Samarbejde mellem pædagoger og museum
- Formidlingsformer i forhold til målgruppen
- Museets fysiske indretning
- Pædagogiske potentialer i målgruppens kunst- og museumsoplevelser
- Muligheder for inddragelse af børn og forældre
Da mormor og morfar var børn
De fleste børn er optaget af gamle dage, og hvordan det var at være barn på f.eks. bedsteforældrenes tid. Findes der et liv uden iPad? Kan man bo i et hus uden indlagt vand, el og varme? Børn, der har leget i jernalderlandsbyen, gået på opdagelse i husene, har malket en ged og siddet ved bålet og hørt fortællinger, får en fornemmelse af, at livsvilkår kan være anderledes end dem, de kender fra deres egen dagligdag. Ved at fokusere på både ”før-under-efter” ved udflugter, er der rige muligheder for at udforske, sanse, være nysgerrige, eksperimentere, lege og bearbejde oplevelserne.
Baggrund
Rapporten er forfattet af Bennyé D. Austring – med bidrag fra Charlotte Schultz Thers, Martin Hoffmann og Nils Falk Hansen, Professionshøjskolen Absalon.