I 2025 påbegyndte HistorieLab i samarbejde med Odense Kommune og Læreruddannelsen Fyn projektet Faglige Udviklingsskoler.
Projektets formål
Projektet, som blev påbegyndt i 2025, har til formål, gennem et samarbejdende fællesskab, at udvikle undervisning i kulturfagene for to konkrete 9. klasser med udgangspunkt i en spørgsmålsdrevet undervisningsmodel, inspireret af den amerikanske IDM-model og senere videreudviklet i den svenske FDU-model. På trods af modellens stramt strukturerende karakter er den valgt, da arbejdet med alle tre fag samtidigt ellers let kan blive omfattende og ukonkret.
Projektet udspringer af et samarbejde mellem tre parter: HistorieLab, Odense Kommune og Læreruddannelsen Fyn. Dette samarbejde har ført til udviklingen af samarbejdet med Odinskolen i Odense om undervisning i de tre kulturfag: historie, kristendomskundskab og samfundsfag.
Odinskolen ser samtidigt projektet som en mulighed for at igangsætte en større drøftelse og opkvalificering af måder at planlægge (tvær-)faglig undervisning på. Dette planlægges påbegyndt i marts 2026.
Projektperiode
Projektet er igangværende i perioden 2025-2026.
I efteråret 2025 blev et undervisningsforløb udviklet, som skal afprøves i de to 9. klasser i løbet af vinteren.
Forskningsspor
Metoden for planlægning med denne model går ud på, at der formuleres et ’presserende spørgsmål’, som i dette tilfælde, er relevant for alle tre fag. I samspil hermed udarbejdes fagspecifikke undersøgelses- eller støttespørgsmål for hvert fag. Hertil udvælges en eller flere konkrete kilder og arbejdsformer, som eleverne skal bruge til at undersøge og besvare de enkelte spørgsmål. Forløbet afsluttes med en opgave, herunder en besvarelse af det presserende spørgsmål.
Forskningssporet i projektet omfatter:
- Analyser af empiri fra afprøvningerne
- Teoretisk arbejde med møder og brudflader mellem de tre fag
- Udvikling af en kildebank på HistorieLabs hjemmeside
Kildebanken skal indeholde forløbsskitser, som kan deles og inspirere kulturfagsundervisningen mere bredt. Den skal desuden formidle resultaterne til andre faggrupper eller skoler, fx gennem workshops.
Projektdeltagere
Her kan du se hvilke medarbejdere, der er tilknyttet projektet:
Fra HistorieLab deltager:
Øvrige deltagere
- Marianne Vihøj fra UCL, repræsenterer kristendomskundskab og religionsfaget
- Udskolingslærere Michael Greis Andersen og René Linnebjerg
- Skolelederne Lars Breinholt Søndergaard og Tina Kehlet Primholdt

