Hvordan giver prøven i de tre fag mulighed for, at eleverne kan udtrykke fagligt indhold? Hvad er det for et fagsprog, der bruges af eleverne til eksamen? I denne artikel undersøger vi dette med fokus på elevernes problemstillinger.
Denne er artikel er forfattet af Anders Stig Christensen, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, i forbindelse med udgivelsen af artiklen Faglighed og fagligt sprog i prøven i historie, samfundsfag og kristendomskundskab, udgivet i Unge Pædagoger i efteråret 2025.
Artiklen udspringer af projektet Folkeskolens prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab, som Anders Stig Christensen sammen med Karna Kjeldsen, lektor, Professionshøjskolen Absalon, og Heidi Eskelund Knudsen, faglig leder, HistorieLab, samt lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og som de alle indgår i som centrale deltagere.
Faglighed og fagligt sprog i prøven
Vi har indsamlet materiale fra skoler ved prøven i 2024 og 2025 der indeholder lærernes opgivelser og elevernes problemstillinger samt billeder af deres produkter.
Prøveformen, hvor eleverne skal formulere en problemstilling, finde kilder og udarbejde et produkt, giver i princippet eleverne mulighed for at arbejde problemorienteret og undersøgende, og dermed udtrykke en kompleks faglighed. Selvom vi ikke har adgang til eksamenslokalet, giver materialet fra eleverne, især deres spørgsmål, mulighed for at se hvad de opfatter som legitim viden i faget. Deres spørgsmål udtrykker, hvad de opfatter, at lærerne forventer til eksamen.
Forskellig faglighed – samme prøveform
I analysen har vi set på, hvordan spørgsmålene kan placeres i en taksonomi, der skelner mellem kompleksitet af viden (faktuel viden, begrebsviden, procedureviden og metakognitiv viden) og kompleksitet i kognitive processer (huske, forstå, anvende, analysere, vurdere og skabe).
Selvom prøveformen er ens for de tre fag, er der tydelige forskelle i de spørgsmål, der stilles både, når man ser på det taksonomiske niveau, og på hvordan faglighed udtrykkes.
I samfundsfag er de fleste spørgsmål i kategorien af begrebslig viden og er af analyserende eller vurderende karakter. Det kan være spørgsmål som ”Hvad er den universelle velfærdsmodel, og hvordan og hvorfor er den under pres?” eller ”Hvordan kommer de politiske ideologier til udtryk i hhv. Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti i fordelingspolitik?”.
I historiefaget er de fleste spørgsmål rettet imod faktuel viden, og mange indeholder også spørgsmål til årsagsforklaringer. Et eksempel er ”Hvordan har Al-Quedas organisation og handlinger ført til terrorangrebet den 11. september 2001, og hvilken virkning har terrorangrebet haft på verdens sikkerhed og international terrorbekæmpelse?”.
I kristendomskundskab er der en vis spredning i indholdet i spørgsmålene, der afspejler, at faget kan undervises med forskellige tilgange: Nogle steder fylder det livsfilosofiske mere, og andre steder er det mere præget af religionsfaglighed. Taksonomisk er spørgsmålene domineret af faktuel og begrebslig viden, og der er eksempler på både redegørende og analyserende spørgsmål. Hvad, der forstås som faglig argumentation, er forskelligt. I nogle tilfælde er det af mere livsfilosofisk karakter eksempelvis spørgsmål om ondskab eller lykke. Andre er rettet imod at sammenligne religioner for eksempel ”Hvordan ser kristne og muslimer på døden, og hvad sker der efter døden ifølge islam og kristendommen?”. Nogle spørgsmål undersøger, hvordan man kan lære af religion – specifikt kristendommen eksempelvis ”Hvordan kan Jesus lignelser bruges i Danmark 2024 med udgangspunkt i Den gældbundne tjener?”. I enkelte tilfælde anvendes religionsfaglige begreber som Ninian Smarts religionsmodel: ”Hvilken betydning har tørklædet for muslimer, og hvordan ser ikke muslimske personer på denne religiøse genstand, tørklædet?”.
Når vi samlet set ser på, hvad prøven kan, tegnes der således forskellige billeder for de tre fag, selvom der er fællestræk. I nogle tilfælde ser det ud til at lykkes at arbejde problemorienteret og stille væsentlige faglige spørgsmål, men der er også mange eksempler på, at det handler om at gengive viden. Hvad, der opfattes som faglig viden i de tre fag, er forskelligt, og det afspejler ikke kun den faglighed, der er beskrevet i faghæfterne. Det betyder også, at der er andre faktorer end fagenes officielle dokumenter, der skal undersøges, hvis man vil vide, hvordan fagene praktiseres i undervisningen.
Projektets deltagere
Her kan du se hvilke medarbejdere, der er tilknyttet projektet.
Baggrund for projektet
Folkeskolens prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab er genstand for et flerårigt udviklings- og forskningsprojekt, der undersøger, hvordan prøverne fungerer i praksis, og hvilken faglighed de fremmer i undervisningen. Projektet er forankret i HistorieLab og gennemføres i samarbejde med forskere og fagprofessionelle fra flere uddannelsesinstitutioner. Formålet er at skabe ny viden om prøvernes udformning og betydning – både for elevernes arbejde med fagene og for lærernes didaktiske valg. Med projektet ønskes samtidig et styrket grundlag for at kvalificere fremtidige prøver og understøtte en faglig udvikling, der afspejler fagenes formål og potentialer.
