Sæt kryds i kalenderen den 22. eller 23. oktober 2025, når Historielærernes dag 2025 løber af stablen under overskriften “Kolonier og imperier – i fortid og i nutid”. Læs mere her og tilmeld dig i enten Jelling eller Roskilde.

Konferencens indhold
Har vi set det før?
Selvom vi troede, at imperier og kolonier hørte fortiden til, ser vi i dag nye territoriale krav opstå. Historielærernes Dag 2025 inviterer til en faglig udforskning af historiske mønstre og deres genopståen i nutidens geopolitiske landskab. Dagen byder på inspirerende oplæg og diskussioner, der sætter fokus på, hvordan fortidens begivenheder spejler sig i nutidens udfordringer.
Praktisk information
Sted: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Jelling, og Professionshøjskolen Absalon i Roskilde
Dato: Onsdag den 22. oktober 2025 og torsdag d. 23. oktober 2025
Program for dagen
8.45 – 9.30: Morgenkaffe og mulighed for at møde forlagene
9.30. – 9.45: Velkomst og sang v/Kim
9.45 – 10.30: Forskelle og ligheder – (hvordan) skal vi sammenligne historiske begivenheder og perioder i historieundervisningen?
Ved Loa Ingeborg Bjerre, lektor og ph.d., HistorieLab
Oplægget tager afsæt i dagens tema: Har vi set det før? – og forsøger at give nogle bud på hvordan vi kan arbejde med aktualisering, distancering, eksemplariskhed og sammenligninger i vores historieundervisning.
10.30 – 10.40: Pause
10.40 – 11.30: Følelsesøkonomier i Rigsfællesskabet
Ved Kirsten Thisted, lektor
Der tales for tiden en del om økonomi i relationen mellem Danmark og Grønland. Stærke følelser kommer til udtryk. Oplægget tænker de to begreber sammen: økonomi og følelser. Hvordan hænger sådanne ”følelsesøkonomier” sammen, hvordan er de kommet i stand, og hvordan blokerer de samtalen mellem parterne i dag?
11.30 – 11.40: Pause (Kaffe og frugt)
11.40 – 12.35: Workshop-runde 1 á 55 minutter
12.35 – 13.20: Frokost
13.20 – 14.15: Workshop-runde 2 á 55 minutter
14.15 – 14.45: Kaffe & kage og Bazar
14.45 – 15.30: Kan vi lære af Romerrigets undergang?
Ved Jesper Majbom Madsen, professor
Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?” Der spørgsmål stiller historikere og forskellige meningsdannere oftere og oftere. Den seneste udvikling i USA tyder på, at vi måske stiller spørgsmålet forkert. Er det måske snarere den amerikanske republik, som befinder sig på randen af et reelt sammenbrud og ikke der ”amerikanske Imperium”. Er en autokratisk styreform i USA ved at erstatte det demokrati, vi kender, og begynder et mere autokratisk USA at agere gradvist mere imperialistisk med nye territorielle ambitioner? Hvad kan vi lære af Romerriget? I de sidste hundrede år af den romerske republiks historie oplevede romerne et pres på de politiske institutioner. Frie valg blev underkendt, love blev vedtaget på måder, som var i strid med loven eller i hvert fald mod gældende praksis. Til sidst brød den republikken sammen i intern strid og borgerkrig og måtte vige for Augustus og kejserdømmet. Er det en lignede proces USA står overfor i dag.
15.30-15.40: Afrunding – farvel og på gensyn!
Workshops
Badehotellet – mellem fiktion og kanonpunkter v/ Lars Allan Haakonsen, pæd. konsulent og lærer, UCN
Badehotellet er en af de mest populære danske tv-serier i nyere tid, men kan den bruges i historietimerne? I workshoppen gives eksemplar på hvordan den kan bruges, ligesom du selv får mulighed for at arbejde med udvalgte scener fra serien.
Workshoppen er målrettet mellemtrinnet og udskolingen.
De nye fagplaner i historie – hvad betyder det for mig som historielærer? v/ Jakob Ragnvald Egstrand, lærer og formand for FALIHOS og Martin Topf, lærer og næstformand i FALIHOS
Arbejdet med de nye fagplaner i historie er i fuld gang, men er ikke færdige. På workshoppen får du som historielærer alligevel et smugkik bag kulissen, samt en indføring i intentionerne bag fagplanerne. Ligeledes inviteres deltagerne til en dialog omkring, hvad fagplanerne i praksis kommer til at betyde for undervisningen i historie.
Workshoppen er målrettet lærere i historie fra 3.-9. klasse.
Færøerne og Grønland – dele af kongeriget? v/ Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, UCL/Historielab
”Nordatlanten og rigsfællesskabet” er et kanonpunkt. Men undersøgelser viser, at danske børn og unge ved meget lidt om Færøerne og Grønland. Workshoppen præsenterer den gratis læremiddelpakke ”Riget i Nord”, som varieret og engagerende kan øge elevernes viden.
Workshoppen er målrettet mellemtrinnet og udskolingen.
Lav historiske podcasts v/ Esben Bækkelund Jensen, pæd. konsulent i teknologiforståelse/kulturfag, CFU VIA
Brug podcast som et spændende greb i undervisningen til både at fremme motivation, historiebrug og sammenhængsforståelse.
AI i historieundervisningen v/ Lars Due Arnov, pæd. Konsulent, CFU KP og historielærer på Gribskov Gymnasium & HF
Vi undersøger, hvordan datasikre AI-chatbots kan inddrages i historie til bl.a. vidensopbygning, aktivering og udvikling af kritisk sans. Workshoppen byder på små praktiske øvelser og idéer til konkrete aktiviteter med AI som medspiller.
Dagens Grønland. Inspiration til hvordan du kan inddrage Grønland og rigsfællesskabet i undervisningen v/ Halla Erlendsdóttir, Det Grønlandske Hus, skoletjeneste i København
En introduktion til undervisning om Grønland og rigsfællesskabet i grundskolen. Vi gennemgår det gratis undervisningsmateriale vi har udviklet. Vi afprøver også elementer fra materialet.
Målrettet hele grundskolen.