Artiklen undersøger, hvorfor klima og naturgrundlag sjældent inddrages som væsentlige faktorer i historieundervisningen – og viser, hvordan det kan ændres uden at øge stofmængden. Med udgangspunkt i en mindre undersøgelse præsenteres forklaringer på den nuværende praksis og konkrete idéer til, hvordan lærere kan lade klima spille en naturlig rolle i historiefaget. Målet er at styrke elevernes forståelse af samspillet mellem natur, samfund og historie – og dermed deres blik for fortid, nutid og fremtid.
Denne artikel henvender sig til lærere, lærerstuderende og undervisere.
Artiklens indhold
Sådan får du klima og naturgrundlag ind i undervisningen – uden at øge stofmængden
Den globale opvarmning, tab af biodiversitet og ekstreme vejrfænomener fylder med rette i naturfagene. Men historien er fuld af eksempler på, hvordan klima og naturgrundlag påvirker menneskers livsvilkår, idéer, magtforhold og kulturmøder. Når vi lader klima spille med i historiefaget, skærper vi elevernes forståelse af sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid.
I denne RADAR-artikel præsenteres en mindre undersøgelse af, hvordan klima og naturgrundlag typisk vægtes i historieundervisningen – og hvorfor emnet ofte nedtones i forhold til politiske og økonomiske forklaringer. Du får konkrete bud på, hvordan du kan ændre det i praksis med enkle greb, der ikke kræver ekstra pensum.
Det får du i artiklen
Kortlægning af praksis: Hvad fylder – og hvad overses – når lærere planlægger og evaluerer historieforløb?
Hvorfor sker det? Didaktiske og læremiddelmæssige forklaringer på, at klima sjældent tænkes ind som væsentlig faktor.
Konsekvenser for eleverne: Hvad mister de af overblik og årsag–virkning, når naturgrundlaget ikke er med i fortællingen?
Konkrete ideer: Plug-and-play-forslag til at integrere klima og naturgrundlag i velkendte forløb – uden at udvide stoffet.
Sådan kan du arbejde med klima i historie – uden mere stof
Skift forklaringsnøglen: Lad mindst ét delspørgsmål i forløbet belyse, hvordan klima/naturgrundlag påvirker begivenhederne (fx befolkning, handel, teknologi, magt).
Brug dobbeltspor: Kombinér politiske og økonomiske forklaringer med en “miljølinse”, så eleverne ser flere årsager og konsekvenser.
Tidsbroer: Afslut forløb med en kort “nutidsvinkel” (2–5 min.), hvor eleverne spejler fortidens klimaerfaringer i aktuelle temaer.
Kilder i øjenhøjde: Inddrag kort, vejrdata, rejsebeskrivelser eller billeder af landskaber som supplement til tekstkilder.
Evaluer relationsforståelse: Lad eleverne redegøre for samspil mellem natur, samfund og idéer – ikke kun begivenheder og personer.
Hvorfor er det vigtigt?
Når klima og naturgrundlag får en legitim plads i historiefaget, styrkes elevernes kronologiske overblik, kildekritik og kompetence til at tænke i flere forklaringsniveauer. Det gør dem bedre til at forstå, hvorfor samfund opstår, forandres – og nogle gange bryder sammen.
Målgruppe
Historielærere i grundskolen, fagteams og pædagogiske ledere, der ønsker konkrete, realistiske greb til at opdatere eksisterende forløb.
Hent artiklen
