Indførelsen af demokrati

Indførelse af demokrati i Danmark – da demokrati var for mænd med penge 

I 1849 underskrev kong Frederik 7. Danmarks første grundlov. Den markerede overgangen fra et enevældigt styre, hvor kongen bestemte til et konstitutionelt monarki og en mere demokratisk styreform.  

Den 21. marts 1848 gik en menneskemængde på ca. 12.000 mennesker i et fredeligt optog til Christiansborg, hvor Frederik den 7. sad som konge. Optoget ønskede demokrati. 

Med sig havde folket to krav: 

1. Kongen skulle opløse sit ministerium 
2. Der skulle udarbejdes et forslag til en ny grundlov 

Tre timer efter at optoget ankom til Christiansborg, opløste kongen ministeriet, og fundamentet for det danske demokrati var lagt. Junigrundloven fra 1849 blev grundlaget for folkestyret. Men demokratiet var kun for de få. Ifølge Grundloven havde kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år stemmeret til Folketinget. Dengang svarede det faktisk kun til ca. 15 % af den danske befolkning. I folkemunde snakkede man om de syv F’ere, som Grundloven ikke gav valgret: 

1. Fruentimmere (kvinder)
2. Fallenter (en person, der er gået fallit og ingen penge har)
3. Fremmede (mænd fra andre lande)
4. Forbrydere 
5. Fjolser 
6. Fattige 
7. Folkehold (tjenestefolk) 

Med Grundloven af 1849 indførtes følgende centrale punkter: 

1. Rigsdagen bestod af to kamre, Folketinget og Landstinget 
2. Der var ytrings-, forenings-, trykke- og forsamlingsfrihed 
3. Ejendomsretten var ukrænkelig 
4. Den indførte stemmeret var begrænset 
5. Danmarks folkekirke var evangelisk-luthersk 

Et demokrati i forvandling 

Efter 1849, hvor kun 15% af den danske befolkning fik stemmeret, blev der formuleret nye krav til, at rettigheder og politisk medindflydelse skulle omfatte en større gruppe af mennesker og ikke være begrænset af køn og status.

Kvinderne kæmpede en lang kamp for at få lov til at stemme, men fik faktisk først stemmeret til menighedsrådsvalg i 1903, i 1909 til kommunalvalg og endelig i 1915 til Folketing og Landsting. Hvad befolkningen opfattede som demokrati i 1849, forstår vi ikke nødvendigvis som demokrati i dag. Hvem der må stemme, og hvem der ikke må er stadig en aktuel debat i dag. Man skal for eksempel være 18 år for at stemme i dag. Er det rimeligt? Skal 16-årige have lov til at stemme? Demokratiet er hele tiden i forandring. 

Tegningen er tegnet af maler Tom Petersen (1861-1926) og trykt i Illustreret Tidende 27.3.1898. Findes i Det kgl. Biblioteks billedsamling. 

Spørgsmål 

1. Hvad er det for en kilde?
2. Hvornår er kilde fra?
3. Tegningen blev bragt i Illustreret Tidende. Hvad har formålet mon været?  Søg evt. på nettet for at finde ud af mere om Illustreret Tidende.
4. Beskriv, hvad du ser på billedet.
5. Beskriv stemningen på billedet?
6. Prøv ud fra billedet, at fastslå hvilke grupper af befolkningen deltager i optoget. 
7. Hvilke grupper i befolkningen er ikke en del af folkeoptoget? 
8. Hvad fortæller det om demokratiet, som det blev etableret i 1849? 

Perspektiverende spørgsmål 

1. Fortæl, hvad du ved om ligestilling.
2. Hvordan står det til med ligestillingen i Danmark? 
3. Hvordan står det til med ligestillingen i Danmark sammenlignet med resten af Europa – og verden? 

Hent kilden som pdf

Kilden er en valgliste fra valget til Rigsdagen på Djursland i 1857. I kilden kan man se, hvem, der havde lov til at stemme, hvilket erhverv de havde, hvordan stemmerne blev fordelt mellem kandidaterne Hude og La Cour. I højre kolonne kan man se, hvem de valgberettigede stemte på. Er felterne tomme deltog vedkommende ikke afstemningen.

Læs kilden: Valgliste fra valget på Djursland, 1858 i original udgave og Valgliste fra valget på Djursland, 1858 i læsevenlig udgave og besvar spørgsmålene. 

Spørgsmål 

1. Hvad er det for en kilde? 
2. Hvad er formålet med kilden? 
3. Hvilke oplysninger giver kilden, hvis man vil vide noget om, hvordan valgene forgik i 1850’erne? 
4. Hvor høj er stemmeprocenten ved valget i 1857? Hvor mange havde stemmeret, og hvor mange stemte rent Faktisk? 
5. Hvorfor tror du, at stemmeprocenten ikke var højere i 1857? 
6. Hvor mange procent stemte på Hude, og hvor mange procent stemte på La Cour? 
7. Hvad var stemmeprocenten ved seneste Folketingsvalg i Danmark? Søg på nettet efter svaret. 
8. Sammenlign stemmeprocenten ved valget i 1857 og det seneste Folketingsvalg. Hvorfor er stemmeprocenten så forskellige? 
9. Nederst på side 7 i valgprotokollen står der, at La Cour er ”Proprietær” og Hude er ”Fuldmægtig”. Find ud af, hvad en ”proprietær” og en ”fuldmægtig” er ved at søge på nettet. 
10. Hvilken del af samfundet var proprietærerne og de fuldmægtige en del af? Hvorfor er der ikke opstillet en arbejdsmand eller daglejer på valglisten? 
11. Find de fattigste blandt vælgerne fra kilden (arbejdsmand, daglejer, husmænd og tjenestekarl). Hvor mange procent udgjorde de fattigste af det samlede antal vælgere? 
12. Hvor mange af de fattigste vælgere stemte? Og hvem stemte de på? 
13. Hvorfor tror du, at der ikke var flere af de fattige, der stemte? 
14. Tror du at flere af de fattige ville stemme, hvis en arbejdsmand eller daglejer var opstillet? 
15. Hvad fortæller stemmefordelingen om demokratiet og magtfordelingen i samfundet i 1857? 

Kilden er en pamflet skrevet af Elna Munch. Den omhandler kvinders valgret. I kilden formulerer Elna Munch 8 argumenter imod kvinders stemmeret og giver 8 modsvar, der beskriver hvorfor kvinder skal have stemmeret. Danske kvinder fik stemmeret i 1909 til kommunalvalg i 1909 og i 1915 til Folketing og Landsting. Kilden er lidt svær. Hjælp hinanden.

Elna Munch: Kampen for kvindernes valgret, 1907 og besvar spørgsmålene. 

Spørgsmål: 

1. Hvad er det for en kilde? 
2. Hvornår er kilden skrevet? 
3. Hvem har skrevet kilden (hvem er ophavskvinden)? Hvad er hun for en person? Søg evt. på nettet efter svaret. 
4. Hvad er formålet med kilden? 
5. Hvem tror du ville bruge de argumenter, som Munch bruger? 
6. Hvad er påstanden eller indvendingen mod kvinders stemmeret? 
7. Hvad er hendes modsvar?  
8. Hvad fortæller kilden os om kvindernes situation i 1907? 
9. Hvad fortæller kilden os om magtfordelingen i 1907? 
10. Synes du, at det er et demokrati? 

Perspektiverende spørgsmål 

1. Beskriv, hvad du ved om ligestilling. 
2. Hvordan står det til med ligestillingen i Danmark? 
3. Hvordan står det til med ligestillingen i Danmark sammenlignet med resten af Europa – og verden?