Dette undervisningsforløb handler om kvindernes deltagelse i De Olympiske Lege – og også om deres manglende deltagelse. Vi skal nemlig ikke ret langt tilbage i historien, før kvinderne ikke måtte være med. Hvad ændrede sig? Og hvilken rolle har kvinderne i OL i dag?
Forløbet henvender sig til 5.-6. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.
Præsentation og begrundelse
OL er en af de mest profilerede begivenheder i vores tid. Den samler mennesker over hele verden hvert andet år – til henholdsvis sommer- og vinter-OL. Bag begivenheden gemmer der sig en lang og spændende historie, der går helt tilbage til oldtiden. I dette forløb får eleverne på mellemtrinnet et samlet overblik over denne historie. Kvindernes deltagelse i begivenheden går derimod ikke særlig langt tilbage i tiden. Det kan være svært at forholde sig til i vores tid, hvor forskel mellem køn ikke er så udpræget som tidligere. Eleverne får ved hjælp af arbejde med statistik og kilder lov til at fordybe sig i – og reflektere over denne problemstilling.
Forløbet er udarbejdet af Michael G. Andersen.
Undervisningsforløb
Problemstilling
Hvad er historien bag De Olympiske Lege, og hvilken rolle har kvinder haft i legene?
Kompetenceområde/-mål
Kronologi og sammenhæng
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
- Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien
- Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder
Kildearbejde
Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden
- Eleven kan identificere historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger
- Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger
Download materialer
Herunder finder du en oversigt over materialelisten og bilag. OBS! Bilagene ligger i den redigérbare wordfil.
Materialer
- Zakarias, Else, OL- De Olympiske Lege, iBureauet/Dagbladet Information/ Faktalink 2012
- Andersen, Michael Greis, De Olympiske Lege (med udgangspunkt i Zakarias, Else, OL- De Olympiske Lege), bilag 2
- The Women Of The Olympic Games, Youtube.com, 08. 03. 2013
- Elmelund, Rasmus – Den Olympiske feminisme, Dagbladet Information, d. 06. august 2012
- Discipliner ved De Olympiske Lege, National Museet
- Kvinder har OL discipliner for sig selv, DR, d. 30. maj 2012
- “London 2012 Olympic Highlights from the BBC“, Youtube.