Projekt: Learning Museum Genbesoegt

Written by 13:35 Arkiv

Learning Museum Genbesøgt

Undersøgelse, der genbesøger projekt ”Learning Museum” ved at undersøge dets erfaringer og aktører ud fra et samfundsmæssigt niveau og perspektiv.

HistorieLab får af Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik (NCK) udarbejdet en undersøgelse og rapport, der genbesøger projektet ”Learning Museum” ved at undersøge dets erfaringer og aktører ud fra et samfundsmæssigt niveau og perspektiv.

Projekt: Learning Museum Genbesoegt

Om projektet

Learning Museum, som er undersøgelsesgenstand i dette projekt, blev afsluttet med en praksismanual, der skulle virke som inspiration til undervisere og studerende på læreruddannelser rundt om i Danmark samt for ansatte på museer. Projektet var ambitiøst og fik stor anerkendelse.

Her tre år efter projektets afslutning videndeles og omtales projektet fortsat positivt, men projektet har ikke haft det aftryk på det organisatoriske og institutionelle niveau på læreruddannelser og museer som håbet.

Derfor har HistorieLab igangsat undersøgelsen, som ser på, hvordan virkeligheden for samarbejder mellem læreruddannelse og kulturinstitutioner ser ud. Der er tale om et indblik i både forskellige ministerier, styrelser, lovgivninger, organisationer og kulturer, der giver et samlet billede af udfordringer og muligheder for fremtidige samarbejder mellem læreruddannelse og kulturinstitution.

Læs mere om NCK

Læs mere om Learning Museum

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close