Undervisningsforløb om skal vi sige undskyld?

Written by 13:38 Uv-forløb 7.-9. klasse

Skal vi sige undskyld?

Hvem har ansvaret for fortiden?

Dette undervisningsforløb handler om Danmarks fortid som slavenation og behovet for undskyldning i nyere tid. Bør Danmark sige undskyld for sine fortidige handlinger? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Forløbet henvender sig til 7.-9. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.

Præsentation og begrundelse

I 2017 blev der med 100-årsdagen for salget af de Vestindiske øer pustet fornyet liv ind i diskussionen om Danmarks ansvar for de tidligere slavekolonier. Eleverne skal i dette forløb tage stilling til, om Danmark i dag skylder tidligere kolonier noget og i så fald hvad? Er det nok med en velment undskyldning, eller skal der en kontant erstatning til, for at vi kan sige at have gjort rent bord? Hvordan kan den danske befolkning i dag overhovedet tage ansvar for ting, som vores forfædre gjorde, og kan vi dømme deres handlinger, hvis de blot handlede i overensstemmelse med generelle opfattelser i deres samtid? Det er spørgsmål som disse, der i dette forløb skal undersøges og forsøges besvaret.
Forløbet udvikler elevernes historiske bevidsthed gennem rollespil i form af en retssag og gennem egen stillingtagen.

Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.

Undervisningsforløb

Undervisningsforløb: 7.-9. klassetrin
Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er mellemlangt (5-8 lektioner)

Problemstilling

Hvem har ansvaret for fortidens handlinger?

Kompetenceområde/-mål

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

  • Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
  • Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
  • Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
  • Eleven har viden om kanonpunkter

Historiebrug

Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

  • Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
  • Eleven har viden om historiske scenariers funktion
  • Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidstheder
  • Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed

Materialer

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close