Dette tema handler om kærlighedens sammenhæng med ægteskabet – eller mangel på samme. Det handler også om hvilke konsekvenser kærligheden har har og har haft. Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Ægteskab, kærlighed og konsekvenser
I mange århundreder var den eneste form for seksualitet, som samfundet kunne acceptere, den, som foregik mellem mand og kvinde i ægteskabet. Det afspejler sig i landets love, som skulle forhindre folk i eksempelvis at have sex udenfor ægteskabet. Historiske spor viser dog, at der nogle gange var forskel på love og virkelighed.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Ægteskab
b) Der findes mange skrifter, hvor gudinden Freja nævnes. I Danmark er der ikke fundet skrifter, der handler om Freja. Men i Tissø i Vestsjælland har man fundet en række figurer, der menes at have været brugt til at dyrke gudinden Freja.
I en islandsk tekst fra starten af 1200-tallet fortælles der om Freja at hun var den smukkeste af gudinderne og at hun var gudinde for sex og kærlighed. Teksten nedenfor er et uddrag af det islandske skrift.
”….Hun er bedst for mænd at påkalde[bede om hjælp fra]. Af hendes navn kommer den ærestitel, fruer, som fornemme koner kaldes. Hun var glad for elskovssang, og det er godt at kalde på hende [bede til] for elskov”
Kilde a er en figur af Frej. Historiska Museum Stockholm, Flickr.
Kilde b er en pædagogisk bearbejdet oversættelse af Snorri Sturlussons ”Gylfaginning”. Oversættelse af Christina Louise Sørensen.
Kilde 2: Lejermål
a) Kilden nedenfor er et bearbejdet uddrag af en af lovens paragraffer, som handler om sex udenfor ægteskabet, kaldet lejermål. Hvis kvinden blev gravid, skulle de begge straffes.
Kildetekst:
”Hvis en mand går i seng med en kvinde, som han ikke er gift med, skal han betale 24 lod sølv i bøde til sit herskab, og kvinden skal betale 12 lod sølv, og de skal begge to stå åbent skrifte.
Hvis de ikke har råd til bøderne, skal de straffes med bøde så hårdt, som det er muligt, og med fængsel. Men hvis de gifter sig med hinanden, skal han betale 4 1/2 lod sølv, og hun skal betale halvt så meget og være fri for skriftemål. ”
b) Kildeteksten nedenfor er også et uddrag af Danske Lov. Det viser, hvad straffen var for en mand, hvis han havde sex udenfor ægteskabet med flere kvinder. Hvis kvinderne var uberygtede, skulle straffen være lovens strengeste. Uberygtet betød, at kvinderne ikke tidligere var straffet for sex udenfor ægteskabet.
Hvis kvinderne derimod var berygtede, altså allerede var straffede i sager om sex udenfor ægteskabet, så var straffen mindre streng for mandens vedkommende. Manden skulle i stedet betale en bøde og have en såkaldt korporlig straf, eksempelvis pisk. Til gengæld skulle kvinden skulle nu også straffes.
Kildetekst:
”8. Hvis en mand skamløst bliver ved med at skænde den ene uberygtede kvinde, eller enke, efter den anden, tre eller flere gange, skal han ikke alene bøde det som er skrevet, men også straffes enten på livet eller i andre måder, men højeste straf, til skræk og advarsel for andre.
9. Men hvis det er med berygtede kvinder han har begået dette, da straffes han på formuen og på kroppen med fængsel, og hun tredje gang uden al nåde til kagen. ”
Kilde a er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kong Christian den femtes Danske Lov af 15. april 1683. G. E. C. Gads Forlag, København 1929., bog 6, kapitel 13, stk. 1. Art.
Kilde b er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kong Christian den femtes Danske Lov af 15. april 1683. G. E. C. Gads Forlag, København 1929., bog 6, kapitel 13, stk. 8.-9.. Art.
Kildebilledet er et tysk tryk fra 1500-tallet af Hans Sebald Beham. Foto: Wikimedia Commons
Kilde 3: Hor
a) En af de værste forbrydelser, man ifølge Danske Lov kunne begå, var hor. Hor er sex mellem to mennesker, hvoraf den ene eller begge var gift. Dobbelthor, hvor både manden og kvinden var gift med andre personer, var endnu værre.
”Hvis en ægtemand, hvis kone stadig lever, eller en ægtehustru, hvis ægtemand stadig lever, bliver fundet i åbenbar hor, så det kan bevises, da skal de første gang den forbrydelse sker, straffes på deres gods og penge så hårdt man kan. Findes de anden gang, da skal de på samme måde straffes på deres gods og derefter straks landsforvises. Sker det tredje gang, og det kan bevises, da skal den ægtemand, hvis forbrydelse findes, miste sit hoved, og den ægtekvinde, hvis forbrydelse så findes skal druknes. (….)
Hvis nogen ægtemand findes at have åben og skamløs omgængelse [seksuelt forhold] med en anden ægtemands hustru, og de ikke efter advarsel holder sig fra hinanden, men fortsætter deres skammelige og forargelige samliv, da bør han miste sin hals [henrettes ved halshugning] og hun skal stoppes i en sæk og druknes.”
b) Nedenfor ses et uddrag af den del Bibelens Gamle Testamente, som hedder Tredje Mosebog. Heri kan man blandt andet læse om hvilken straf man ifølge Moseloven skulle have for utroskab.
”Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands hustru, skal han lide døden, både manden og kvinden, som bryder ægteskabet.”
Kilde a er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kong Christian den femtes Danske Lov af 15. april 1683. G. E. C. Gads Forlag, København 1929., bog 6, kapitel 13, stk. 24-25.. Art.
Kilde b er et uddrag Tredje Mosebog, kap. 20, vers 10. Bibelen Den Hellige Kirkes Kanoniske Bøger. Det Danske Bibelselskab 2014.
Kildebilledet er et udklip af bogen “Imod Ecteskabs Dieffle”, Andreas Musculus, Niels Palladius, 1557.
Kilde 4: Frække lege
b) En anden leg kunne være ”at nippe strå”. Her skulle man give et strå videre i en række ved kun at bruge munden. Samtidigt skulle alle trække i et tov, så man gjorde det svært for dem, der skulle række strået videre. Man kunne komme til at kysse hinanden ved sådan en leg.
c) Det var dog ikke alle, der var glade for de vilde julestuer og julelege. Kirken mente, at de førte til uanstændighed og måske endda sex udenfor ægteskabet. Derfor blev julestuerne forbudt både i 1629, 1646, 1683, 1726, 1730 og 1735. Men fok blev stadig ved med at holde julestuer.
I 1668 skrev en københavnsk præst, at der var blevet hængt sedler op med forbud mod julelege på juleaftensdag den 24. Det have åbenbart haft en effekt, som det ses i tekstuddraget nedenfor.
”… at ingen måtte gå med rummepotte, heller ikke med julebukken, eller noget usømmeligt hånligt spil, hvilket også blev slået op på alle hjørner i byen. Det blev pænt holdt i juledagene, og frække viser og rummelpotte, og det samme gamle aberi og lege med julebuk og letfærdigt spil blev ikke hørt nogen aften som det plejede i juletiden. ….”
Kilde a er et fotografi af et postkort, ”Frierleg”. Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959) efter anvisning af M. Kramer Petersen. Foto: Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek.
Kilde b er et fotografi af et postkort, ”At nippe stå”. Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959) efter anvisning af M. Kramer Petersen. Foto: Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek.
Kilde c er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kjøbenhavns Diplomatarium V, udgivet af Oluf Nielsen, Kbh., Thiele, 1872, s. 752.
Kilde 5: Brev til kongen
a) ”Til Kongen
Til deres kongelige majestæt, ser jeg elendige menneske i dybeste underdanighed, mig tvunget af nød til at henvende mig for at udbede mig Deres Majestæts landsfaderlige hjælp.
Jeg havde den ulykke at tjene på en gård med en karl, Lars Larsen, som gjorde mig gravid efter at han havde lovet mig ægteskab. Lige da jeg håbede, at han ville opfylde sit løfte, erfarer jeg, at han på samme tid havde gjort en anden kvinde gravid, som han siden giftede sig med. Selvom han nu ifølge faders pligt og hans majestæts lov, skulle bidrage sin del til vores barns eksistens, så har jeg på fjerde år endnu ikke modtaget mere af ham til hjælp end blot 10 rigsdaler. Han har godt nok sagt, han ville tage imod barnet og tage sig af det. Men dette tilbud har han blot givet, fordi han ved, at jeg efter moders hjerte umuligt kunne give mit barn til mishandling af ham og hans kone, som hader både mig og barnet, så at barnet dér, under den grusomste behandling, ville ende sine dage.
Da jeg selv må tjene penge og næsten ikke kan tjene nok til at købe det nødvendige til at mit barn kan blive passet hos fremmede, har jeg måttet pantsætte selv mit tøj for at brødføde de ……
I denne min store nød påkalder jeg da Deres Kongelige Majestæts nåde og hjælp. Det er umulig for mig at brødføde mit barn.
Af Deres Majestæts nåde beder jeg allerunderdanigst, at barnefaderen må blive tvunget til at bidrage sin andel til barnets eksistens. Ikke alene for de fire år i hvilke jeg alene har måttet brødføde barnet, hvorved jeg kunne være i stand til at få mit pantsatte tøj tilbage, men også for fremtiden hjælpe mig med at brødføde barnet indtil barnet fylder ti år. Eller at jeg må få hjælp til dette enten af amtet eller af en fattigkasse.
Fåborg den 2. september 1790
Allerunderdanigst
Mette Margrethe Rasmusdatter”
Kildeteksten er udgivet af og lånt fra danmarkshistorien.dk, og kilden kan læses her. Kilden er sprogligt og pædagogisk bearbejdet.
Kilde 6: Skjulte fødsler
a) I Danske Lov fra 1600-tallet var det beskrevet, hvilken straf en ugift kvinde skulle have, hvis hun slog sit barn ihjel, og man kunne bevise, at det var sket ved vold mod barnet.
”Letfærdige kvinder, som dræber deres foster, skal miste deres hals (henrettes ved halshugning), og deres hoved sætte på en stage.”
b) En ting var, hvad den strenge lov imod at slå sit barn ihjel sagde. En anden var virkeligheden. En præst i København skrev i 1668 om døde børn, der var blevet fundet i hans sogn.
“I år er der blevet sat pumper i alle de brønde, som var på gaderne og åbne stræder. Det var mest fordi, man ofte fandt små børn i dem, som var blevet kastet der i af slemme letfærdige horer, når man rensede brøndene. ….
Da de ikke kunne kaste børnene fra sig i brøndene, smed de dem i gaderne, porte og foran døre. Og så kunne man lede efter de morderiske horer, når man fandt børnene, i stedet for at ingen før havde vidst, at man skulle lede efter dem før, når de var kastet i brøndene.”
Kilde a er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kong Christian den femtes Danske Lov af 15. april 1683. G. E. C. Gads Forlag, København 1929., bog 6, kapitel 6, stk. 7.
Kilde b er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kjøbenhavns Diplomatarium V, udgivet af Oluf Nielsen, Kbh., Thiele, 1872, s. 775.
Kildebilledet er gengivet med tillaldelse fra Københavns Stadsarkiv.
Kilde 7: Den største uretfærdighed
Kildebilledet er et maleri af Erik Henningsen, ”Summun jus, summum injuria. Barnemordet”, 1886. Tilhører den Hirschsprungske Samling. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 8: Mangel på viden
a) ”Jeg kører ikke med ham. Jeg gør det ikke, mamma.”
”Er du skør barn? Fru Ingstad greb datteren om armene og forsøgte at tvinge hende væk fra sig for at se hende i øjnene.
”Jeg gør det ikke, jeg gør det ikke”, blev Ory ved med at hulke og klyngede sig fast til moren.
”En brud, som elsker sin mand, går ind til livets højeste glæde. Og du har jo taget ham frivilligt og af kærlighed. Har du ikke, Ory?”
”Jamen nu skal jeg jo ligge i samme seng som ham,” – hun slog over i en hastig sorgfuld hvisken, idet hun rettede sig op og gik hen over gulvet, hvor hun stille sig overfor moren med hånden på kommodekanten.
….
”Ja hvorfor har du ikke fortalt mig om dette i forvejen, mamma? Så kunne jeg have reddet mig i tide.”
”Jeg troede da at dine veninder havde godt styr på de ting. Havde det været i min ungdom, men nu hvor vi skriver 69 [1869]?
”Ingenting har jeg styr på,” sagde Ory mens hun rystede at ubehag. ”Mally har engang fortalt mig, at man fik barn af at være alene med sin mand om natten. Men det kunne jeg da forstå måtte være noget sludder.
”Du skal bare være medgørlig og sød, Ory, så går alting godt. Det er slet ikke så farligt, det må du tro på.
”Du sagde selv: tilsnavse,” græd Ory. Du ville ikke tilsnavse min fantasi, sagde du. Åh, mamma, mamma, at du som er min egen mor, kunne være sådan imod mig.”
”Jeg vil bare dit bedste min kæreste datter. Ene og alene dit bedste. Og derfor er det min pligt at fortælle dig, at fra nu af har din mand ubetinget ret og magt over dig. Du må være medgørlig og lydig som et lam, ellers bliver han kun dårligt tjent med sin søde lille kone. Og ellers sætter du dig op imod Guds orden, som er det værste af alt.”
Ory knugede hænderne fast om lommetørklædet og sagde ingenting.
”Men nu går det virkelig ikke an at vente længere.”
”Åh Gud, hvad skal jeg gøre,” mumlede Ory.
……”
Kilden er et oversat og pædagogisk bearbejdet uddrag af ”Forraadt” af Amalie Skram, 1892. Bogen kan findes her som e-bog.
Kildebillede af Amalie Skram fra wikimedia Commons.
Kilde 9: Seksualoplysning og børnebegrænsning
a) ”En nat vågnede jeg i min pjaltekasse[seng] ved at mor græd. Så sagde hun til far: ”Kan jeg dog ikke blive fri for de mange børnefødsler?” Far svarede: ”Åh, ti dog stille, madam. Du er jo skabt til at føde børn, og du vækker bare ungerne med dit tuderi.” Så blev der stille et øjeblik. Men så begyndte den seng, de lå i, at knage og knirke og dynen, der lå over dem, gik op og ned. Jeg havde mest lyst til at springe op og tage far i nakken og smide ham ud af sengen, men jeg turde ikke. Han ville slå mig halvt fordærvet, og selv det ville ikke hjælpe mor. Jeg lå længe vågen og spekulerede over, hvad jeg havde hørt. Jeg kom den nat til det resultat, at det var far, der puttede et ganske lille bitte barn ind i mor, og at hun skulle bære det, til det blev så stort, at det kunne fødes til verden.…”
b) I 1920´erne og især 1930´erne blev prævention og ret til seksualoplysning brandvarme emner i samfundsdebatten. Blandt andre var forfatteren Thit Jensen var med til at skabe debat om ”frivilligt moderskab”. Thit Jensen gik ind for, at man skulle oplyse gifte kvinder om, hvordan de kunne undgå at blive gravide. Thit Jensen rejste derfor rundt i Danmark og holdt taler for kvindens ret til seksualoplysning.
Kilden nedenfor er et bearbejdet uddrag af en tale, som Thit Jensen holdte i 1924. I uddraget taler hun om abort. Selvom det var ulovligt at få en abort, var der mange kvinder, der fik det foretaget alligevel. Nogle kvinder havde råd til at betale læger for aborter. Fattige kvinder fik ofte fortaget aborter hos ikke-uddannede personer, kaldet kvaksalvere. Andre kvinder forsøgte selv at abortere deres fostre med farlige behandlinger derhjemme. Thit Jensen var imod aborter.
”De ser hånligt på loven, og med den mest desperate trods går de en mulig død i møde. De fylder sig med livsfarlige giftstoffer, behandler sig selv med brutalitet, intet kan beskrive. Deres børn går uden pleje. Deres hjem forfalder. Den ægtefælle, de ellers respekterer, og hvis ord de lytter til, ham går de op imod i hvislende oprør. Kort sagt, hun er unormal, en plage for sig selv og andre, og hun standser ikke, før hun enten knækker sammen, får held med sig eller dør på et hospital. ….
Og så er det øjeblik kommet, hvor loven må bøje sig for kvinden. For kvinden bøjer sig ikke mere for loven. Og det er sprængstof i et samfund, når det opretholder love, samfundet er vokset fra. Og befolkningen er vokset fra den ubegrænsede formering. Det vilde være det groveste hykleri at benægte det, for vi ser det rundt om. Manden vil ikke mere forsørge det ubegrænsede antal. Han kan heller ikke mere i de tider, vi har. Og kvinden hævder, det er kulturfjendtligt, at hun midt i civilisationen er ligestillet med middelalderens kvinde!
Tro ikke, jeg hermed vil anbefale at gøre den slags forbrydelser lovlige. Nej, dertil har jeg set for meget sørgeligt. Jeg har set unge kvinder dø. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sætte sunde, tidssvarende metoder op imod det.
Herunder hører at give den gifte kvinde samme kulturelle undervisning, jeg talte om før, gjort af læger, så det ikke skader hende – så har hun ingen grund til at bryde loven. Så falder alle disse skrækkelige ting bort af sig selv. Det er bedre at forhindre en ulykke end bagefter at kludre med den.”
Kilde a er et uddrag af Christensen, Christian: Erindringer, 1992
Kilde b er et bearbejdet uddrag af Thit Jensens tale ”Frivilligt Moderskab eller kultiveret Moderskab”, 1924. Kildebilledet er et billede af Thit Jensen. Wikimedia Commons.
Kilde 9: Ret til afbrydelse af graviditet?
c) Den debat som Leunbach og andre havde været med til at starte betød at der blev nedsat en kommission, der skulle undersøge om man kunne ændre loven for svangerskabsafbrydelse i 1936. Det endte med, at loven blev lavet om i 1937, så abort ikke længere var fuldstændigt forbudt. Man kunne nu få lov til at få foretaget en abort under visse betingelser, men kun af uddannede læger på et sygehus.
Kilden nedenfor er et uddrag af den nye abortlov fra 1937. Kilden er pædagogisk bearbejdet.
” …..
§ En gravid kvinde kan få sin graviditet afbrudt i følgende tilfælde:
1) Når graviditetens afbrydelse er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred.
2) Når kvinden er blevet gravid med et nært familiemedlem [offer for incest] eller er blevet voldtaget.
3) Når der er nærliggende fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg vil blive lidende af sindssygdom, åndssvaghed, andre svære mentale forstyrrelser, epilepsi eller alvorlig og uhelbredelig legemlig sygdom. ….”
Kilde a er en bearbejdet udgave af en annonce for dr. Jonathan Leunbachs klinik, bragt i bladet ”Arbejderkvindernes Oplysningsblad”, nr. 5, fra 1932.
Kilde b er lånt fra Det Kongelige Bibliotek.
Kilde c er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Lov om Foranstaltninger i Anledning af Svangerskab m.m. 18. maj 1937, ”Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1937”. Lov nr. 163 s. 887-890.
Kilde 10: Viden om sex
Kilde a er et uddrag af: ”Kærlighedens ABZ” af Inge og Sten Hegeler, 1961, s 207-8.
Kilde b er et klip fra et indslag fra DR d. 8. august 1971. Stilbillede af DRs udsendelse.
Kildebillede: Colourbox.
Kilde 11: Fri abort i Danmark
b) I 1972 blev der fremlagt et forslag om at ændre abortlovningen i Folketinget. I teksten nedenfor kan du læse 2 partiers holdninger til fri abort, som de blev fremlagt af partiernes medlemmer. I Konservativt Folkeparti var medlemmerne af folketingsgruppen delte om spørgsmålet om at lave abortloven om. Et flertal af gruppen var imod at ændre loven.
”Knud Thestrup, det Konservative Folkeparti:
” Der står i denne sag to principper over for hinanden: princippet om kvindens ret til frit at råde over sin krop og princippet om livets ukrænkelighed. … Jeg finder det forkert, at man nu alene vil gå ind for det ene princip, nemlig kvindens ret til at råde frit over sit legeme, og ganske tilsidesætte det andet, princippet om livets ukrænkelighed. Det er dog ellers et princip, vi alle sætter meget højt og nødig afviger fra.
Vi kan heller ikke se bort fra, at der her i landet, som det i øvrigt blev nævnt af den foregående ærede taler, er et stort antal mennesker, der finder, at tilintetgørelse af liv strider ikke alene mod deres etiske, men også mod deres religiøse opfattelse. ….
Vi vil fra det flertals side i min partigruppe, jeg her taler for, ikke gå med til fri abort.”
Per Dich, Socialistisk Folkeparti:
”… Det har yderligere vist sig, at den usikkerhed, som mange kvinder føler over for mulighederne for at få gennemført en lovlig svangerskabsafbrydelse, har fået mange af disse kvinder til at søge den såkaldte sikre løsning: den ulovlige svangerskabsafbrydelse med alle de skæbnesvangre følger, den kan have. …
Beslutningen om svangerskabsafbrydelser er en meget alvorlig beslutning, det er en dybt personlig beslutning, og den kan og bør derfor ikke overlades til andre end kvinden selv, kvinden, som i sidste ende er den eneste, der helt og fuldt kan påtage sig det ansvar, der følger med beslutningen. ….
Det er ikke Folketingets opgave og bør ikke være det, at fortælle borgerne hvilken moral de skal leve efter. Lovgivningen skal give den enkelte den størst mulige frihed under ansvar over for sig selv og over for helheden.”
c) I 1973 blev ændringen af loven vedtaget af et flertal i Folketinget. En kvinde kunne nå lovligt få foretaget en afbrydelse af sin graviditet inden 12 graviditetsuge. Teksten nedenfor er et uddrag af abortloven.
”§ 1. En kvinde, som har bopæl her i landet, har ret til at få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge ….”
Kilde a ”Tulle”er her gengivet med tilladelse fra producenten Copenhagen Film og TV.
Kilde b er et bearbejdet uddrag af folketingets debat vedrørende svangerskabsafbrydelse. Folketingstidende 1972-1973, Forhandlingerne s.1562.
Kilde c er et uddrag af ”Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973”, Lovtidende 1973 A s. 993-95.
Kildebillede: Kvindestemmer, ”Tulle”. Gengivet med tilladelse fra Copenhagen Film og TV
Kilde 12: Ægteskaber og skilsmisser i Danmark
b) Tabellen nedenfor er en statistik der viser skilsmisseprocenten i Danmark i de sidste 30 år.
c) Tabellen viser en statistik over, hvor gamle kvinder gennemsnitligt er, når de bliver gift i Danmark.
d) Tabellen viser hvor gamle kvinder gennemsnitligt er, når de føder deres første barn.
Kilde a er statistik over antal viede og registrerede partnerskaber, årene 1990-2016. Diagrammet er fundet på Danmarks Statistisk, www.statistikbanken.dk.
Kilde b er statistik over skilsmisseprocenten fra 1987-2017. Diagrammet er fundet på Danmarks Statistisk, www.statistikbanken.dk.
Kilde c er statistik over gennensnitsalderen for viede kvinder fra 1907-2017. Diagrammet er fundet på Danmarks Statistisk, www.statistikbanken.dk.
Kilde d er statistik over gennensnitsalderen for førstegangsfødende kvinder. Diagrammet er fundet på Danmarks Statistisk, www.statistikbanken.dk.
Kildebillede: Colourbox.
