Dette kildebanksemne handler om epidemien den spanske syge. Til emnet knytter sig otte kilder og dertilhørende spørgsmål. Temaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Den spanske syge
Den spanske syge er en influenza sygdom, der skyldes en virus. I flere bølger hærgede den det meste af verden fra 1918 til 1920. Sygdommen kostede omkring 50 mio. mennesker livet. Den spanske syge gik hårdest ud over lande, der var ramt af 1. Verdenskrig (1914-1918).
Danmark havde været neutral under krigen. Derfor ramte den spanske syge ikke Danmark så hårdt som flere andre lande. Men i løbet af de to år det varede, før sygdommen klingede helt af, døde mellem 15.000 og 18.000 danskere.
Det var begrænset, hvad myndighederne gjorde for at forhindre sygdommen i at sprede sig. Man havde ikke penicillin, og derfor kunne man ikke behandle de dødelige lungesygdomme, som var den alvorligste følge af den spanske syge.
Sygeplejersker passede de mest syge, der blev indlagt. De bar mundbind for at beskytte sig. Alligevel blev mange smittet. Det skønnes, at 2 % af alle sygeplejersker døde under epidemien.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Ondeste lungebetændelse
På kaserner, hvor soldaterne boede tæt, spredte den Spanske Syge sig hurtigt. Roy Grist var læge på en amerikansk kaserne. Den 29. september 1918 beskrev han i et brev, hvordan sygdommen hærgede blandt soldaterne.
”I begyndelsen synes disse mænd at være udsat for et almindeligt angreb af influenza. Når de bringes til hospitalet, udvikler de hurtigt den ondeste lungebetændelse, der nogensinde er set.
To timer efter indlæggelsen har de mahognifarvede pletter over kindbenene. Nogle timer senere kan man se cyanosen*)brede sig fra deres øre til hele ansigtet. […]
Det er kun et spørgsmål om få timer, inden døden indtræder. Det er ganske enkelt en kamp for luft, indtil de kvæles.
*) cyanose: blålig farvning af huden, fordi der ikke er nok ilt i blodet.
(Kilde: Jakob Eberhardt: Verdenshistoriens største epidemier. 2016)
Kilde 2: Sygdommen breder sig
I København anmeldtes hver dag 1.000 nye tilfælde af den spanske syge.
”Lægerne er ved at styrte under det forcerede arbejde, som den spanske syge har påført dem. […] Selvfølgelig gøres der alt for at dæmme op for smitten. Således har man under overvejelse at forbyde børn at gå i biograferne, hvor de hygiejniske forhold er utilstrækkelige. Man vil også søge at forhindre sammenstimling af folk i for små lokaler. Ja, der er endog tale om at lukke teatre og andre forlystelsessteder. […]
Så længe den spanske syge raser, vil alle offentlige baller og store sammenkomster blive indskrænkede til det mindst mulige. Desuden vil man antagelig lukke danselokalerne og foreløbig standse danseundervisning på de respektive kursus.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 18. oktober 1918)
Kilde 3: Smitsom sygdom
Flere aviser bragte eksempler på, hvor smittefarlig den Spanske Syge var.
”En tjenestekarl var forrige søndag på besøg hjemme hos sin mor sammen med sine øvrige søskende. En af disse havde lidt hoste. Han sad og hostede frit ud i værelset uden at holde sig for munden. Dagen efter havde hele søskendeflokken Spansk Syge.
Den omtalte tjenestekarl havde hoste, da han kom hjem til gården, hvor han tjente. Også han hostede ud i stuen uden at holde lommetørklædet for munden. Nu ligger han med lungebetændelse. Og hele gårdens husstand, i alt 7 personer, har Spansk Syge.
Moralen deraf turde være denne, at man skal lommetørklædet for munden, når man hoster.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 6. november 1918)
Kilde 4: Den Spanske Syge i Vejle
Tre kilder der beskriver Den Spanske Syge i Vejle.
Kilde a:
”Den spanske syge raser slemt i Vejle. Der er mange angrebne. Adskillige steder ligger hele familier til sengs. Der har været mange syg i sidste unge, og der er som sagt mange endnu. En enkelt læge aflagde i lørdags her i byen 102 sygebesøg.
Sygehuset er fuldt belagt, og det er selvsagt de kun hårdest angrebne, der kommer på sygehuset.
16 af sygehusets funktionærer har været angrebne af sygdommen og en af dem – sygeplejerske frk. Fugmann – er afgået ved døden. […]
I Jelling er der i de sidste dage forefaldet mange tilfælde af spansk syge. De fleste lette, men enkelte i forbindelse med lungebetændelse. I byskolen manglede i dag en tredjedel af børnene. Amtslægen har derfor beordret skolen lukket foreløbig i en uge.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 28. oktober 1918)
Kilde b:
I efteråret 1918 var den første bølge af den Spanske Syge aftagende. Men sygdommen hærgede fortsat. Vejle var hårdt ramt. I slutningen af oktober var næsten 1500 smittet. På en enkelt uge i november døde 35. Vejle Social-Demokrat bragte den 16. november 1918 denne notits.
”Den spanske syge har været ualmindelig hård ved arbejdsmand Bertel Pedersens hjem på Gammel Jellinggvej. For 14 dage siden afgik en lille 4-årig søn ved døden og blev begravet i søndags. I torsdags døde en 18-årig søn og sidste nat døde moren.
Faren ligger for øjeblikket meget syg og det er tvivlsomt, om han lever. Tilbage i hjemme er 5 børn, hvoraf 3 er ukonfirmerede.
(Kilde: Vejlebogen 1995)
Kilde c:
Dødsannoncer.
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 2. november 1918)
Kilde d:
(Kilde Vejle Social-demokrat, 20. februar 1920)
Kilde 5: De mest udsatte
I større byer som København levede mange familier på seks-otte personer i små lejligheder på under 25 m2. Her havde smitten med virussygdomme som den Spanske Syge gode kår smitten. Richard Thomsen (1877-1945) var præst på Vesterbro.
Han skrev om boligforholdene:
”Hvordan hele familien, og her finde ofte familier bestående af mand, hustru og 8-10 børn, kan rummes i en toværelser-lejlighed, er en gåde […] Navnlig slår det én: Hvilke horder af børn er der ikke her. Man prøver på at tælle dem, idet man går ned ad gaden, men opgiver snart igen. Der er simpelt hen for mange til, at man kan få tal på dem. […]
Mange af disse børn snøvler, fordi de aldrig har lært en så simpel ting som at pudse deres næse. Ikke få har legemsfejl.”
(Kilde: Tommy Heisz: Den spanske syge: Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark. 2018)
Kilde 6: Sundhedsstyrelsens anbefalinger
I oktober 1918 udsendte Sundhedsstyrelsens følgende anbefalinger.
(Kilde: Klokken 5. Socialdemokratisk Aftenblad, 23. oktober 1918)
Kilde 7: Farlige telefoner
I oktober 1918 var 3.000 smittet med den Spanske Syge indlagt på hospitalerne i København. Dengang havde få private telefoner. De fleste benyttede telefoner, der var opstillet på offentlige steder, og som man billigt kunne bruge. De fælles telefoner var en smittekilde. Det fik overlæge Jersild til at reagere.
”Er der nogen almindelig familietelefontragt i denne by, der nogensinde renses. […] Hvor ofte desinficeres de fuldkomne offentlige telefoner på Caféer og restaurationer? Det eneste fornuftige vil være at fjerne enhver telefontragt. Tragten er et svinsk, uhygiejnisk kimreservoir, […] der ikke forstærker lyden i nævneværdig grad.”
(Kilde: Tommy Heisz: Den spanske syge. Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark. 2018)
Kilde 8: Kampen mod den Spanske Syge
Der var flere midler, som nogen mente var effektive mod den Spanske syge.
Kilde a:
”Den Spanske Syge forbygges nu let! Sygdommens sæde er svælg og mundhule. Hundreder af mennesker angribes daglig af denne sygdom, fordi de ikke desinficerer mund og hals.
De mennesker, der morgen og aften gurgler halsen og skyller munden Agleja mundvand, som er fremstillet efter lægerecept, og hvis desinficerende og forfriskende virkning er enestående beskytter sig på den mest virkningsfulde måde mod såvel den Spanske Syge som mod alle andre mund- og halssygdomme.”
(Kilde: annonce i Nationalatidende, 25. august 1918)
Kilde b:
I Kristiania (Oslo) bestemte man:
”Det er i dag bestemt, at der på grund af den Spanske Syge skal kunne udleveres en flaske whisky og lignende pr. husstand til trods for brændevinsforbuddet.”
(Kilde: Fyns Stifttidende, 6. november 1918)
Kilde c:
”Maltekstrakt fra Kongens Bryghus og Reform maltekstrakt anbefales nu under den tiltagende sygelighed. Under den sidste store epidemi af den Spanske Syge blev det almen kendt, da længerne anbefalede dem som helbredende styrkningsmidler.
Reform maltekstrakt indeholder således ca. 22 % ekstrakt. Disse produkters stimulerende velsmag og styrkende kraft gør dem til de bedste hjælpemidler under – og navnlig efter – sygdom.
(Kilde: annonce i Aftenbladet, 4. februar 1920)
Kilde d:
Mange mente, at spiritus kunne dræbe bakterierne, der var skyld i den spanske syge. Havde man ikke spiritus måtte man jo prøve at skaffe det.
”I går eftermiddags, da en ung pige […] kom ned i kælderen, hørte hun noget pusle dernede og hørte lyden af en flaske, der blev trukket op. Hun gik nærmere, og i samme nu for et mandfolk forbi hende som et lyn.
Hun sprang efter ham. Han løb op ad trappen. Hun samlede skørterne og tog tre trin ad gangen. De for over tørrelofter, op ad trapper og ned ad trapper. Det kunne have varet længe, hvis ikke nogle af husets beboere, der havde observeret jagten, havde telefoneret til Frederiksberg politi. […]
Han forklarede på stationen, at han hed Hans Lauritzen, og han havde den spanske syge, så han måtte have cognac for at dræbe bakterierne. Det var kun derfor, han var gået ned i kælderen for at få en slurk.
(Kilde: Aftenbladet, 16. juli 1918)
Kilde e:
Til Social-Demokraten fortalte lægen Chr. Engelbreth om sine forsøg med lopper.
”Ved forsøg er det nu lykkedes mig at vise rigtigheden af min teori om, at den Spanske Syge ikke smitter direkte ved dråbeinfektion, men overføres fra syge til sunde gennem lopper […].
Til forsøgene meldte sig to mænd frivilligt. De var begge sunde, kraftige unge mænd, som ikke havde haft spansk syge.
Forsøgene gik således for sig, at to hun-lopper under glas sugede en del blod fra armene på to unge kvinder, der var ret angrebne af spansk syge. De således inficerede lopper anbragtes straks efter på armene af de to sunde mænd. […] Mændene blev igen udsat for loppernes bid samme dag 10 timer senere.
To dage efter, at mændene var bidt af de inficerede lopper, blev begge mænd samtidig syge med de almindelige symptomer på spansk syge. Begge tilfælde er forløbne let og gunstigt.”
(Kilde: Social-Demokraten, 22. januar 1919)
