Written by 11:31 Kildebankstema om Svenskerne – nabovenner eller arvefjender?

Tema 6: Karl Gustav-krigene

Kildebankstema om Karl Gustav-krigene.

I dette tema kan du finde kilder til de to krige mellem Danmark-Norge og Sverige, der forandrede Danmark for evigt. Fra 1657-1660 var der krig krig mellem, Danmark-Norge og Sverige to gange. Disse krige kaldes i Danmark for Karl Gustav-krigene. I dette tema kan du finde kilder til hvordan krigene forløb, og hvad de betød for Danmark.

Kildebank: Lærervejledning til læreren

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Kort over Danmark-Norge før Karl Gustav-krigene
Kildebilledet nedenfor et kort, der viser hvordan Danmark så ud før Karl Gustav-krigene.
 

Dengang bestod Danmark af både Danmark-Norge, landsdelene Skåne og Blekinge.

Det mørkeblå felt på kortet er den tidligere danske landsdel, Halland. Som en del af fredsaftalen efter Freden ved Brømsebro i 1645, hvor kong Christian d. 4 måtte indgå fred med Sverige, skulle Danmark overdrage Halland til Sverige i en periode på 30 år.

Kildebillede

Kortet er udarbejdet af HistorieLab.

Kilde 2: Første Karl Gustav-krig: Hæren der gik over isen
Her ses kilder til overgangen over Storebælt under Den Første Karl Gustav-krig.
 

I miden af 1600-tallet var Sverige blevet en stærk magt. Sverige erobrede flere områder i Østeuropa, og hvor det før havde været Danmark der var det førende land i Norden, var det nu Sverige der var stærkest. Men jo stærkere man er, jo flere fjender kan man risikere at få. I 1650´erne slog Polen og andres af Sveriges fjender sig sammen. Det fik den danske konge Frederik 3. til at tænke, at tiden var inde til at erklære krig mod Sverige. Danmark havde nemlig mistet Jämtland, Herjedalen og øerne Øsel og Gotland ved Torstenssonkrigen, der sluttede i 1645, og dem ville kongen gerne have tilbage.

Den danske konge erklærede krig mod Sverige og Første Karl Gustav-krig var igang. Den danske hær generobrede de norske landsdele og Halland i Sverige, som Danmark havde måtte afstpå til Sverige i 1645 under Torstensson-krigen. Den svenske konge Karl 10. Gustav svarede hurtigt igen ved at rykke ind i Jylland med sin hær, mens den danske hær kæmpede i Sverige. I oktober indtog svenskerne Fredericia efter et stort slag hvor over 1000 danske soldater døde.

Det blev isvinter og sundene og bælterne i Danmark frøs til. Den svenske konge besluttede at sende sin hær ud på isen fra Jylland til Fyn. Da Fyn var besat ville den svenske hær videre til Sjælland. For at vinde krigen skulle Sjælland og København erobres. Selvom isen nogle steder ikke var særligt tyk og der faktisk blev tøvejr, mens de gik, lykkedes det for svenskerne at få hæren over isen, Danmark var besat, og den danske konge måtte bede om fred.

De tre kildebilleder nedenfor forstiller den svenske hærs overgang over isen.

Kildebillede 1

Det første billede forstiller den vej, som svenskerne gik over isen. Historien om hvordan svenskerne vandt krigen ved at gå over isen blev beundret i hele Europa. Her har en italiensk kunstner prøvet at gengive på et kort, hvordan det kan have set ud. Kortet er fra 1670.

Kildebillede 2

Det andet billede er et maleri og forestiller den svenske konge, som er i gang med at sende sine tropper ud over isen i 1658. Billledet er malet af den tyske maler Johan Philip Lemke, som blev bestilt til at male en række billeder af svenske krigsslag. Maleriet er malet i 1680´erne, og er malet efter tegninger af en svensk officer, som var med til at krydse isen sammen med kongen og hæren i 1658.

Kildebillede 3

Det tredje billede forestiller den svenske konge, som er i gang med at sende sine tropper ud over isen i januar 1658. Billledet er malet af den tyske maler Johan Philip Lemke, som blev bestilt til at male en række billeder af svenske krigsslag. Maleriet er malet i 1680´erne, og er malet efter tegninger af en svensk officer, som var med til at krydse isen sammen med kongen og hæren i 1658.

Billede 1 bærer titlen: ”Den svenske hær på vej over Fyn”, af Gérard Galeazzo, Tualdo Priorato, 1670. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.
Billede 2 og 3 er begge malet af den tyske maler Johan Philip Lemke i 1684. Billedere er lånt fra Wikimedia Commons. 

Kilde 3: Freden i Roskilde efter Første Karl Gustav-krig
Den Første Karl Gustav-krig sluttede ved Freden i Roskilde. Fredsaftalen blev underskrevet i februar 1658.
 

Fredsaftalen var hård, og Danmark måtte afstå endnu flere landområder end ved den sidste fredsslutning i 1645.

I kildetekst 1 nedenunder kan man se et forkortet uddrag af en fredsaftalen, der er opstillet i punkform. Den oprindelige tekst er noget længere med flere krav.

Kildetekst 1
  • De danske områder Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm skulle gives til Sverige.
  • De norske områder Bohus og Trondhjem skulle også gives til Sverige.
  • Danmark skulle have den svenske hær boende i landet frem til 2. maj. Det kostede mange penge at have en hær i landet, da de mange soldater skulle have mad.
  • Danmark skulle give 2000 soldater til Sverige.
Kildetekst 2

Kildetekst 2 er et bearbejdet uddrag af et brev, der blev sendt til den danske konge efter fredsforhandlingerne mellem Danmark og Sverige.

”Vi har i Herrens navn efter lang og besværlig forhandling færdiggjort aftalerne med de svenske embedsmænd. – Vi for vore personer ville ønske, at det måtte have været bedre. Gud skal vide, at vi har gjort hvad vi kunne, men hverken fornuft eller forklaringer har kunnet gælde imod magten. ”

Kildebilleder

Efter selve underskrivelsen af fredsaftalen afholdt kong Frederik 3. et fredstaffel for den svenske konge, Karl X Gustav, på Frederiksborg Slot. Taffelet blev senere gengivet i en tegning, som ses nedenfor, i kildebilledet 1. Personen for bordenden, der er markeret med et 1-tal er den danske dronning, Sophie Amalie. Ved siden af hende til højre sidder den svenske konge, markeret med et to tal. Ved siden af ham sidder Frederik 3. Tegningen er lavet af en svensk officer og tegner, der deltog i begge Karl Gustav Krige.

Udsnit af kildebilledet

Danmarks-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker, bd. 5 (1920), s. 228-240.

Kildebilledet er et kobberstik af Jean Le Pautre, lavet efter tegning af ingeniørofficeren Erik Dahlberg.
Fredstaffelet på Fredensborg slot.1658. Tegnet af Erik Dahlberg, 1658.

Kildetekst 2: Er et bearbejdet uddrag af et uddrag af: ”Roskilde II. Fra Byen og dens historie”, af Arthur Fang.

Kilde 4: Kongens brev til Bornholm
Som en del af fredsaftalen mellem Danmark og Sverige efter Den Første Karl Gustav-krig måtte Danmark afstå Bornholm til svenskerne.
 

Ved afslutningen på Den Første Karl Gustav-krig i februar 1658 måtte Danmark give Bornholm til den svenske krone. Sverige sendte omkring i april måned ca. 120 soldater til Bornholm, der nu var svensk område. Svenskerne tog ophold på Hammerhus, og styrede en herfra. Der blev indført en ekstra skat, som bornholmerne skulle betale til den svenske krone. Det blev bornholmerne meget vrede over, og de ville ikke betale skatten.

Få måneder senere i august 1658 udbrød der igen krig mellem Danmark og Sverige. Den svenske officer, Printzenskiöld, der havde kontrollen over Bornholm, frygtede at øen skulle blive angrebet. Men det var øens egen befolkning, der endte med at gøre modstand mod svenskerne.

Bornholmerne skrev breve til den danske konge, Frederik 3. I oktober 1658 kom der et brev fra kongen til Bornholmerne.

Kildeteksten nedenfor er et bearbejdet uddrag af det oprindelige brev, som kongen sendte til bornholmerne. I brevet opfordrer kongen bornholmerne til selv at kæmpe mod svenskerne, hvis det er muligt. Han lover dem til gengæld privilegier, hvis de vælger at ville høre til det danske rige i stedet for det svenske.

Kildetekst

”… da vi ikke tvivler på jeres troskab og gode kærlighed imod os og jeres fædreland, vil vi minde jer alle om, at I altid er opmærksomme på måder og midler til at befri jer fra det svenske åg med den nådige Guds hjælp. Især at I skal være opmærksomme på, hvordan garnisonen på slottet Hammerhus kan ødelægges hvis det er muligt, og landet igen kan stilles i jeres beskyttelse, da I intet har at frygte fra den svenske flådes side.

Vi vil gerne i al nåde erkende jeres troskab som i beviser i denne tid, når Gud giver os fredelig tilstand [når krigen er slut], og desuden (hvis I frivilligt vil være under vores styre) vil vi give jer privilegier og benådninger, som I kan have gavn af. …”

Kildeteksten er en bearbejdet udgave af det originale brev fra Frederik 3. Kilden er lånt fra: J. A. Jørgensen: Bornholms Historie I. Fra Oldtiden til 1660., Forlaget af Frits Sørensens Boghandel, 1900, Rønne, s. 198-199, s. 235-36.

Kildebilledet forestiller Frederik 3, fra 1660´erne. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons. 

Kilde 5: Bornholmsk modstand mod svenskerne
Denne kilde handler om opstanden mod svenskerne på Bornholm.
 

Ved afslutningen på Den Første Karl Gustav-krig i februar 1658 måtte Danmark give Bornholm til den svenske krone. Sverige sendte omkring i april måned ca. 120 soldater til Bornholm, der nu var svensk område. Svenskerne tog ophold på borgen Hammerhus, og styrede øen herfra. Der blev indført en ekstra skat, som bornholmerne skulle betale til den svenske krone. Det blev bornholmerne meget vrede over, og de ville ikke betale skatten.

Få måneder senere i august 1658 udbrød der igen krig mellem Danmark og Sverige. Den Anden Karl Gustav-krig var i gang. Den svenske officer, Printzenskiöld, der havde kontrollen over Bornholm, frygtede at øen skulle blive angrebet. Men det var øens egen befolkning, der endte med at gøre modstand mod svenskerne.

Et halvt år efter at svenskerne var kommet til øen var soldaterne svækkede af sygdom og død. Printzenskiöld bad den svenske konge om at sende forstærkninger til øen, men de nåede ikke frem før at det var for sent. I november måned tog en gruppe af øens mænd Printzenskiöld til fange og slog ham ihjel. Da de svenske soldater på hammerhus opdagede, at Printzenskiöld var taget til fange, opgav de at kæmpe mod bornholmerne og overgav borgen til dem. Det kaldes Den Bornholmske Opstand.

Bornholmerne sendte den 29. december 1658 et brev til kong Frederik 3.

Kildeteksten nedenfor et uddrag af det brev, som bornholmerne afleverede hos kongen i december måned i København. I brevet fortæller bornholmerne, at de har erobret Bornholm tilbage fra svenskerne. I brevet giver de Bornholm tilbage til den danske konge, som han havde ønsket i brevet af den 8. november. Samtidig giver bornholmerne kongen Bornholm til evigt arverige. Dengang var det egentlig sådan, at en konge skulle skrive under på en håndfæstning, for at blive valgt til konge. Men her gik bornholmerne imod den tradition. Kilden er pædagogisk bearbejdet.

Kildetekst

”Stormægtigste, højbårne fyrste, allernådigste herre og konge!
….
Da [den svenske officer Printzenskiöld]har behandlet os alt for dårligt, og har pålagt os ulidelige plager og byrder, som vi ikke længere har kunnet udstå uden den største ruin og ødelæggelse … derfor har vi med Guds hjælp selv grebet vores våben i Herrens navn, og slået den svenske magt ned, og taget dem til fange, og har erobret slot og landet….
….
Derfor er vi kommet til København for at spørge vores gode herre og konge, kong Frederik 3., i det ydmyge håb, at hans gode majestæt vil tage vores land og undersåtter under hans kongelige beskyttelse og forsvar, så vi ikke længere skal leve under [svenskernes] åg og plager. Vi der har skrevet under, som nu er til stede her, som har vundet samme land og taget det fra svenskens strenge åg og byrde, på vores egne og på hele Bornholms lands og indbyggeres vegne, overdrager og giver [Bornholm] til hans kongelige majestæts og hans arvinger, fødte og ufødte, til evig arv og ejendom at have. ”

 

Kildeteksten er en bearbejdet udgave af det originale brev fra Frederik 3. Kilden er lånt fra: J. A. Jørgensen: Bornholms Historie I. Fra Oldtiden til 1660., Forlaget af Frits Sørensens Boghandel, 1900, Rønne.

Kildebilledet er et fotografi af ruinen af den gamle borg, Hammershus, på Bornholm. Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 6: Anden Karl Gustav-krig starter
Efter at den første at den første Karl Gustav-krig var ovre og Freden i Roskilde var blevet underskrevet i februar 1658, udbrød der igen krig mellem Danmark og Sverige.
 

Den svenske konge, Karl 10. Gustav, fortrød at han ikke havde beholdt hele det danske rige, da han havde haft chancen. Som i den første Karl Gustav-krig gik det godt for den svenske hær, og det varede ikke længe før at stort set hele Danmark igen var besat af svenskerne. Den sidste by som svenskerne manglede at erobre var København.

I kildeteksten nedenfor fortæller en svensk historiker om hvordan den Anden Karl Gustav-krig begyndte. Kildeteksten er fra en svensk historiebog, ”Beretninger fra den svenske historie”, som udkom i 1867.

Kildetekst

“….. og Karl Gustav besluttede derfor at angribe og indtage København uden nogen videre advarsel eller særlig krigserklæring. Denne måde at starte krigen udgør mere end selve krigen en plet på Karl Gustavs minde. …. at han bevidst angreb Danmark, uden først at give valget mellem forbund eller krig, strider alt for meget mod æreskrav og mod den ridderlighed, som i alle tider var så højt skattet af det svenske folk, til at kunne forsvares, hvis det også kan forklares af den alt for løse opfattelse forpligtelserne mellem folk dengang. …”

Kildeteksten er et oversat og pædagogisk bearbejdet uddrag af bogen: ”Berättelser ur svenska historien”, sjette bandet, Carl Gustaf X, af Carl Georg Starbäck, Per Olov Bäkström, 1885-86, s. 189.

Kildebilledet forestiller Karl 10. Gustav af Sverige. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 7: Krigene gik hårdt ud over befolkningen
Fem bønder fortæller om krigen.
 

Under Anden Karl Gustav-krig i 1659 var det meste af Danmark blevet erobret af svenskerne. Dengang var det almindeligt, at en hær, der havde kontrol over et område, kunne plyndre befolkningen. Det var nemlig dyrt for kongerne at betale de mange soldater i hærene, så befolkningen måtte både give mad og ejendele til soldaterne. Og nogle gange tog soldaterne ikke kun mad, men voldtog og slog ihjel. Krigene gik derfor også ud over almindelge mennesker.

Kildeteksten nedenfor en erklæring som fem bønder på øen Langeland gav om hvordan svenskerne behandlede dem i deres sogn. Teksten er fra ca. 1660. Den ”han” der omtales i kildeteksten er en svensk general, der havde kommandoen over området, og som ifølge bønderne lod sine soldater torturere bønderne. Bukspænden som nævnes i kildeteksten var en måde at torturere på. Offeret blev bukket sammen og bundet fast. Torturmetoden kunne være livsfarlig.

Kildetekst

“…. Hans underordnede [de svenske soldater] tog ikke alene alt hvad de ville, men de pinte også ynkeligt og jammerligt med bukspænden, pisk og adskillelige måder og trakterede og behandlede os på uhørte og ukristelige måder. Frem for alt er begrædeligt og sørgeligt med de mange folk, som han udtog, ikke alene unge karle og drenge, men også gifte mænd, så deres fattige hustruer og børn af den grund er kommet i den største elendighed og mange døde af hungersnød. … ”

Kildeteksten er en oversat til nudansk og pædagogisk bearbejdet udgave af: Aarsberetninger fra Geheimearchivet, bd. 6, 1876-1882, s. 241-42.

Kilde 8: Gøngehøvdingen
Denne kilde er et uddrag af en roman, der er blevet skrevet om en af de mest kendte personer, der kæmpede med danskerne mod svenskerne, nemlig Svend Poulsen, kaldet Gøngehøvdingen.
 

Under flere af 1600-tallets krige mellem Danmark og Sverige kæmpede en del af befolkningen i Skånelandende på dansk side. Nogle af disse folk blev kaldt snaphaner. De kæmpede imod svenskerne, enten sammen med den danske eller hær eller sammen i små grupper.

En af de mest kendte snaphaner var Svend Poulsen, kendt som Gøngehøvdingen. Svend Poulsen blev sandsynligvis født i Skåne eller Halland omkring 1600-1610, som dengang var dansk territorium. Svend Poulsen kæmpede som dansk officer under i 5 forskellige krige fra 1645-1679. Under Anden Karl Gustav-krig organiserede Svend Poulsen en modstandsbevægelse, der kæmpede imod den svenske hær på Sydsjælland. Det er denne modstandskamp på Sjælland, som Gøngehøvdingen er mest kendt for.

I 1800-tallet blev historien om Svend Poulsen Gønge skrevet til en roman, Gøngehøvdingen. Den er skrevet af Carl Brosbøll (under navnet Carit Etlar) i 1853. I romanen er Gøngehøvdingen en romantisk helt, som er modig og ædel. Romanen blev meget populær og er blevet genoptrykt mange gange.

I 1990´erne lavede DR også en tv-serie om kampen mod svenskerne under Karl Gustav-krigene, også kaldet Gøngehøvdingen.

Både romanen og tv-serien bygger på fantasi, da man i virkeligheden ved meget lidt om, hvem Svend Poulsen egentlig var.

Kildeteksten nedenfor er et uddrag af Brosbøls roman, Gøngehøvdingen. Tekststykket handler om den danske konge, Frederik 3.s møde med Svend Poulsen. I tekststykket træder vi ind i bogen, hvor den danske konge og hans dronning, Sofie Amalie, holder fest på et slot i Sydsjælland. Festen bliver dog afbrudt af en jæger, der vil tale med kongen. Jægeren er Svend Poulsen, der har et tilbud til kongen.

Kildetekst

“Kongens ansigt antog atter sig godmodige smil. Han vedblev: ”Siden det var dig, så hørte du jo til gøngefolket i Småland.”
”Jeg gjorde så.”
”Et tappert folkefærd!” vedblev kongen, ”vi har ladet os flere af deres bedrifter fortælle. De havde sig også en anfører, der passede for dem, en modig og dristig hals, om hvem man vidste tusind gode historier at sige.”
”Ja!” svarede Svend. ”Det er mig”
”Nu i sandhed!” udbrød Frederik overrasket, idet han trådte hen til Svend og lagde sin hånd på hans skulder. ”Hvis det er dig, Gøngehøvding, skylder vi dig særlig gunst og nåde. Os har Gyldenløve fortalt, at du og dine folk ydede landet større tjenester end det dobbelte antal af hans regulære soldater, og at du altid var på færde, hvor det gjaldt om at vise en modig mands sindelag og handling.”
”Jeg vidste jo nok at Eders Majestæt ville genkende mig, når vi først kom til at tale sammen,” svarede Svend med en sikkerhed og uforstyrret selvtillid, som for tredje gang bragte kongen til at smile.
”Og hvilken tjeneste ønsker du af os til belønning? Forlang kun uden frygt og forbehold, og lad os høre dit hjertes mening.”
”Nu tager Eders Majestæt fejl, som jeg fornemmer. Det var ikke for at modtage nogen tjeneste, men for at tilbyde Eder min, at jeg er kommet herop i aften.”
……
”I sandhed, Gøngehøvding!” svarede kongen. ”Du forstår at vælge din tid heldigt til at komme med et sådant tilbud; aldrig før har Danmark haft brug for sine tro mænds hjælp som i denne svære tid. Derfor skal du igen samle dine folk….”
…..
”Sig os engang”, sagde dronningen til Gabel, ”hvorfra stammer dette folkefærd, som Hans Majestæt kalder for gøngerne? Synderlig stort må det vel ikke være, ikke heller synderlig kendt, siden jeg i aften for første gang hører det nævne.”
”Eders Majestæt har ret”, svarede Gabel. ”Men hvad de mangler i antal, har de i mod og manddom. Gøngerne er en lille folkestamme, bosiddende på grænsen af Bleking og Småland, to herreder i det nordlige Skåne, der er bjergfulde og dækket af store skove og moser. Foruden deres næsten eventyrlige mod besidder disse mennesker endnu en anden fuldkommenhed: de er næsten alle sammen udmærkede skytter. Man ser derfor næsten aldrig en gønge uden i selskab med sin bøsse. De bringer den med i enhver forsamling, ja, selv i kirken.”

…”

Kildeteksten er et pædagogisk bearbejdet uddrag af romanen ”Gjøngehøvdingen”, af Carit Etlar, Lademann Forlagsaktieselskab, København, s. 32-36.

Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 9: Kong Frederik 3.s brev til Gøngehøvdingen
Kildeteksten nedenfor et brev som kong Frederik 3. skrev til Svend Poulsen, kaldet Gøngehøvdingen under Anden karl Gustav-krig. Brevet var egentlig til de sjællandske bønder.
 

Under flere af 1600-tallets krige mellem Danmark og Sverige kæmpede en del af befolkningen i Skånelandende på dansk side. Nogle af disse folk blev kaldt [1524]snaphaner[/begreb]. De kæmpede imod svenskerne, enten sammen med den danske eller hær eller sammen i små grupper.

En af de mest kendte snaphaner var Svend Poulsen, kendt som Gøngehøvdingen. Svend Poulsen blev sandsynligvis født i Skåne eller Halland omkring 1600-1610, som dengang var dansk territorium. Svend Poulsen kæmpede som dansk officer under i 5 forskellige krige fra 1645-1679. Under Anden Karl Gustav-krig organiserede Svend Poulsen en modstandsbevægelse, der kæmpede imod den svenske hær på Sydsjælland. Det er denne modstandskamp på Sjælland, som Gøngehøvdingen er mest kendt for.

Kildeteksten nedenfor et brev som kongen, Frederik 3. skrev til Svend Poulsen under krigen i august 1658. Brevet var egentlig til de sjællandske bønder. Svend Poulsen skulle nemlig tage rundt til bondebefolkningen og få dem til at kæmpe mod svenskerne. Derfor fik Svend Poulsen et brev med fra kongen, som skulle overbevise bønderne om at kæmpe sammen med ham mod svenskerne.

Kildetekst

“Efter som vi uventet er blevet overfaldet[invaderet] af kongen i Sverige og her i residentsstaden [København] er belejret, så tvivler vi ikke på, at enhver af vore tro og oprigtige undersåtter vil handle efter den ed og pligt, som de er bundet til af os, og derfor vil gøre fjenden al mulig afbræk[forhindringer] og skade. Til dette [at bekæmpe fjenden] har vi anbefalet Svend Poulsen at begive sig ud på landet for at samle almuen. Derfor beder vi jer alle og enhver, som vi forsøge at bekæmpe fjenden, at hjælpe ham [Svend Poulsen] med al magt, hvis han behøver jeres tjeneste, og hvordan al skade og ulemper kan tilføres fjenden.”

Kilden er et bearbejdet uddrag af brevet fra kongen. Kildent er lånt fra: Wagner, Kim A.: Snaphanelederen Svend Poulsen – en militærhistorisk biografi, 2003. Se også danmarkshistorien.dk for kilden i ubearbejdet udgave. 

Kilde 10: Kongen opfordrede til kamp mod svenskerne
Kilden er et brev fra kong Frederik 3. til Bornholms befolkning under Den Anden Karl Gustav-krig.
 

Ved afslutningen på Den Første Karl Gustav-krig i februar 1658 måtte Danmark give Bornholm til den svenske krone. Sverige sendte omkring i april måned ca. 120 soldater til Bornholm, der nu var svensk område. Svenskerne tog ophold på Hammerhus, og styrede en herfra. Der blev indført en ekstra skat, som bornholmerne skulle betale til den svenske krone. Det blev bornholmerne meget vrede over, og de ville ikke betale skatten.

Få måneder senere i august 1658 udbrød der igen krig mellem Danmark og Sverige. Den svenske officer, Printzenskiöld, der havde kontrollen over Bornholm, frygtede at øen skulle blive angrebet. Men det var øens egen befolkning, der endte med at gøre modstand mod svenskerne.
Bornholmerne skrev breve til den danske konge, Frederik 3. I oktober 1658 kom der et brev fra kongen til Bornholmerne.

Kildeteksten nedenfor er et bearbejdet uddrag af det oprindelige brev, som kongen sendte til bornholmerne. I brevet opfordrer kongen bornholmerne til selv at kæmpe mod svenskerne, hvis det er muligt. Han lover dem til gengæld privilegier, hvis de vælger at ville høre til det danske rige i stedet for det svenske.

Kildetekst

”… da vi ikke tvivler på jeres troskab og gode kærlighed imod os og jeres fædreland, vil vi minde jer alle om, at I altid er opmærksomme på måder og midler til at befri jer fra det svenske åg med den nådige Guds hjælp. Især at I skal være opmærksomme på, hvordan garnisonen på slottet Hammerhus kan ødelægges hvis det er muligt, og landet igen kan stilles i jeres beskyttelse, da I intet har at frygte fra den svenske flådes side.

Vi vil gerne i al nåde erkende jeres troskab som i beviser i denne tid, når Gud giver os fredelig tilstand [når krigen er slut], og desuden (hvis I frivilligt vil være under vores styre) vil vi give jer privilegier og benådninger, som I kan have gavn af. …”

Kildeteksten er en bearbejdet udgave af det originale brev fra Frederik 3. Kilden er lånt fra: J. A. Jørgensen: Bornholms Historie I. Fra Oldtiden til 1660., Forlaget af Frits Sørensens Boghandel, 1900, Rønne, s. 198-199, s. 235-36.

Kildebilledet er et billede af Frederik III af Danmark og Norge (1609—1670), udsnit af miniature i emalje signeret Paul Prieur 1663, Rosenborg Slot, København. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons. 

Kilde 11: Kongens opfordring til studenterne i København
Da den svenske hær nåede til København og belejrede byen tog kongen den beslutning, at København skulle forsvares. Kongen lavede derfor en opfordring til byens studenter om at hjælpe med at forsvare byen.
 

Opfordringen var et slags brev, der blev læst op for de studerende.

I kildeteksten nedenfor ses et uddrag af kongens opfordring, som blev læst op for studenterne. En fæstning er et bygningsanlæg eller en hel by, hvor der er lavet voldgrave, høje mure eller lignende for at sikre mod et militært angreb. Kongen beder her om hjælp til at befæste byen, dvs. hjælp til at bygge mure og andre ting, der vil kunne beskytte byen.

Kildebilledet er maleri af maleren Vilhelm Rosenstand. Maleriet er fra 1889 og maleren har forestillet sig, hvordan det så ud, da Københavns studenter var med til at forsvare Købehavn mod den svenske hær. Rosenstand malede flere historiske malerier, som ofte var glorificerende, det vil sige, at de ofte var smukkere eller viste ting på en bedre måde, end de i virkeligheden var foregået. Maleriet er fra 1889.

Kildetekst

”Kongen af Sverige har angrebet vores land Sjælland uden advarsel, så det ser ud til at han vil prøve at tage kronen fra os og vores arvinger, og den største nød gør, at vi mangler folk og soldater til at sørge for denne by og fæstning”

Kildebillede

Kildeteksten er et bearbejdet uddrag af Holbergs Danmarks Riges Hist. 3die Opi. III, 308. (Badens Universitetsjournal 1794, S. 142).

Kildebilledet er et fotografi af et maleri af Vilhelm Rosenstrand, og bærer titlen ”Studenternes Regiment gør et Udfald under svenskerne Belejring af Købehavn 1658”, 1889. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Kilde 12: Kongen ville dø i sin rede
Under Den Anden Karl Gustav-krig blev kongen i København under svenskerne belejring af byen.
 

Da den svenske hær nåede til København og belejrede byen  under Den Anden Karl Gustav-krig, tog kong Frederik 3. den beslutning, at København skulle forsvares. Under Den Første Karl Gustav-krig havde kongen været nødt til at opgive at kæmpe og bede om fred, da svenskerne besatte Jylland og gik over isen og besatte Fyn og Sjælland. Denne gang skulle byen forsvares. Kongen opfordrede derfor borgerne til at kæmpe for at forsvare byen. Kongen blev selv opfordret til at forlade byen og bringe sig i sikkerhed. Kongen skal der havde sagt, ”Jeg vil dø i min rede”, altså at han hellere ville blive i byen og risikere at dø end at forlade byen. Det gjorde kongen utrolig populær blandt byens befolkning.

Kildebilledet nedenfor forestiller kong Frederik 3. under stormen på København under Den Anden karl Gustav-krig. Til venstre ses kongen på en hvid hest. Bag ham ses dronningen, Sophie Amalie. Kildebilledet er et tryk fra bogen ”Danmarks Historie i Billeder”, fra 1898.

Kildebillede

Kildebilledet er en anskuelsestavle på papir med litografi, fra Danmarks Historie i Billeder, 1898. Billedet bærer titlen ”Stormen paa København” af maleren Poul Steffensen. Kildebileldet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 13: Et øjenvidne fortæller om Stormen på København
Kildeteksten er et uddrag af en dagbog skrevet af af en præst, der oplevede svenskernes belejring af og stormen på København uden for byens mure i 1658-59.
 

Kildeteksten er et uddrag af en dagbog skrevet af præsten Anders Matthissøn Hiøring. Hiøring var præst ved Vartov, der dengang lå uden for voldene ved Københavns Østerport. Dengang var der bygget volde rundt om byen som forsvar mod fjendtlige hære. Hiørring var øjenvidne til belejringen af København og forsvaret af byen.

Kildetekst

“Den 8. august, som var en søndag, fik vi nyheden om, at svensken gik i land på Sjælland.
….
Den 14. august begyndte hver mand, både rigsråder og alle hoftjenere og alle gejstlige og verdslige, først for alvor at hjælpe til at arbejde på volden….
….
Den 21. december begyndte svensken om natten at spøge uden for byen og se sig for, hvor de bedst kunne angribe byen, eftersom at de ny havde bestemt sig for en generalstorm.
….
Den 11. februar om natten fra et til fem gik stormen foran København. … Vores reserver hørte konstant skyderi på begge sider, ja hørte sådan skrålen, klagen og hylen af dem, der blev skudt og brændt af kugler og håndgranater, ja hørte fjendens kampråb: Angrib! Dog går de rigtigt syngende og glade til volden. ….
Vores folk kunne intet se for sig, hvor de ramte, fordi der kun var mørke, og fordi der var meget sne, havde de svenske klædt sig i hvide skjorter over deres klæder… Da vi gik ud om morgenen, ikke at overmod eller hunger, men for med forundring at se, hvad Gud havde gjorte, så vi der ikke vidste hvad der var sket om natten, førend vi så dette om dagen med vores øjne, hvor tykke de lå i vandet og på isen, så mirakelvis skudt og dræbt….”

Kildeteksten er omskrevet til nudansk og er en pædagogisk bearbejdet udgave af bogen: ”Leyers-Krantz, det er hvor underlige ja som gandske miraculose Gud hafver forsiunet og bevaret det Kongelige Huus og Residentze Kiøbenhafn i denne Beleyrings Tid, fra den 11 Aug. 1658. indtil den 27. May. Aar 1660 …” 1746.

Kilde 14: Freden i København efter Anden Karl Gustav-krig
Den Anden Karl Gustav-krig sluttede ved Freden i København. Fredsaftalen blev underskrevet i maj 1660.
 

I modsætning til Første Karl Gustav-krig, hvor Sverige havde været den klare vinder af krigen, var det Danmark der stod som vinder af den anden krig. Danmark fik dog ikke Skånelandene tilbage.

I kildeteksten nedenunder kan man se et forkortet uddrag af en fredsaftalen, der er opstillet i punkform. Den oprindelige fredsaftale er noget længere.

Kildetekst
  • De områderne Skåne, Halland og Blekinge tilhørte stadig Sverige som efter fredaftalen efter Den Første Karl Gustav Krig i 1658.
  • Sverige fik området Bohuslän som tidligere havde været norsk, og derfor under Danmark-Norge.
  • Danmark fik Bornholm tilbage. Bornholm var ellers givet til Sverige efter Den Første Karl Gustav-krig. Men Bornholmerne havde generobret kontrollen over øen fra svenskerne, så øen blev dansk igen. Det blev nu bekræftet i fredsaftalen at øen tilhøre Danmark. Til gengæld skulle den danske krone købe 18 godser i Skåne og give dem til den svenske krone.
  • Danmark fik det norske område Trondhjem, som Danmark havde været nødt til at give til Sverige efter den første krig.

Kildeteksten er et bearbejdet uddrag af fredsaftalen. Teksten er fra: Danmarks-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker, bd.5 (1920), s.359-76.

Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kilde 15: Enevælden indføres efter Anden karl Gustav-krig
I 1660 efter Den Anden Karl Gustav-krig indførtes Enevælden i Danmark.
 

I 1660 lå Danmark i ruiner efter de to Karl Gustav-krige. Danmark havde vundet Den Anden Karl Gustav-krig, men en stor del af det danske land var mistet til Sverige. Kongen, Frederik 3., var blevet i København under svenskernes belejring og forsøg på at erobre byen. Borgerne havde kæmpet og forsvaret byen. Kongen og borgerne mente ikke, at adelen havde gjort nok for at forsvare landet. Så på et møde i København i 1660 blev det besluttet, at landet skulle styre på en anden måde. Før have de danske konger skulle skrive under på en håndfæstning. Nu blev det besluttet, at kongerne ikke skulle vælges mere af adelen, men at tronen skulle være arvelig. Det blev kaldt enevælden.

Kildebillederne nedenfor forestiller begge kong Frederik 3.

Kildebillede 1

Kildebillede 1 forestiller kong Frederik 3. ved arvehyldning i 1660. Her ses han siddende sammen med dronningen, Sophia Amalie, hvor han hyldes som enevældig arvekonge. Kildebilledet er et tryk fra bogen ”Danmarks Historie i Billeder”, fra 1898.

Kildebillede 2

Kildebillede 2 forstiller Frederik 3. under Den Anden Karl Gustav-krig. På maleriet knæler Frederik 3. under Slaget ved Nyborg, som var en af de afgørende danske sejre under krigen. Billedet er malet af Wolfgang Heimbach i 1659. I virkeligheden var kongen slet ikke tilstede under slaget ved Nyborg.

Kildebillede 1 er en anskuelsestavle på papir med litografi, fra Danmarks Historie i Billeder, 1898. Illustration af Frederik 3. Hyldning som Arvekonge.

Kildebilelde 2 er et maleri af Wolfgang Heimbach. Billedet bærer titlet ”Slaget ved Nyborg”. Originalen findes i Kongernes Samling, Rosenborg Slot. Bileldet er lånt fra Wikimedia Commons.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close