Tema 9: Salget af øerne

I 1917 solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA. Det var blevet besluttet ved en folkeafstemning i i 1916, hvor den danske befolkning i Danmark havde stemt for at sælge øerne. I dette tema finder du kilder, hvorfor Danmark solgte øerne, og hvordan salget blev diskuteret i Danmark både før og efter overdragelsen.

Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Øerne var en dårlig forretning

Billede fra den satiriske årbog Blæksprutten, 1902. Billedet var en kommentar til de gange, hvor den danske stat forsøgte at sælge øerne, men mislykkedes.

På grund af slaveriet ophævelse i 1848 og lave sukkerpriser i 1800-tallet var øerne ikke længere en god forretning for Danmark. I løbet af anden halvdel af 1800-tallet og frem til 1916-17 gjorde Danmark mange forsøg på at få øerne solgt. I 1902 var Danmark meget tæt på at sælge øerne, da USA henvendte sig med et forslag. Men i Danmark opstod en heftig debat om salget i offentligheden. Der var flertal i Folketinget, men ved en afstemning i det andet kammer, Landstinget, var der lige mange stemmer for og imod, og da der var brug for et flertal kunne øerne ikke sælges.

De mislykkede salgsforhandlinger blev kommenteret i den i satiriske årbog Blæksprutten. På billedet er nogle af de landstingsmedlemmer, der stemte imod salget igang med hårdt arbejde på en tør mark i Vestindien. Under billede står kommentaren: “Nu skal der tages fat!”.

Kilde:

Farvelagt tegning af Alfred Schmidt. Bragt i Blæksprutten i 1902.

Tegning er lånt fra Det Kongelige Biblioteks samling.

Kilde 2: Satiretegning af salget af øerne

Farvetryk fra 1916. De sorte på de vestindiske øer er her afbilledet som en baby, der skal vælge mellem to kolonimagter.

I virkeligheden blev befolkningen på øerne slet ikke spurgt om de ville tilhøre Danmark eller USA. Der blev kun afholdt en afstemning i Danmark, men ikke i Vestindien.

Kilde:

Illustration af Harry Nielsen, 1916.

Billedet er udlånt af Museet for Søfart. Originalpostkort findes på Det Kongelige Bibliotek.

Kilde 3: Annonce – Hvorfor bør man stemme ja til salget af øerne

Artikel fra avisen Fyns Venstreblad. Efter at forhandlingerne om et salg af øerne igen-igen var mislykkedes, var der igen forhandlinger i gang i 1915-1916.

1. Verdenskrig gjorde, at USA var endnu mere interesserede i at købe øerne, da de var bange for, at fjenden Tyskland, der flere gange havde vist interesse for øerne, ville købe dem af Danmark og bruge øernes placering i krigen.

I 1916 var forhandlingerne om salget af øerne nået så langt, at der blev afholdt en folkeafstemning om salget i Danmark d. 14. december. Salget blev ivrigt diskuteret i offentligheden i tiden op til valget.

Dagen før valgdagen bragte Fyns Venstreblad en artikel, der handlede om valget.

Kilde:

“Hvorfor bør man stemme ja ved Folkeafstemningen i Morgen?
(…)

Fordi Danmark ikke har betingelser for at styre tropekolonier.
Fordi øerne i to menneskealdre har været i stadig tilbagegang
Fordi de danske ophjælpningsforsøg [forsøg på at hjælpe til økonomisk fremgang] ikke har kunnet indre fortsat tilbagegang.
Fordi der ingen som helst udsigt er til at nye kostbare ophjælpningsforsag vil kunne standse tilbagegangen.
Fordi øerne under amerikansk styre i tilknytning til den stat de geografisk, økonomisk og nationalt hører sammen med har udsigt til meget bedre forhold.
Fordi øernes befolkning, både hvide, farvede og sorte ønsker forandringen med de Forende Stater.
Fordi Danmark ingen ret har til mod befolkningens vilje at bevare herredømmet over den, når den på anden vej har udsigt til bedre forhold, end vi kan yde.
Fordi vederlaget [betalingen for øerne]: anerkendelsen af Danmarks udvidelsesret i Grønland og ydelsen af 25 millioner dollars er meget større en ved nogen tidligere forhandlinger.
(…)”

Kilden er et uddrag af en artikel, bragt i Fyns Venstreblad, 13. december 1916. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane. Kilden er lettere pædagogisk bearbejdet. Kan tilgås via www.mediestream.dk

Kilde 4: Annonce mod salget af øerne

Annonce der blev indrykket i avisen Nationaltidende 2 dage før folkeafstemningen om salget af De Vestindiske Øer. Det var første gang at kvinder kunne stemme ved et nationalt valg i Danmark.

Kilde:

”Danske kvinder!

Under ejendommelige forhold kaldes I for første gang til stemmeurnen: Ministeriet opfordrer Jer til at stemme for at afhænde en del af vort fædreland, en koloni, vi har ejet i et kvart årtusinde.

Vi kvinder kan og må forhindre dette salg. Er øerne først solgt, fås de aldrig tilbage, og vor første afstemning skal ikke have til følge, at Dannebrog må stryges over dansk jord.

Vi nedlægger indsigelse [protest] derimod og opfordrer alle danske kvinder til at stemme mod salget af Dansk Vestindien den 14. december.”

Billede af annoncens underskrivere:

Billedtekst: Mange af de kvinder, der underskrev annoncen tilhørte borgerskabet eller adelen, herunder en baronesse og en komtesse. Berlingske Tidende var dengang en avis, som regnedes for at være borgerlig eller konservativ.

Kilden er en bearbejdet udgave af et uddrag af en annonce bragt i avisen Nationaltidende 12. december 1916. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane. Annoncen kan tilgås via www.mediestream.dk

Kilde 5: Annonce til kvinderne: stem ja!

Annonce for at få de danske arbejderkvinder til at stemme ja til salget af de vestindiske øer.

I 1916 var forhandlingerne om salget af De Vestindiske Øer til USA nået så langt, at der blev afholdt en folkeafstemning om salget i Danmark. Samtidigt var det også første gang, at kvinder og fattige mænd kunne stemme til et nationalt valg – det var den første folkeafstemning i Danmark. Op til valget var der derfor fokus på de kvindelige vælgere, da disse kunne være med til at afgøre valget.

På selve valgdagen blev der f.eks. indrykket en annonce i avisen ”Social-Demokraten”, for at få kvinderne til at stemme. Social-Demokraten var arbejderbevægelsens dagblad.

Kilde:

”Til kvinderne!
Under ganske særlige forhold kaldes kvinderne for første gang til deltagelse i det politiske liv.

Alle kvinder, gifte og ugifte, som er fyldt 29 ar, har stemmeret ved folkeafstemningen i dag. – Det er ingen betingelse, at der svares skat, selv de fattigste har stemmeret.

En gammel sag skal afgøres. Det foreslås, at de vestindiske øer overdrages til Amerika og den danske stat får 94 millioner kroner for afståelsen.

Befolkningen på øerne anmoder indtrængende om at lade denne overdragelse finde sted, ligesom alle ansvarsfulde danske mænd anbefaler denne afgørelse.

Vi undertegnede repræsentanter for kvindelige arbejderorganisationer anbefaler alle kvinder, hustruer, arbejdende kvinder og husassistenter at møde og benytte stemmeretten ved at sætte X på stemmesedlen ud for ordet Ja!

[underskriverne var repræsentanter fra den kvindelige fagbevægelse og Socialdemokratiet.]”

Regi til billede: dette billede blev bragt på forsiden af avisen på valgdagen ved siden af opfordringen til de kvindelige vælgere. En stomklokke er traditionelt en stor klokke, hvormed borgerne sammenkald(t)es i nødsituationer.

Artikel og billede fra forsiden af avisen Social-Demokraten, d. 14. december 1916. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Artiklen kan findes på www.mediestream.dk

Kilde 6: Resultatet af folkeafstemningen

Læserbrev fra Vejle Amts Avis d. 15. december 1916. Som det ses her, endte folkeafstemningen om salget af øerne med et flertal for at sælge.

Det var dog ikke alle i Danmark, der var lige tilfredse med valget.

Kilde:

”Folkeafstemningen fik det udfald, salgsmodstanderne frygtede. Vore tre vestindiske øers skæbne må nu betragtes som afgjort, selv om Rigsdagens endelige vedtagelse af salgstraktaten endnu står tilbage. Det er ikke opmuntrende at se den overvældende mængde ja-stemmer (…).

Men det er en sældeles glædelig stilling Vejle-kredsen og i det hele Vejle Amt indtager, og æren herfor tilfalder uden tvivl for en ikke ringe del kvinderne. Desværre kan denne landsdels stilling ikke forhindre, at Dannebrog vil blive strøget på vore tre øer i Vestindien.

Men det skal dog huskes, at omtrent 158.000 vælgere stemte imod øernes overdragelse. Disse 158.000 stemmer vil for altid stå som en protest mod den forsmædelse [krænkelse], der nu skal overgå Danmark.”

Her ses resultatet af afstemningen, da de fleste af stemmerne var talt op dagen efter afstemningen. Som det ses på avisbilledet stemte 283.694 personer ja til at sælge øerne, mens 157.569 stemte nej. Billedet er lånt fra Næstved Tidende, 15.december 1916.

Læserbrev fra Vejle Amts Avis, 15. december 1916. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Billedet er fra avisen Næstvd Tidende, 15. december 1916.

Kilde 7: En check på 25 mio. dollars

Check på 25 millioner gulddollars, som Danmark modtog for salget af øerne.

Efter mange års forhandlinger blev De Vestindiske Øer solgt til USA for 25 millioner gulddollars. Det svarede til ca. 85 millioner kr. i 1916.

Kilde:

Kilden er lånt fra www.danmarkshistorien.dk
Originalkilde fra Statens Arkiver.

Kilde 8: Satiretegning af salget af øerne

Satiretegning kaldet “Den rige mister Wilson” fra 1917. Humorbladet Klods Hans bragte et billede, som gjorde grin med salget af De Vestindiske Øer.

På billedet ses den daværende præsident, Woodrow Wilson, klædt som Onkel Sam – som traditionelt personificerer den amerikanske regering. Onkel Sam drager på billedet bort med tre små ”negerbørn”, der er symbol på de tre øer. Konen græder over at børnene tager bort, mens manden ikke virker ked af det – måske på grund af de mange penge Danmark fik ved salget.

Kilde:

Billedets titel er “Den rige Mister Wilson”. Tegnet til Bladet Klods Hans af tegneren Alfred Schmidt 1917. Lånt fra Det Kongelige Bibliotek. Opstillet under Danske Samling, Satiriske blade, Klods Hans 1916-1917.