I 1952 afprøvede USA en brintbombe. Det var et kernevåben, der var endnu kraftigere end atombomben. Der gik under et år, før Sovjetunionen også rådede over brintbomber. Nu begyndte et kapløb mellem USA og Sovjetunionen om at lave stadigt større bomber. I slutningen af 1950’erne havde begge supermagter konstrueret missiler, der kunne transportere kernevåben flere tusinde kilometer. USA og Sovjetunionen kunne nu ramme hinandens lande overalt.
De stadigt kraftigere atomvåben, der blev udviklet i løbet af 1950’erne, ændrede manges syn på dem som våben. Man blev klar over, at en krig med kernevåben i værste fald kunne føre til udslettelse af menneskeheden. Alligevel blev begge supermagter ved med at udvikle kraftigere og mere effektive kernevåben. I en prøvesprængning i 1961 afprøvede Sovjetunionen den største brintbombe. Den var på 60 megatons – eller næsten 3.000 gange så kraftig som atombomben over Hiroshima.
Radioaktiv stråling
Det var ikke kun de stadigt kraftigere kernevåben, der gjorde folk bekymrede. Omtrent 15 % af den energi, der frembringes af en atombombe, frigives som radioaktiv stråling. En del af strålingen afgives inden for det første minut efter eksplosionen. Den største del binder sig til støv i luften. I løbet af timer, uger eller måneder vender det tilbage til jorden som radioaktivt nedfald.
Mange af de radioaktive stoffer optages i planter, dyr og mennesker. For mennesker er de første symptomer på strålesyge kvalme, opkast og diarré. Ved større strålemængder bløder man fra mund, næse, endetarm og kønsorganer. I løbet af højst et par uger dør man.
Knoglemarven er særligt udsat for radioaktiv stråling. Knoglemarven medvirker til dannelse af blod. Angribes knoglemarven, nedsættes ens modstandskraft over for sygdomme. Måske overlever man i første omgang. Men man har en betydelig risiko for at få forskellige former for kræft.
For at udvikle kernevåbnene fortog både USA og Sovjetunionen utallige prøvesprængninger. Det førte til, at det radioaktive affald øgedes overalt på jorden. I 1958 steg radioaktiviteten i regnvand så meget, at det langt oversteg de internationale grænseværdier.
Om vinteren opfordrede myndighederne forældrene til at forbyde deres børn at smage på sneen, fordi den radioaktive forurening var meget stor. På Saltholm blev brøndvandet så forurenet, at det var udrikkeligt. Befolkningens frygt og modstand mod den radioaktive forurening tog til.
Kilde 1: Japanske fiskere
(Kilde: Politiken, 1. januar 1955)
Kilde 2: Brug sæbe
Kilde 3: TV er farligere
Kilde 4: Radioaktiv atmosfære
Kilde 5: Vanskabte børn
Kilde 6: Stigende radioaktivitet
Kilde 7: Første protester
