‘Sammen om historie’ var et nyskabende videreuddannelsesprojekt. Projektet kombinerede opkvalificering af historielærere med inddragelse af samarbejde med kulturinstitutioner og aktionslæring, der sikrede en lokal forankring på skolen og i lokalområdet. Projektet blev kvalificeret og dokumenteret igennem følgeforskning og evaluering, og fokus var rettet mod at opbygge faglige netværk på skolen, lokalt og nationalt imellem lærere, der underviser i historie. Projektperioden løb frem til 2019 med fokus på udviklingen af et videreuddannelsesdesign, der kan være til glæde for andre kommuner, lærere og kulturinstitutioner.
Nedenfor kan der findes de afsluttende rapporter og følgeforskning.
Sammen om historie
I denne rapport præsenteres en opsamling på og resultaterne af en evaluering af projekt Sammen om historie med fokus på at uddrage en række læringspointer og fremadrettede anbefalinger. Evalueringsgenstanden er det forskningsbaserede videreuddannelseskoncept med lokal forankring af nye kompetencer, som udgør kernen i projekt Sammen om historie. I evalueringen sættes særligt fokus på kompetenceudvikling og kompetencefastholdelse.
Kulturinstitutionssamarbejde
Projektdeltagere
Kommuner: De deltagende kommuner har i deres kompetenceplaner for de kommende år fokus på kompetenceudvikling af lærere i historie. For yderligere tværgående videndeling blandt kommunernes historielærere lægges der op til etablering af kommunale praksisfællesskaber, der igangsættes af afholdelsen af lokale temadage.
Kulturinstitutioner: De deltagende kommuner indgår aftaler om samarbejde med en eller flere lokale kulturinstitutioner, der indgår som læremiddel i lærernes kompetenceudvikling. Kulturinstitutionerne agerer læremiddel for skolen via lærerenes didaktisering og med afsæt i Fælles Mål, og kulturinstitutionen vil være didaktisk omdrejningspunkt for et aktionslæringsforløb.
Læringsvideoer
Historiske Perioder
For at forstå fortiden og fortællingerne om den, må vi skabe en form for orden og systematik. Her spiller inddelingen af fortiden i historiske perioder en afgørende rolle – og historiske perioder er da også et kompetencemål efter 6. klasse.
Videoen diskuterer forskellige principper for periodisering. Kronologi og sammenhænge hænger naturligt sammen med historiske perioder. Videoen handler også om forståelser og brug af synkrone og diakrone sammenhænge i faget.
Problemstillinger og kildearbejde
Forenklede Fælles Mål lægger op til en historieundervisning, hvor eleverne arbejder mere undersøgende og historieskabende fra 3. klasse. Efterhånden skal eleverne opbygge forudsætninger for at arbejde problemorienteret med kilder i faget.
Videoen giver konkrete eksempler på, hvordan man kan bruge genstande som afsæt for elevernes undersøgende arbejde. Og videoen problematiserer en udbredt forståelse af, at historiefaget handler om, at eleverne tilegner sig så mange (faktuelle) kundskaber om fortiden som muligt.
Forenklede Fælles Mål
Videoen præsenterer status af dokumenterne, der indgår i læreplanen forenklede Fælles Mål. Videoen behandler også, hvad det betyder, at forenklede Fælles Mål er en kompetenceorienteret læreplan, og hvordan begreber som kompetenceområder og -mål, færdigheds- og vidensområder, færdigheds- og vidensmål skal tolkes. Og der gives eksempler på, hvordan læringsmål kan formuleres ud fra læreplanens færdighedsmål.
Om historiebrug
Historiebrug er, når vi bruger fortiden i nutiden for at påvirke vores egen og måske også andres fremtid. For at forstå hvordan historie bruges i dagligdagen, og ikke mindst hvordan historiebrug kan indgå i undervisningen, må vi tænke det mere konkret.
Byen Jelling er et godt eksempel på et sted, hvor historien konstant bruges, fordi stedet er blevet intet mindre end et symbol på Danmarks Riges grundlæggelse.
Filmen er en walk’n talk gennem Jelling, hvor vi kommer rundt til de steder, hvor historien bruges, forhandles og genskrives, fra Gormshallen og Runecentret, over til de gamle seminariebygninger og selvfølgelig op forbi selve Jellingstenen. Undervejs diskuteres det, om historiebrugen også nogle gange går over gevind, om og hvornår det giver mening at tale om historiemisbrug, og om ikke alt i virkeligheden er historiebrug, når det kommer til stykket.
Historie på middagsbordet
Når vi taler historiebrug i undervisningen, tænker vi ofte på, når politikere, partier eller andre bruger historien som et argument for forskellige synspunkter eller endog som et propagandamiddel. Men i virkeligheden bruger vi alle sammen historien hele tiden, både bevidst og ubevidst.
Et godt eksempel på dette er vores omgang med dagligvarer og fødevarer, som i høj grad bygger på traditioner og kulturelle opfattelser. Madkultur er således en vigtig brik i de flestes nationale eller regionale selvforståelse: Gennem maden viser vi, hvem vi er. Et af de steder man kan se den tætte kobling mellem fødevarer, historie og kultur er i madreklamer.
I denne video skal vi derfor en tur i Brugsen og se på, hvor propfyldt med historiske referencer en helt tilfældig køledisk rent faktisk er. Og vi skal se på, hvordan vi er med til at reproducere vores fælles opfattelse af vores kultur og historie gennem vores indkøb.
Hvem ejer historien?
Hvem ejer historien? Spørger man, hvem der skriver historien, vil de fleste nok rent intuitivt svare, at det gør ”historikerne”, men er det nu også helt så simpelt? Hvem har fx vedtaget, at vikingetiden betyder så meget for os danskere? Tænker vi nærmere over spørgsmålet, viser det sig hurtigt, at vi alle sammen har en meget stor indflydelse på hvilke dele af historien, der fremhæves og hvilke, der glemmes.
Det gælder også, når spørgsmålet falder på, hvilken ”lære” vi skal drage af historien, hvor vi også må erkende, at det er et spørgsmål, vi i langt højere grad selv må besvare. De elever, vi har i skolen i dag, er dem, der i fremtiden skal forvalte historien og også bestemme hvilken lære, der skal drages af den. Derfor er det vigtigt, at vi ikke blot lærer børn ”om historien”, men også klæder dem på til at selv at forvalte historien i fremtiden ved at hjælpe dem til at forstå, at historien ikke er et påbud, men en mulighed.
Historiefaget under forandring
Undervisningsministeriet udarbejder skolefagenes styredokumenter. I de senere år er de omtalt som læreplaner. Læreplanerne udtrykker, hvad der fra regeringen og et flertal i folketinget ses som fagenes opgave, både hvorfor faget er på skemaet, hvad der skal undervises i samt nogle overordnede retningslinjer for, hvordan undervisningen skal foregå.
I samspil med den samfundsmæssige udvikling er læreplaner for skolefaget historie ændret markant siden år 1900. Med brug af Klafkis kategoriale dannelsesmodel karakteriseres og beskrives væsentlige læreplansændringer i de sidste ca. 125 år.
Digitale funktionelle læremidler i historie
Digitale funktionelle læremidler er midler eller teknologier, som bruges med læring som mål. I denne video gennemgår Rikke og Astrid en række af disse nye læremidler, der kan være med til at understøtte elevernes arbejde med historiske kompetencer.
Minipartnerskaber mellem kulturinstitutioner og lærere
Samarbejder mellem kulturinstitutioner og lærere omkring udviklingen og afviklingen af et undervisningsforløb styrker lærernes kompetencer til at anvende eksterne rum som læremiddel eller læringsressource i historieundervisningen.
Videoen giver et indblik i et minipartnerskab mellem lærere fra Tingløkkeskolen og Odense Bys Museer.
Historie i nærområdet
Tag med Jens Aage Poulsen fra HistorieLab og Jens Pietras fra Absalon på en tur rundt i Roskilde. Med udgangspunkt i byen, gives der i videoen eksempler på forskellige historiske kilder i nærområdet, og hvilke didaktiske vinkler man kan bruge.
Aktionslæring
Aktionslæring er en metode, der understøtter lærerens udvikling af didaktisk professionalisme. Det er et refleksionsværktøj til brug af udvikling af praksis og fokus er rettet imod, at læreren udvikler en undersøgende og reflekterende tilgang til egen undervisningspraksis: At se sig selv – ikke blot som kompetent udøver af praksis, men også som kompetent udvikler af praksis.
Videreuddannelsesforløbet består af to aktionslæringsforløb. Det ene aktionslæringsforløb gennemføres på egen skole og tager udgangspunkt i en given udfordring/problemstilling i historieundervisningen, som giver anledning til forundring og nysgerrighed. Udfordringen er afsættet for gennemførelsen af en undervisningsaktion, der følges op af en didaktisk samtale, som er rettet mod iagttagelser, intentioner samt refleksioner over aktionen. Læreren opnår efter samtalen et kvalificeret udgangspunkt for næste skridt i den fortsatte udvikling af sin undervisningspraksis.
Det andet aktionslæringsforløb gennemføres også af brush-up -kursisterne og foregår i samarbejde med en kulturinstitution. Det er rettet mod planlægningen af og didaktiseringen rundt omkring besøget på en kulturinstitution. Samspillet mellem kulturinstitution og lærer foregår ved, at læreren sætter den didaktiske ramme, og kulturinstitutionerne byder ind med en præcisering af de særegne kvaliteter omkring genstandsfelt og faglighed, som institutionen kan tilbyde i historieundervisningen.
Download aftaleark og opsamlingsark:
Se her aftalearkene, som lærerne arbejder med i forbindelse med planlægningen og afviklingen af de to aktionslæringsforløb. Som afslutning på det første forløb udfylder lærerne opsamlingsarket, og det andet forløb dokumenteres i en rapport, der samler op på processen, præsenterer et udviklet undervisningsforløb og den afviklede aktionen.
Film, virkelighed og historie
Vi bliver grebet af historien i spillefilm, fordi vi lever os ind i handlingen og identificerer os med hovedpersonerne. Fordi vi lader os gribe af spillefilm, påvirker de os. Billederne og lyden er med til at give os nogle forestillinger om verden. Det gælder også historiske spillefilm – altså film, hvor handlingen foregår på et tidspunkt i fortiden.
Historiske spillefilm former vores forestillinger om, hvad der skete, og hvordan personerne var og tænkte på det tidspunkt, hvor handlingen foregår. Derfor er det vigtigt at forholde sig til historiske spillefilm, fx ud fra spørgsmål som:
- Hvad er det for historier, der er i historiske spillefilm?
- Fortæller historiske spillefilm sandheden om fortiden?
- Hvordan påvirker de vores forestillinger om fortiden?
Denne video er en del af HistorieLabs onlinekursus om Historie i spillefilm
