Problemstilling
Danmark kom stort set uskadt gennem 2. Verdenskrig. Hvorfor kom landet alligevel til at halte økonomisk og produktionsmæssigt bagefter andre vesteuropæiske lande, der var hærget af krigen?
Præsentation og begrundelse
Foto: Berlinmuren, 1961. Wikimedia Commons
I forhold til andre tyskbesatte lande kom Danmark rimeligt smertefrit gennem besættelsen. Først fra efteråret 1943 blev konflikten med besættelsesmagten mere markante. I begyndelsen af oktober iværksatte tyskerne et halvhjertet forsøg på at arrestere de danske jøder. Bortset fra knapt 500 blev de fleste jøder reddet til Sverige. I de sidste 1½ år af besættelsen tog intensiteten af sabotageaktioner til, og de kulminerede i foråret 1945. Modstandsbevægelsens aktioner var rettet mod danske virksomheder, der udførte opgaver for tyskerne og danskere, som var involveret Hipo og Schalburg-korpset og andre organisationer, men aldrig direkte mod besættelsestropperne.
Socialreformen, som var det vigtigste element i Kanslergadeforliget i 1933, lagde grundlaget for den moderne danske velfærdsstat. Efter krigen og særligt i 1960’erne og 1970’erne blev velfærdsstaten og – samfundet udviklet. Denne udvikling var en konsekvens af det økonomiske og produktionsmæssige boom, der satte ind fra slutningen af 1950’erne, og som bl.a. førte til, at flere – også gifte kvinder – kom ud på arbejdsmarkedet. Det skabte behov et øget behov for daginstitutioner, og parallelt hermed voksede et bedre uddannelsesvæsen og sundhedssystem frem.
Den amerikanske Marshallhjælp fra slutningen af 1940’erne betød, at Vesteuropa kom forholdsvis hurtigt på benene igen efter krigen og i flere lande, bl.a. i Vesttyskland skete der en kraftig økonomisk vækst. Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande kom denne fremgang senere til Danmark. Det hang bl.a. sammen med, at Danmark var et landbrugsland, og Marshallhjælpen blev især brugt til redskaber og maskiner til landbruget. Det betød, at der ikke længere var brug for så mange ansatte i landbruget, og i første omgang var der heller ikke arbejde til dem i den generelt forældede industriproduktion. Derfor voksede arbejdsløsheden kraftigt. Den generelle økonomiske vækst i Vesteuropa førte endelig i slutningen af 1950’erne til, at udlandets efterspørgsel efter danske produkter steg – og så kom der for alvor gang i hjulene.
De generelt bedre levevilkår, økonomi og at flere og flere forsatte i skolen ud over de syv år, der var undervisningspligt, skabte grundlaget for, at amerikansk inspirerede ungdomskulturer opstod i København og andre større byer. I løbet af 1960’erne udviklede nogle ungdomskulturer sig mere politisk og aktivistisk i form af bl.a. husbesættere, studenteroprør og demonstrationer mod Vietnamkrigen.
Med først aviser, siden telefonen og fra 1920’erne også radioen blev kommunikation og nyhedsformidling lettere. I slutningen af 1940’erne begyndte Danmarks Radio at bringe fjernsynsudsendelser. Den generelle velstandsstigning fra slutningen af 1950’erne betød, at der i de fleste hjem kom fjernsyn. Stuen blev indrettet og møbler indkøbt, så man kunne følge med i, hvad der blev vist på det nye ”husalter”. I løbet af 1980’erne blev pc’en, den personlige computer, udbredt på uddannelsesinstitutionerne og efterhånden også i mange hjem. Med internettets udbredelse og en stadig hastigere udvikling af hard- og software fra 1990’erne blev ikke kun informationer stadig mere tilgængelige og kommunikationsmuligheder grænseløse, men it ændrede på talrige måder samfundet og produktionen.
Afslutningen af 2. Verdenskrig betød en opdeling af Europa i et liberalt og demokratisk Vesteuropa, som orienterede sig mod USA, og et socialistisk og sovjetdomineret Østeuropa. Den kolde krig var en realitet. Udenrigs- og forsvarspolitisk havde Danmark gennem hele århundredet holdt sig neutralt. I årene efter krigen forsøgte man at oprette et nordisk men neutralt forsvarsforbund. Da det ikke lykkedes, valgte Danmark i 1949 at gå med i det USA-ledede forsvarsforbund NATO, og dermed ophørte landets neutralitet.
Ved at arbejde med forløbet opnår eleverne indsigt i vigtige eksempler på de gennemgribende ændringer på alle planer, der foregik i sidste halvdel af det 20. århundrede. Det giver dem en baggrund for at forstå nutidens samfund og et grundlag for at reflektere over, hvordan Danmark skal/bør udvikle sig politisk, økonomisk, socialt og kulturelt i en stadig mere globaliseret verden.
Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.
Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højreklikke på lektionsplanen.
Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen
Klassetrin
7. - 9. klasse
Omfang
Længere forløb (9-14 lekt.)
Kompetenceområde/-mål
KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
• Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
• Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger
• Eleven kan anvende principper for inddelingen af historien til at få et historisk overblik
• Eleven har viden om principper for inddeling af historien
• Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
• Eleven har viden om kanonpunkt
KILDEARBEJDE
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
• Eleven kan formulere historiske problemstillinger
• Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger
• Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder
• Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag
HISTORIEBRUG
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
• Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling
• Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid
Materialer
- Forløbet inddrager afsnittet ”Velfærd og kold krig” fra DR’s serie Historien om Danmark, og indeholder materialer fra DR’s undervisningssite Velfærd og kold krig. Det drejer sig om filmklip fra Historien om Danmark, billedmateriale og tekster. Sitet kræver UNI-login.
- https://www.dr.dk/skole/historie/ud-af-hjemmene-kvinderne-og-arbejdsmarkedet
- https://www.dr.dk/skole/historie/velfaerd-og-forbrug
- https://www.dr.dk/skole/historie/ungdomskultur-og-oproer
- https://www.dr.dk/skole/historie/informationssamfund
- https://www.dr.dk/skole/historie/konflikten-mellem-oest-og-vest