Undervisningsforløb om Julemandens oprindelse

Written by 14:25 Uv-forløb 3.-4. klasse

Julemandens oprindelse

Hvorfor er der en julemand?

Dette undervisningsforløb handler om Julemandens oprindelse. Hvordan opstod han og hvorfor? 
Forløbet henvender sig til 3.-4. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.

Præsentation og begrundelse

Julemanden findes i mange kulturer, og der findes flere forskellige bud på, hvordan julemanden er opstået. Det siges, at han oprindeligt kommer fra Tyrkiet og er en katolsk helgen, der var særlig sød og rar over for børn. Den glade, rare julemand klædt i rødt og hvidt, som de danske børn kender, opstod, da Coca Cola lancerede deres julemand i forbindelse med reklame for deres produkt i 1931. Julemanden havde indtil da optrådt i mange andre klædedragter, men sidenhen er det Coca Colas klædedragt, som man forbinder med julemanden. De fleste danske børn kender den rare og varme julemand med den røde klædedragt, og mange sender hvert år julegaveønsker til julemanden i Grønland.

I dette lille forløb skal eleverne arbejde med julemanden, myterne omkring ham og de forskellige julemænd, der har været i tidligere tider. De skal samtidig producere et julekort og kunne fortælle om de forskellige julemænd.

Forløbet er udarbejdet af Sandra Koch Halskov.

Undervisningsforløb om Julemandens oprindelse

Undervisningsforløb

Undervisningsforløb til 3.-4. klassetrin
Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er kort (1-4 lektioner)

Problemstilling

Hvordan opstod ‘julemanden’?

Kompetenceområde/-mål

Kildearbejde

Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden

  • Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden
  • Eleven har viden om enkle kildekritiske begreber

Historiebrug

Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie

  • Eleven kan skelne mellem typer af historiske fortællinger
  • Eleven har viden om særtræk ved historiske fortællinger
  • Eleven kan forklare, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie
  • Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien

Materialer

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close