Kildebanken om Forbrydelse og straf er et fleksibelt læremiddel, som henvender sig til 4.-6. klassetrin. Kilderne viser, at synet på, hvad der forbrydelser, og hvilke straffe der skal idømmes har ændret sig.
Emnet er organiseret i fire temaer, der hver indeholder fire til ti kilder.
Kildebanken er udarbejdet af HistorieLab i forbindelse med serien ”100 Danmarkshistorier” udgivet af Aarhus Universitetsforlag.
Lærervejledning og elevvejledning
Indledning til kildebanken
I dag har vi politiet til at opklare forbrydelser. Vi har også en kriminalforsorg. Det er dem, der sørger for, at forbrydere bliver straffet, efter de er blevet dømt af domstolene. Det er orden, som de fleste finder retfærdig.
Omkring år 1200 begyndte kongen at skrive lovene ned. Han blev støttet af præsterne og biskopperne. Til gengæld for støtten blev mange af lovene lavet, så de passede til kirkens lære.
Omkring reformationen i 1500-tallet begyndte man at se ulovligheder som forbrydelser, ikke kun mod samfundet, men mod Gud. Derfor blev straffene hårdere – og mere blodige.
I løbet af 1700-tallet ændredes menneskesynet. Det betød også, at opfattelsen af forbrydelse og straf forandrede sig. Således opstod tanken om, at man kunne gøre forbrydere til bedre mennesker. Derfor måtte straffene udføres med henblik på genopdragelse.
I de fire temaerne nedenfor finder du en række kilder. De viser, at synet på, hvad der forbrydelser, og hvilke straffe der skal idømmes har ændret sig.
Denne kildebank er tiltænkt mellemtrinnet.
