Det er hensigtsmæssigt, at eleverne har indsigt i Besættelsestiden og 2. Verdenskrig, før de arbejder med øvelserne.
Under Besættelsen (1940-1945) forsøgte den tyske besættelsesmagt at få unge danske mænd til at melde sig – dvs. hverve – til tysk krigstjeneste. I begyndelsen af besættelsen forgik hvervningen i hemmelighed. Men efter den 22. juni 1941, hvor Tyskland angreb Sovjetunionen, blev hvervekampagnen offentlig. De unge danske mænd, der meldte sig, skulle deltage i krigen mod Sovjetunionen. ”Frikops Danmark” blev oprettet som et særligt korps for de danske frivillige.
De første år stod DNSAP’s pressetjeneste (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti) for hvervningen. I juni 1943 overtog besættelsesmagten ansvaret for hvervningen. De senere plakater er derfor lavet i tysk regi. Som en del af hvervekampagnen blev der fremstillet plakater, som blandt andet blev sat op på jernbanestationer.
Denne kildekritiske øvelse henvender sig til elever i udskolingen.
Hverveplakater og historiebrug
Historiebrug er når noget fra fortiden eller fortællingerne om den anvendes til at opnå et bestemt formål. Du skal undersøge historiebrug i ni hverveplakater.
- Undersøg nazisternes ideologi og lave en liste over vigtige begreber og kendetegn. Find oplysninger i bøger og på internettet. Brug søgeord ”nationalsocialisme”+”DNSAP”.
- Vælge en plakat fra 1941 eller 1942 og en plakat fra 1943, 1944 eller 1945 og besvare de tilhørende spørgsmål.
- Sammenlign plakaterne fra de to perioder. Er der forskelle? Hvis ja, diskuter forskellene og deres virkning på den, der så plakaterne, samt mulige årsager til forskellene.
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i anden halvår af 1941, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser, og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Nazisterne brugte ofte historien til at legitimere deres politik, hvordan ses dette på plakaten?
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i anden halvår af 1941, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1943, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk situation refererer plakaten til (undersøg hvor Narva ligger, og den begivenhed, der skete i Danmarkshistorien i 1219)
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Undersøg hvad ”bolchevisme” betyder.
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Nazisterne brugte ofte historien til at legitimere deres politik. Hvordan ses dette på plakaten?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1944, da plakaten blev skabt? Hvilken historisk sammenhæng refererer plakaten til med ordene ”samme slags blod”?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
- Hvordan var situationen i krigen mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1945, da plakaten blev skabt?
- Hvad forestiller plakaten, og hvad er dens budskab?
- Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
- Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
- Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, der ville være oplagte, men som ikke bruges?
Hvor findes hverveplakaterne?
- Hverveplakaterne findes hos Rigsarkivet under:
- Arkivskaber: Udenrigsministeriet
- Arkivserie: Gruppeordnede sager (1909-1945) 6-248: 6 T 21k II – T 21m/1
