Aargang 0 – Historiske temaer
Om kilder
Her kan du læse om baggrunden for de forskellige kildetyper, hvad de indeholder og kan bruges til – og hvis du er nysgerrig: Hvordan du kan finde flere kilder af samme slags. Somme tider står der også noget om kildetypens troværdighed. Men en kildes troværdighed afhænger af, hvad man vil bruge kilden til, hvilke spørgsmål man stiller. Derfor er det sjældent muligt at sige noget generelt om en kildetypes troværdighed.
Det bærende princip
Hvor biblioteker har et decimalklassesystem til deres fagbøger, har arkiverne proveniensprincippet eller hjemmehørsprincippet. Det betyder, at man skal finde kilderne hos den myndighed, der har skabt dem – og i den orden, som myndigheden har skabt dem i. Det afspejles i den måde, man finder arkivalier i Rigsarkivets database, Daisy. Du kan læse mere om brugen af Daisy her. Hvis du vil bruge originale arkivalier, skal de bestilles i Daisy og benyttes på en af Rigsarkivets læsesale. Men mange arkivalier er også digitaliseret, og i denne vejledning finder du genveje til nogle af disse arkivalier.
‘Væsener’
Det er meget vanskeligt at emneinddele kilder eller arkivalier, og det er en del af baggrunden for proveniensprincippet. Alligevel har vi for overblikkets skyld forsøgt en form for emneinddeling, som dog stadig i nogen grad refererer til det “væsen”, sundhedsvæsen, retsvæsen osv., hvor kilderne er skabt.
I afsnit 10 findes også en alfabetisk liste over alle de anvendte kildetyper.
Introduktion til kilderne
Nationalitetskamp
Her er samlet kildetyper, der beskriver de dansksindede sønderjyders kamp for at bevare dansk sprog og kultur under tysk fremmedherredømme.
Industri
Industrialiseringen skabte økonomisk vækst – og havde en lang række positive og negative følgevirkninger. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke kildetyper man kan bruge i forhold til at undersøge industrialiseringen og dens konsekvenser. På Aargang 0 er kun medtaget Erhvervstællingen 1935 som kildetype. Man kan dog finde en række kilder, ikke mindst til følgevirkningerne, på kildepakken Dansk byhistorie 1750-1950. Fra Københavns Politi findes f.eks. “Journalsager vedr. overbefolkede lejligheder 1863-1870” og “Skadelige næringsbrug ang. røg- og lugtgener 1863-1933”.
Uddannelse
I kilden uddannelse kan du læse om eksamensprotokoller, indskrivningsbøger, Matrikel eller elevfortegnelse, Skoledagbøger og embedsbøger.
Sundhedsvæsen
I kilden uddannelse kan du læse om dødsattester, patientjournaler og jordemoderprotokoller.
Socialvæsen
I kilden uddannelse kan du læse om ansøgning til Den Sønderjydske Fond, I-akter, indstilling om tvangsfjernelse, overværgerådssager, stambøger og værgerådsprotokoller.
Skattevæsen
Den ældste grund til, at magthaverne i et samfund kan ønske sig en registrering af befolkningen, er ganske enkel: Det giver mulighed for at opkræve skatter. Længe gik skatterne til præstens, godsejerens og kongens underhold (og krigsførelse). Men skatterne ændrede mere og mere formål og karakter – til en vis grad i takt med, at Danmark blev et mere og mere demokratisk samfund. Skatterne skulle tjene til det fælles bedste. Og måden at beregne skat på kunne være med til at udligne de værste sociale uligheder i samfundet.
Retsvæsen
I grundloven fra 1849 bliver magten delt i tre: Den lovgivende (folketinget), den udøvende (regeringen) og den dømmende (domstolene).
Befolkning
Denne gruppe af kildetyper er kendetegnet ved, at de i forskellig grad beskriver den danske befolkning. Befolkningens sammensætning og fordeling er én type af undersøgelse, som kan foretages på baggrund af kilderne. En anden type er undersøgelser om det enkelte menneske. I kilderne kan man finde oplysninger om hver eneste dansker fra omkring 1700 til i dag. De nyeste oplysninger er dog ikke tilgængelige endnu.
Andet
Under denne kilde kan du læse om kilderne: Aktier, annoncer, breve, erindringer, essays, forestillinger, fotos, rigsdagstidende, statistisk Årbog og synsforretninger.
