Written by 11:31 Kulturarv i børnehøjde

Summer School – Cultural Heritage

International og tværfaglig sommerskole om kulturarv (2019-2027) i samarbejde mellem UCL og europæiske universiteter med fokus på identitet, turisme, uddannelse og bæredygtighed – 5 ECTS.

UCL’s internationale sommerskole om kulturarv samler siden 2019 studerende og undervisere fra Danmark, Norge, Finland og Polen i et tværfagligt forløb på 5 ECTS. Med kulturarv som omdrejningspunkt arbejder deltagerne med spørgsmål om identitet, turisme, uddannelse og bæredygtighed i et europæisk perspektiv.

Projektets formål

UCL’s internationale sommerskole om kulturarv udspringer af et samarbejde mellem HistorieLab og Universitetet i Sydøst-Norge (USN), som blev indledt i 2019. Siden da har sommerskolen udviklet sig til et stærkt, europæisk partnerskab, der i dag også omfatter University of Turku (FI) og University of Silesia in Katowice (PL).

Sommerskolen er et tværfagligt og engelsksproget forløb på 5 ECTS-point, der udbydes til studerende på tværs af uddannelser ved UCL og partnerinstitutionerne. Undervisere fra lærer- og pædagoguddannelsen med tilknytning til HistorieLab deltager aktivt i planlægning og gennemførelse.

Under titlen Cultural Heritage: Issues of National Identity, Cultural Tourism and Education arbejder de studerende med kulturarv som omdrejningspunkt for analyser af national identitet, uddannelse, oplevelsesøkonomi og bæredygtighed. Gennem internationale perspektiver og tværfagligt samarbejde undersøger deltagerne, hvordan kulturarv former samfund, fællesskaber og fremtidens pædagogiske og didaktiske praksisser.

Projektperiode

Projektets forløber i perioden år 2019-2027.

Medarbejdere

Her kan du se hvilke medarbejdere, der er tilknyttet projektet Kulturarv i børnehøjde.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close