Historier om Danmark – Den sene middelalder

Pestepidemien, Den Sorte Død, der hærgede store dele af Europa i midten af 1300-tallet, har ofte stor fylde i forløb om middelalderen. Der er ingen tvivl om, at epidemien fik store konsekvenser i Europa. Ingen ved, hvor mange der omkom, måske mellem 1/3 og halvdelen af befolkningen. Dengang vidste man ikke noget om pestens egentlige årsager, men der var mange forklaringer, lige fra Guds straf mod menneskenes syndige liv til, at det var ”uddunstninger” fra vulkanudbrud.

Ifølge Pave-kirkens egen lære var kirken forbindelsesleddet mellem Himlen og menneskene på Jorden. Nogle historikere mener, at da Pave-kirken trods ihærdig indsats ikke formåede at få stoppet pesten, skabte det en vis tvivl om kirkens lære, en tvivl der gødede jorden for f.eks. Luthers kritik af paven i begyndelsen af 1500-tallet. Mange klostre gjorde ellers en ihærdig indsats for at hjælpe de pestramte – ligesom munkene forsøgte at hjælpe og endda behandle andre af middelalderens sygdomme.

Den dramatiske nedgang i befolkningsmængden var til gavn for bønderne, hvoraf mange var fæstere. På godserne var der mangel på arbejdskraft, og det betød, at bønderne krævede bedre forhold. Bøndernes mulighed for at nyde godt heraf blev dog bremset af kongemagtens lovgivning.

Politisk var den sene middelalder en storhedstid for den danske kongemagt. Da Valdemar Atterdag blev konge i 1340, begyndte han at frikøbe og tilbageerobre det pantsatte land. Siden erobrede han nye områder, eksempelvis Gotland i 1361. Det gav ham dog alvorlige problemer med de magtfulde Hansestæder.

Efter Valdemar Atterdags død i 1375, blev hans datter Margrete 1. regent, først i Danmark, så i 1388 i Norge og endelig året efter i Sverige. Kronen på hendes livsværk var Kalmarunionen, som blev indgået i 1397, hvor hendes plejesøn Erik af Pommern blev konge over de tre nordiske lande.

Især i ældre dansk historieskrivning fremstilles Kalmarunionen som en succes – ikke kun for den danske kongemagt, men for Danmark som sådan. Det kan dog diskuteres. Efter Margrete døde i 1412, og Erik fik den reelle magt, voksede svenske stormænds utilfredshed med ham. Og i 1439 blev han afsat i både Sverige og Danmark og få år senere også i Norge. Frem til Kalmarunionens endelig opløsning i 1523 var Sverige skiftevis med og uden for unionen. Det endelige brud var en konsekvens af Det Stockholmske Blodbad i 1520, som Christian 2. havde ansvaret for.

Også Norge forsøgte at forlade unionen i 1520’erne. Men en stor del af de norske stormænd var døde under Den Sorte Død. Derfor havde man ikke magt til at rive sig løs, men var tvunget til at blive i riget Danmark-Norge til 1814. Det var i øvrigt en periode, som i ældre norske historiebøger blev betegnet som ”danskernatten”.

Der er flere begrundelser for at inddrage tematik for perioden i undervisningen. At sammenligne synet på sundhed og sygdom – herunder opfattelsen af årsager til sygdom og det sociale sikkerhedsnet – i middelalderen og nu er relevant. Det er endvidere oplagt, at eleverne undersøger problemstillingen: Hvordan lykkedes det Margrete 1. at få så stor magt i en ellers mandsdomineret verden? Her er det nærliggende, at eleverne forholder sig kritisk til de forklaringer, der fremsættes i tv-serien. Endelig er det jf. problemstillingen værd at diskutere holdbarheden i udtryk som den ”mørke” middelalder, og hvorfor denne forståelse af middelalderen overhovedet er opstået.

Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.

Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen