Dette tema handler om, Tour de France og bagsiden af cykelsporten. Find kilder om dopingskandalen i 1991, Bjarne Riis’ indrømmelse af brugen af doping og dopingbrug i dansk cykelsport. Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Tour de France går under navnet ’verdens hårdeste cykelløb’. Journalisten Joakim Jakobsen mener ligefrem, at Tour de France er en decideret pervers sport, fordi præstationerne er så fysisk hårde for rytterne, at det næsten er naturstridigt. Doping har altid været en del af Tour de France. Helt tilbage fra de første løb i starten af 1900-tallet blev stoffer som heroin og amfetamin anvendt for at forbedre cykelrytternes præstationer.
Doping kommer af det engelske ord ’dope’, som betyder at bedøve, og det henviser til ulovlig brug af stimulerende midler under træning og konkurrencer for at forbedre sportsindsatsen. Stofferne virker typisk ved at de hæmmer træthed og medfører øget blodgennemstrømning til musklerne som dermed bedre kan optage ilt og yde mere. Den Internationale Olymiske Komité har udarbejdet en liste med stoffer og metoder, som er ulovlige. Sportsfolk, som bliver testet positive for doping, bliver første gang straffet med diskvalifikation og udelukkelse fra sporten i to år. Anden gang bliver man udelukket fra sporten på livstid.
Fra 1968 begyndte man mere systematisk at teste for doping i forbindelse med stævner og konkurrencer.
Doping og Tour de France
Tour de France har især siden starten af 1990’erne været sat i forbindelse med massivt dopingmisbrug. Løbets arrangører har i mange år kæmpet ihærdigt for at komme af med dopingimaget. Men nogle mener, at man i Tour de France bør lempe regler og tillade en vis mængde doping, så længe det ikke er skadeligt for rytterne.
I Tour de France er det især misbrug af stoffet EPO, som har været udbredt. EPO er et hormon, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer i kroppen og som sprøjtes ind i kroppen på cykelrytterne. Misbrug af EPO er sat i forbindelse med flere uforklarlige dødsfald blandt hollandske og belgiske cykelryttere omkring 1990.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Dopingskandalen i 1991
Kilde a)
Forfatteren Joakim Jakobsen skriver bogen Tour de France. Verdens hårdeste cykelløb om hvordan stjerneholdet PDM under touren i 1991 pludselig begyndte at skrante og rytterne trak sig én efter én:
”Efter en uges cykelløb begyndte det stjernespækkede PDM-hold med Erik Breukink, Sean Kelly, Uwe Raab, Jean-Paul van Poppel og Raúl Alcalá at skrante gevaldigt.
L’Équipe [en fransk sportsavis] undrede sig:
De taler om en mystisk virus, som giver rytterne feber og ømhed i hele kroppen. Det kunne også være en salmonellaforgiftning, vurderer holdets ledere. Begge forklaringer er mere end skrøbelige: Hvordan kan det så være, at ingen i staben – hverken direktører, mekanikere eller massører – er ramt?
L’Équipe kontaktede også de hoteller, hvor PDM havde boet, og fik at vide, at hele PDM-flokken fik samme menu. På 10. etape udgik fem af PDM-rytterne, og dagen efter fulgte de fire sidste trop […] Uha, de havde 38,5 i feber, og så var det jo ganske uforsvarligt at fortsætte. […] L’Équipe konstaterede, at det da vist mest var PDM’s image, der var virusramt. Alle var sikre på, at det var det nye vidundermiddel inden for doping, der havde knækket holdet: EPO eller erytropoetin. […]
I 1991 var det stadig umuligt at spore EPO, og lægerne kunne ikke gøre andet end at opstille grænser for andelen af røde blodlegemer, den såkaldte hæmatokritværdi. Men man vidste, at EPO-brug kunne udløse både hjerteanfald og mere harmløse symptomer som dem, PDM-holdet døjede med.
Breukink & Co. Var altså væk efter 11. etape.”
(Kilde: Joakim Jakobsen: Tour de France. Verdens hårdeste cykelløb, Lindhardt og Ringhof 2020, side 517)
Spørgsmål
- Hvordan forholder den franske sportsavis L’Équipe sig til cykelholdets sygdom og til doping?
- Hvorfor mistænker mange aviser det for at være EPO?
Kilde b)
Den danske journalist Jørgen Nielsen skrev i 2008 på netmediet feltet.dk at en tidligere holdlæge i en belgisk TV-udsendelse havde tilstået, at det rent faktisk var hans skyld, at hele PDM-holdet med kaptajn Erik Breukink i 1991 måtte udgå af Tour de France.
”Efter en nat med feber og opkastning over hele linjen måtte PDM-holdet trække sig efter 11. etape fra Quimper til Saint-Herblain i Tour de France 1991. Forinden havde holdets sprinter, Jean-Paul van Poppel, formået at vinde 7. etape.
Den officielle forklaring på holdets kollektive sygdom blev opgivet som madforgiftning – sandsynligvis fordærvet kylling – men den daværende holdlæge Wim Sanders indrømmede i TV-programmet forleden, at virkeligheden var en anden.
Under Tour de France gav han rytterne kostsupplementet Intralipid i form af injektioner [indsprøjtninger]. Og han havde ikke taget en ny emballage hver gang men adskillige gange brugt den samme, indtil den var tømt. Dvs. perforeret flaskens membran mange gange og senere injiceret flere forskellige ryttere med produktet.
Sanders indrømmede desuden, at han aldrig havde hørt om Intralipid, før han begyndte af anvende det:
”Vi prøvede alt for at forbedre vores præstationer. Men dette middel skulle jeg aldrig have brugt. Så jeg kan godt forstå, hvis rytterne bliver sure. Og rent faktisk har jeg måske taget en etapesejr fra Breukink”, indrømmede Wim Sanders iflg. Sportwereld i programmet.”
(Kilde: Jørgen Nielsen: Helt Tourhold besejret af baktier, feltet.dk, 18. januar 2008)
Spørgsmål
- Hvorfor mon cykelrytterne tog indsprøjtningerne med kosttilskuddet uden helt at vide, hvad det var?
- Hvorfor indrømmer holdlægen først i 2008, næsten 17år senere, at han var skyld i cykelholdets sygdom?
- Ville du tage doping, hvis en læge garanterede, at det ville forbedre din præstation?
Kilde c)
Cykelrytterne Gert Jakobs og Erik Breukink ved Tour de France i 1993. Den hollandske cykelrytter Erik Breukink var en af de ryttere på PDM-holdet, som måtte udgå pga. feber i 1991. Han fik aldrig en etapesejr efterfølgende.
Kilde 2: Riis indrømmer doping
Cykelrytteren Bjarne Riis vakte stor begejstring i Danmark, da han som den første dansker nogensinde vandt løbet i 1996 efter en suveræn bjergkørsel. Ledelsen af Tour de France valgte imidlertid at slette Riis fra den officielle vinderliste, efter at han i 2007 på et pressemøde indrømmede, at han havde taget doping i årene 1993-1998. Det var i de år, hvor han vandt sine største sejre. Ledelsen ændrede dog beslutningen året efter, og hans navn kom igen på vinderlisten.
En ung Bjarne Riis i 1989.
Kilde a)
Trods mistanker indrømmede Bjarne Riis i mange år ikke sit dopingmisbrug. Det følgende er et lille udpluk af de svar, han gav i interviews, når han blev spurgt ind til doping:
“Naturligvis har jeg ikke taget doping, og jeg tager afstand til alt, som hedder doping, det ligger klart og fast.”
“Nej, jeg har aldrig brugt EPO, så hold da op for f… pokker.”
Da Riis blev interviewet uden for rytterbussen af DR under Tour de France 1998, sagde han:
“Jeg er 34 år, og jeg har kørt siden jeg var 7 år. Jeg har aldrig følt mig mere sund og rask end i øjeblikket. Så skal man fandeme ikke beskylde mig for det ene og det andet.”
(Kilde: Wikiquote)
Kilde b)
På et pressemøde i maj 2007 indrømmede Bjarne Riis for første gang sin brug af doping under Tour de France:
”Bjarne Riis tøvede længe. De indledende bemærkninger var overstået. Og nu skulle de afgørende ord falde.
»Jeg har taget doping. Jeg har taget EPO. Det var en del af min hverdag … jeg har selv købt det. Jeg har selv taget det«, sagde Bjarne Riis og blev badet i en voldsom byge af blitzlys.
Bjarne Riis fortalte pressen, at han havde taget doping fra 1993 og frem til 1998. Han købte selv dopingmidlerne og vil ikke skyde skylden på nogen andre. Heller ikke de meget udskældte læger, som han mener gjorde hvad de kunne, for at passe på rytterne.
Bjarne Riis undskyldte over for de mennesker, som har tiljublet ham og troet på hans forklaringer igennem årene. Alligevel slår han fast på, at han er stolt over de resultater, han har opnået.
– Jeg ved godt at jeg ikke er kommet helt ærligt til dem. Men jeg ved hvor meget jeg har kæmpet, sagde Bjarne Riis, der som han kom længere frem i teksten virkede mere og mere frigjort i sin stemmeføring og sit kropssprog.
Bjarne Riis er den første Tour de France-vinder, der erkender at have benyttet doping i verdens største cykelløb. Og han erkendte, at han på den baggrund vel ikke er en værdig vinder.
– Min gule trøje ligger i en papkasse derhjemme. Den betyder ikke noget for mig. Mine oplevelser og mine minder har jeg for altid, sagde Bjarne Riis.
(Kilde: Mikkel Gottlieb: Riis indrømmer doping i Berlingske Tidende, 25. maj 2007)
Spørgsmål
- Hvorfor skulle der mon gå så mange år, inden Bjarne Riis indrømmede sit dopingmisbrug?
- Diskuter om Riis er var en værdig vinder, når han havde brugt doping
- Hvorfor mon Riis på pressemødet siger, at den gule vindertrøje ikke mere betyder noget for ham?
Kilde 3: Tour de doping i Danmark
I 2015 udgav Danmarks Idrætsforbund og Anti Doping Danmark en rapport om doping i dansk cykelsport i årene 1998-2015. En tidligere dansk toprytter udtrykker i rapporten følgende:
”Jeg oplevede EPO som et konkurrencevilkår i 90’erne, men for mig ødelagde EPO noget af det fundamentale ved cykelsporten, nemlig at de mest seriøse ryttere blev bedre. Med EPO blev alle bedre.” […] Med EPO’ens indtog i cykelsporten blev den mentale grænse for sejr forskubbet, sådan at forstå, at de, der ikke dopede sig, var sat af på forhånd. Man troede ganske enkelt ikke, at man kunne vinde uden EPO.”
(Kilde: Rapport om doping i dansk cykelsport 1998-2015, Dansk Idrætsforbund, 2015, side 56)
Kilde 4: Kompakte muskelryttere
Kilde a)
Toprytter Luis Herrera opgav cykelkarrieren i 1991. Forfatteren Joakim Jakobsen beskriver udviklingen inden for cykelsporten i årene 1960-1990 således:
”Amfetaminen i 1950’erne og 1960’erne skabte afmagrede, senede skikkelser, og de blev i 1970’erne og 1980’erne afløst af steroidernes mere kompakte cykelryttere. […]
Verdenstoppen i 1990’erne blev tungere og tungere. Det er naturligvis en generalisering, men det er et faktum, at 1990’erne med ét bød på Tour-vindere og topryttere i en vægtklasse, som ikke var set siden Francois Faber i 1909. Det fik Luis Herrera til at opgive karrieren. Han kørte sin sidste Tour her i 1991. Senere forklarede han:
”Da jeg begyndte at se ryttere med store, brede røve stige til vejrs som flyvemaskiner, forstod jeg, hvad der foregik. Og så foretrak jeg at sige stop.”
(Kilde: Joakim Jakobsen: Tour de France. Verdens hårdeste cykelløb, Lindhardt og Ringhof 2020, side 517)
Kilde b)
Luis Alberto “Lucho” Herrera er en tidligere cykelrytter. Han var den første colombianer, som vandt en etape i Tour de France.
Luis Herrera i 2009.
Kilde c)
Francois Faber (1887-1915) var en luxembourgsk cykelrytter, der var forholdsvis kraftigt bygget. Han deltog i Tour de France første gang i 1906.
Luis Herrera i 2009.
Erik Breukink (1964-) er en tidligere hollandsk cykelrytter.
Erik Breukink i Tour de France 1993.
Spørgsmål
- Forklar hvorfor Luis Herrera valgte at stoppe karrieren i 1991
- Hvordan påvirker forskellige former for doping cykelrytternes udseende?
- Hvordan har dopingen ændret sig gennem tiden?
- Sammenlign billederne af cykelrytterne Francois Faber (1910) og Erik Breukink (1993). Hvordan er deres kropsfacon forskellige, og hvordan kan det mon forklares?
Kilde 5: For og imod doping
Kilde a)
Forfatteren til bogen Tour de France. Verdens hårdeste cykelløb, Joakim Jakobsen, blev i 2006 spurgt om sin holdning til doping i avisen Information:
”Tour de France kan ikke gennemføres uden doping, så derfor kan man lige så godt lade rytterne selv sætte grænsen, siger journalist og forfatter til bogen ‘Le Tour’, Joakim Jakobsen. Alternativet er at lukke Tour de France, mener han.
– Joakim Jakobsen, hvorfor skal man tillade doping i Tour de France?
“Der har altid været og vil altid være doping i Tour de France. Tour de France er så vildt og perverteret i sig selv, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at gennemføre løbet uden.”
– Hvad vil det gavne at tillade doping?
“Hvad vil det ikke gavne? De bruger det jo alligevel. Det er os, der kommer rendende med et gigantisk hykleri. For vi vil jo gerne se dem køre over de her afsindige stigninger og samtidig kræver vi, at de er øko-engle.”
[…]
“Cykelrytterne har jo selv valgt at yde denne her kæmpe præstation. Der er jo ikke nogen, der propper kanylerne i dem, det gør de selv, så de begår ikke nogen forbrydelse mod nogen.”
– De begår ikke en forbrydelse imod de andre ryttere?
“Nej, for de er lige så dopede.”
– Begår de ikke en forbrydelse mod sporten?
“Tour de France er en forbrydelse i sig selv. Selv uden doping er det er en forbrydelse mod en menneskekrop.”
– Ville det ikke korrumpere løbet og cykelsporten at tillade fri doping?
“Jeg går ikke ind for fri doping. Jeg går ind for, at vi skal stoppe hysteriet, så vi kan finde ud af, hvilken mængde der egentlig er brug for. Så rytterne selv kan finde en grænse. Vi kan konstatere, at det bliver brugt hele tiden, så vi må erkende, at de har brug for det, hvis de skal køre det løb, vi gerne vil se. Hvis vi vil have Tour de France, må vi acceptere, at der bruges visse medicinske hjælpemidler.”
[…]
– Burde man ikke i stedet ændre formen på løbet, så rytterne ikke var tvunget til at begå noget ulovligt?
“Så bliver det motionsløb, og så gider jeg i hvert fald ikke kigge på det. Det, der er særligt ved Tour de France, er, at det er vildt, det er perverst og opslidende.”
[…]
“Det er da deres egen krop. Men det har alle dage været et løb på dope. I gamle dage kørte de på heroin.”
– Hvis man tillader doping, risikerer man så ikke at rytterne ligger og dør på cyklerne, ligesom i 1960’erne?
“Jo, det er også derfor, jeg ikke går ind for fri doping. Rytterne skal selv sætte grænsen, ligesom de selv har sat en grænseværdi for EPO på 50 hæmatokrit (andelen af røde blodlegemer i blodet, red.).
[…]
På en hård bjergetape forbrænder rytterne energi, der svarer til fire-fem gange den energi, der bliver forbrændt i et marathonløb. Det er jo en pervers form for sport, på den måde er cykelsporten et selvmisbrug.”
(Kilde: Doping I – Det er en del af sporten, Information, 7. juli 2006)
Kilde b)
Protester mod doping.
Tilskuere med protestbanner under Tour de France i 2006.
Spørgsmål
- Hvad er Joakim Jakobsens holdning til doping i Tour de France?
- Hvad mener Joakim Jakobsen med, at Tour de France er en pervers form for sport og at cykelsport er selvmisbrug?
- Hvorfor tager cykelrytterne mon doping?
- Diskutér om I tror, at doping er blevet værre i cykelsporten gennem årene.
- Diskutér om doping er en forbrydelse mod cykelsporten og bør forbydes, eller om det er hyklerisk at kræve, at rytterne ikke bruger doping.
