Undervisningsforløb om historiebrug

Written by 13:15 Uv-forløb 5.-6. klasse

Historiebrug – en introduktion

Hvad bruger vi historien til?

Historie ligger i diskurser, som vi bruger i dagligdagen og som kan være en vigtig del af vores forståelse af os selv.
Dette undervisningsforløb handler om hvordan vi bruger historien, og hvilken betydning det har, hvordan den nedskrives og fortælles. 
Forløbet henvender sig til 5.-6. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.

Præsentation og begrundelse

Forløbet er en introduktion til historiebrugsbegrebet og giver eleverne en overordnet forståelse af, hvad historiebrug er, hvordan vi kan inddele den i forskellige former for historiebrug, og hvordan historie bruges i deres hverdag. For at eleverne kan identificere historiebrug, kan de have gavn af at forstå, hvilke teorier og tanker der ligger bag, og tilegne sig visse begreber.

Forløbet er opbygget således at eleverne arbejder med teori og sætter teorien i spil i forhold til egne erfaringer og andre konkrete eksempler.

Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.

Undervisningsforløb om historiebrug

Undervisningsforløb

Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er kort (1-4 lektioner)

Problemstilling


Kan man bruge og misbruge historie?

Kompetenceområde/-mål

Historiebrug

Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum

  • Eleven kan konstruere historiske fortællinger
  • Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser
  • Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie
  • Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie

Materialer

  • Tanja Andersen: Historiebrug. Teksten downloades som bilag 1 sammen med lektionsplanen.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close