Historier om Danmark – Det svære demokrati

Den 29. oktober 1929 brød det amerikanske aktiemarked sammen. Wall Street krakket eller den såkaldte ”sorte tirsdag” ses ofte som den udløsende årsag til en verdensomspændende økonomisk krise. Krisen havde dog flere langsigtede årsager som f.eks. spekulationen i aktier op gennem 1920’erne og overproduktion. Danmark eksporterede især landbrugsvarer til Tyskland og Storbritannien, mens samhandel med USA var begrænset. Derfor gik der næsten to år, før krisen for alvor ramte Danmark. I 1932 nåede arbejdsløsheden nye højder. Blandt murere og tømrer var næsten halvdelen arbejdsløse.

Allerede i slutningen af 1920’erne faldt prisen på korn dramatisk. Det var slemt for landmændene, men de klarede den, fordi de kunne bruge kornet som foder til husdyrene. Men da krisen førte til, at mange arbejdere blev arbejdsløse, skabte den yderligere problemer for landmændene. De arbejdsløse fik næsten ingen hjælp. Derfor måtte de skære kraftigt ned på madbudgettet. Det betød, at landmændene fik svært ved at sælge smør, kød og andre landbrugsvarer. Derfor raslede priserne på landbrugsvarer ned. Landmændene fik svært ved at betale deres terminer, og trods skattelettelser og andre ordninger gik flere tusinde landbrug på tvangsauktion.

I januar 1933 mødtes lederne fra oppositionspartiet Venstre med lederne af regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Efter langstrakte forhandlinger nåede de frem til det, der senere er blevet kendt som Kanslergadeforliget. De centrale punkter i forliget var forbud mod at strejke og lave lockout i et år. Kronen blev devalueret. Landmændene fik deres ejendomsskat og afdrag på lån sat ned. Desuden købte staten flere tusinde kreaturer for at komme overproduktionen af kød til livs. Endelig satte det offentlige (staten) en række store anlægsbyggerier i gang (bl.a. broen over Lillebælt) for at afhjælpe arbejdsløsheden.

I eftertiden er især socialreformen set som det vigtigste element i Kanslergadeforliget. Det betød, at alle, der på grund af sygdom, alderdom, arbejdsløshed osv. ikke kunne klare sig selv, fik ret til hjælp fra det offentlige. Det skete i form af fire lovpakker om ulykke-, arbejdsløsheds- og folkeforsikring samt lov om offentlig forsorg. På den måde blev socialreformen begyndelsen på velfærdssamfundet.

Kanslergadeforliget er et af de første og mest markante eksempler på, at partier, der anså demokratiet som et ufravigeligt grundlag, og trods deres helt forskellige opfattelser af hvordan samfundet skulle indrettes, kunne samarbejde. Det samarbejdende folkestyre var antageligt med til at kommunister, nazister og andre anti-demokratiske partier og grupperinger fik begrænset tilslutning i Danmark.

Den 9. april besatte Tyskland Danmark. Sammenlignet med den tyske besættelse af andre europæiske lande var den i de første 3½ år fredelig. Regeringen så en fordel i at samarbejde med Tyskland. Det samme gjaldt mange danske virksomheder og landmænd, der tjente godt på samarbejdet. Gradvist – og i takt med tysk tilbagegang på slagmarken – voksede modstanden mod besættelsen. I august 1943, da besættelsesmagten krævede dødsstraf for sabotage, trådte regeringen tilbage. Samarbejdspolitikken fortsatte dog til krigens afslutning og blev varetaget af departementscheferne og andre ledende embedsmænd i staten.

I begyndelsen af oktober 1943 iværksatte besættelsesmagten en aktion mod de ca. 7.500 jøder, der var i Danmark. Bortset fra knapt 500, som blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet, undslap jøderne til Sverige. Mange jøder måtte betale en høj pris til fiskere og andre bådejere for at blive sejlet til Sverige. Redningen af de danske jøder gav i efterkrigstiden Danmark et godt ry, som var en modvægt til den i samtiden belastede samarbejdspolitik. Det viste sig dog senere, at besættelsesmagtens indsats for at arrestere jøderne og forhindre deres flugt var halvhjertet. Således var de danske myndigheder advaret om den forestående aktion, og besættelsesmagten sørgede for, at de tyske patruljefartøjer i de afgørende dage holdt sig væk fra Øresund.

Forløbet præsenterer eleverne for dramatiske år i dansk historie. Arbejdet med det kan støtte elevernes bevidsthed om, at demokrati som styreform ikke er noget naturgivent, men noget man aktivt må værne om og udvikle. I dag er velfærdssamfundet, som det udviklede sig i det forrige århundrede, udfordret. Forløbet kan give eleverne et grundlag for at forholde sig til, hvordan velfærdssamfundet bør være fremadrettet.

Tv-seriens afsnit ”Det svære demokrati” omhandler perioden fra parlamentarismens indførelse i 1901 til sammenbruddet af samarbejdspolitikken i 1943. Undervisningsforløbet her fokuserer på perioden fra 1930-1943.

Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen