Undervisningsforløb om Vikingetiden

Written by 11:06 Uv-forløb 3.-4. klasse

Historier om Danmark – Vikingetiden

Var Vikingetiden virkelig en dansk storhedstid?

Dette undervisningsforløb handler om Vikingetiden og denne periodes betydning for dansk historie og kultur.
Forløbet henvender sig til 3.-4. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.

Præsentation og begrundelse

En stor del af den periode, der i europæisk historie betegnes som tidlig middelalder, kaldes i Nordeuropa for vikingetiden. Siden 1800-tallet er vikingetiden blevet set som en storhedstid for de nordiske lande og er blevet brugt til at styrke en national identitet og selvforståelse. Også i dag er perioden populær. Flere museer i Danmark har særligt fokus på vikinger, og de bruges i reklamer og markedsføring. Emnet er i forskellige variationer også udbredt i historieundervisningen. Det er derfor væsentligt, at eleverne i arbejdet med emnet også beskæftiger sig med, hvordan og hvorfor vikinger bliver brugt i forskellige sammenhænge.

Tidsmæssigt kan vikingetiden afgrænses lidt forskelligt. Vægter man vikingerne som krigere og sørøvere sætter man ofte periodens begyndelse til angrebet på det nordengelske kloster Lindisfarne i 793. Ud fra et handelsmæssigt perspektiv kan vikingetidens begyndelse sættes til starten af 700-tallet, hvor centrum for den europæiske handel rykker mod nordvest, og byer som Ribe opstår.

Uanset hvilken vinkel vikingetiden ses under, er sejlet og det manøvredygtige vikingeskib forudsætningen for handel og togter.

Man kan dele vikingetiden op i en tidlig periode, der er kendetegnet ved vikingernes raids mod de britiske øer og andre områder i Vesteuropa. Senere følger en tid med bosættelser i bl.a. England og på de nordatlantiske øer. I den sidste del af vikingetiden er det de store erobringstogter under ledelse af konger som Svend Tveskæg og Knud den Store.

Vikingetidens afslutning fastsættes f.eks. til 1066 med slaget ved Hastings eller 1086 med mordet på Knud den Hellige. Han var den sidste konge, der forsøgte at (gen)erobre England.

Kanonpunktet Jellingestenen hører til i vikingetiden. Runeindskriften på stenen er Harald Blåtands egen beskrivelse af sine bedrifter, hvis troværdighed der kan sættes spørgsmålstegn ved. Ringborgene vidner om, at han faktisk herskede over det nuværende Danmark og Skånelandene. Derimod erobrede han ikke Norge, men en norsk jarl anerkendte ham som sin overherre. Harald og en del af hans høvdinge lod sig nok døbe, men spor af kultsteder fra 1200-tallet viser, at man længe efter Harald Blåtands tid dyrkede hedenske guder.

For at aktivere elevernes refleksion over sammenhænge og forskelle mellem fortid og nutid, vil der i forløbene både blive lagt op til gruppearbejder, egne aktiviteter ud af klasseværelset og inddragelse af eksterne læringsmiljøer.

Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.

Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen

Undervisningsforløb om vikingetiden

Undervisningsforløb

Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er mellemlangt (5-8 lektioner)

Problemstilling

Hvem var vikingerne – og hvad betyder de for os i dag?

Kompetenceområde/-mål

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv

  • Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden
  • Eleven har viden om relativ kronologi
  • Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
  • Eleven har viden om kanonpunkter
  • Eleven kan sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv
  • Eleven har viden om fællesskaber før og nu

Kildearbejde

Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden

  • Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden
  • Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet
  • Eleven kan læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold
  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber om historiske kilders formål og struktur

Historiebrug

Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie

  • Eleven kan skelne mellem typer af historiske fortællinger
  • Eleven har viden om særtræk ved historiske fortællinger
  • Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier
  • Eleven har viden om historiske scenarier

Materialer

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close