Hvordan får man overblik over flere hundrede års danmarkshistorie? Hvorfor gik Romerriget under? Og hvordan kan fortiden hjælpe os med at forstå klimakrisen i dag?
Det er nogle af de spørgsmål, eleverne arbejder med i den nye grundbog Kronologi og sammenhæng, som netop er udkommet som iBog hos Systime. Bogen er skrevet af Christopher Vassaux Noe og Rasmus Kjærgaard Petersen og er en del af grundbogsserien At tænke i tid. Udgivelsen er blevet til i samarbejde med Historielab, med Jens Aage Hosbond Poulsen, lektor emeritus ved fra HistorieLab, som redaktør.
Kronologi og sammenhøng
Bogen giver lærere og eleverne redskaber til at arbejde med kronologi og sammenhængsforståelse. Gennem tre temakapitler om Danmark i krig, Romerrigets fald og klimahistorie arbejder eleverne med historiske forløb og problemstillinger. Undervejs bygger de blandt andet tidslinjer, arbejder med historiske kort og udvikler forklaringsmodeller.
Grundbogsserien ”At tænke i tid” rummer også bøgerne Kildearbejde i historie og Konspirationsteorier og alternative historier. Også her har personer med tilknytning til HistorieLab bidraget: Loa Bjerre som redaktør på Kildearbejde i historie og Rikke Alberg Petersen som forfatter på Konspirationsteorier og alternative historier.
Bogens struktur
Bogen er opdelt i fire kapitler:
- Ind i Kronologi og sammenhæng introducerer gennem interaktive øvelser og med renæssancen som case til tidslinjer, brud og kontinuitet som redskaber til at skabe kronologisk overblik og begivenheder, årsager og konsekvenser som en ramme for at forstå historiske sammenhænge.
- Danmark i krig undersøger, hvordan Danmarks internationale rolle har udviklet sig fra midten af 1500-tallet og frem til i dag, og sætter fokus på både sikkerhedspolitik, krigsførelse, kultur og styreformer. Kapitlet introducerer til mindmap og tidslinjer som redskaber til at skabe henholdsvis synkront og diakront overblik og træner eleverne i at læse historiske kort systematisk. Desuden skaber eleverne forståelse af historiske sammenhænge ved hjælp af årsags-virkningsnet. I opsamlingen arbejder eleverne med at skabe et samlet overblik og med, hvordan danmarkshistorien kan fortælles ud fra både et progressivt og et regressivt historiesyn.
- Romerrigets fald stiller skarpt på den historiske udvikling, der førte til Det Vestromerske Riges undergang. I de første afsnit skaber eleverne sig selv et synkront og diakront overblik over først hele antikken og derefter over den romerske kejserperiode. Efterfølgende introduceres eleverne til historisk aktør- og strukturanalyse og trænes i at anvende disse faglige redskaber på forklaringer af, hvorfor Det Vestromerske Rige gik under. Kapitlet afsluttes med en diskussion af, hvornår antikken sluttede og middelalderen begyndte, og en refleksion over relevansen af Romerrigets fald for forståelse af nutiden.
- Klimahistorie handler om menneskets forhold til naturen og den historiske udvikling i det helt store perspektiv. I kapitlet lærer eleverne om, hvordan menneskets opfattelse og udnyttelse af naturen har ændret sig over tid, hvordan øgede menneskelige aktivitet resulterer i øget pres på dyr og planter, og hvordan miljø- og klimapolitikken har udviklet sig siden 2. verdenskrig. Metodisk bygger kapitlet oven på de tidligere kapitler i forhold til periodisering, brud og kontinuitet og træner derudover eleverne i at identificere, analysere og udforme kausale, intentionelle og funktionelle forklaringer.
