Lektion 6. Projekt om besættelsestiden

I denne lektion skal du arbejde med et projekt om historiske spillefilm, hvor den fortalte tid er den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Produktet af dit projekt skal være en video med filmklip, der viser, hvordan historien om besættelsen i filmene har ændret sig i tidens løb.

6.1 Læringsmål og omfang (lektion 6)

Lektionen er rettet mod følgende læringsmål:

Jeg kan finde klip fra historiske spillefilm, der viser, at fortællingen om besættelsestiden og dens aktører har ændret sig.
Jeg kan bruge klippene til at gøre rede for forandringerne.
Jeg kan fremstille en video, der ved hjælp af klip fra historiske spillefilm beskriver og forklarer ændringer af fortællinger om besættelsestiden over tid.
Jeg kan forklare, hvordan ændringerne af historiske spillefilms fremstilling af besættelsestiden er et udtryk for ændringer i den kollektive historiebevidsthed.

Det tager ca. 3 gange 45 min. at gennemføre denne lektion.

6.2 Historisk baggrund

Instruktion:

Læs teksten, som du skal bruge i opgave 6.3. Fokusér på under læsningen på forløbet af besættelsen og på hvordan man opfattede den danske modstandskamp, da krigen var slut.

Tekst om besættelsestiden:

Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. Landet var besat til den 5. maj 1945.

I starten af besættelsen arbejdede den danske regering sammen med Tyskland. Danske landmænd og mange virksomheder tjente godt ved at sælge varer til Tyskland. Få danskere var selvfølgelig glade for at være besat. Alligevel var der ikke mange, der gjorde noget aktivt imod besættelsesmagten. I de første år af besættelsestiden var de fleste meget kritiske over for de ganske få, der ødelagde noget for firmaer, der samarbejdede med besættelsesmagten. Mange anså det for at være drengestreger.

I løbet af 1943 blev det tydeligt for de fleste, at Tyskland på et tidspunkt ville tabe krigen. Det fik flere til at slutte sig til modstandsgrupper. I resten af besættelsestiden gennemførte modstandsbevægelsen flere og større aktioner. Besættelsesmagten indførte dødsstraf for sabotage. Det tyske politi og dets danske medhjælpere greb hårdere ind over for modstandsfolk. Til gengæld likviderede modstandsbevægelsen folk, der sladrede til besættelsesmagten om modstandsgruppernes aktiviteter.

Det var dog stadig et mindretal af befolkningen, der deltog i den egentlige modstandskamp. Det skønnes, at der kun var 5-6.000, som var egentlig aktive. Det var stort set lige så mange, som der meldte sig til at kæmpe for Tyskland mod Sovjetunionen.

Da befrielsen kom, og Tyskland endelig overgav sig, måtte den danske regering forsøge at overbevise krigens sejrherrer USA, Storbritannien og Sovjetunionen om, at Danmark hele tiden på sin egen måde havde kæmpet mod besættelsesmagten. Efter krigen opstod der en fælles opfattelse om, at danskerne havde stået sammen i kampen mod tyskerne. Der var ganske vist undtagelser, fx folk, der havde meldt sig til tysk krigstjeneste på Østfronten og de såkaldte tyskerpiger, der havde været kærester med tyske soldater, samt enkelte andre. Men resten af danskerne havde været en del af kampen. De tapre frihedskæmpere havde stået i spidsen for indsatsen – og mange havde ofret deres liv for sagen. Mange andre havde nøjedes med at vise tyskerne ”en kold skulder” – eller på andre måder afvist dem. Og regeringen havde ved sin politik over for besættelsesmagten gjort det muligt for modstandsbevægelsen at gøre en indsats.

Denne fortælling om besættelsestiden måtte også formidles til befolkningen, så den blev en del af den kollektive historiebevidsthed. Det skete bl.a. i blade, aviser, foredrag, bøger og film.

Her ses forsiden af Knud Meister og Carlo Andersens udgivelse fra 1946 “Jan som Frihedskæmper”, der var en del af de populære Jan-bøger. Læg mærke til, den tyske soldats ansigt. Der er ingen tvivl om, at han er en skurk – og havde man læst bogen, var man heller ikke i tvivl om, at tyskerne og deres danske håndlangere generelt var brutale og hensynsløse voldsmænd. Til gengæld fremstilles frihedskæmpere som rene helte, der med livet som indsats kæmper for landets frihed.

I årene lige efter krigen blev tyskerne også fremstillet som brutale og hensynsløse i spillefilm, hvor handlingen foregik under besættelsen. I senere historiske spillefilm om besættelsen blev fremstillingen af besættelsesmagten og modstandsbevægelsen mere nuanceret.

6.3 Opgave

Instruktion:

I skal vælge tre spillefilm, hvor handlingen foregår under besættelsestiden. Der skal være både ældre og nyere film. I skal finde forskelle mellem filmenes historier om besættelsen. Brug klippene om western-film som inspiration (se 5.4.).

Find på YouTube klip fra filmene, der viser noget om fx:

medlemmer af modstandsbevægelsen
repræsentanter fra besættelsesmagten
almindelige mennesker under besættelsen

Besvar følgende:

Hvordan fremstiller klippene de tre grupper?
Hvilke forskelle er der mellem filmene?
Find forklaringer på forskellene. (Brug begrebet kollektiv historiebevidsthed).

Produktet:

Resultatet af arbejdet skal være en digital reportage på max 5 min. med klip fra filmene, indtaling og tekst. Klippene kan downloades ved hjælp af nye versioner af RealPlayer og redigeres med brug fx MovieMaker.