Dette tema handler om, Tour de France og cykelløbets historie. Blandt andet finder du kilder om Bjarne Riis, den første danske etapesejr og Fausto Coppi. Kildebanken indeholder seks kilder med dertilhørende spørgsmål. Teamet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Tour de France er det længste og hårdeste – men også det mest populære – etapeløb. Det første Tour de France blev afholdt i 1903. Samlet var ruten næsten 2.500 km, der var fordelt på fem etaper. Præmien var et stort beløb, der svarede til seks gange en fransk arbejders årsløn. Mellem 60 og 80 ryttere deltog i løbet, men kun omkring 20 nåede i mål. Vinderen blev den kun 162 cm høje Maurice Garin (1871-1957), der havde tilnavnet Den Hvide Bulldog, fordi han altid kørte i hvid trøje eller jakke.
Under løbet blev rytteren Aucoutourier (1876-1944) diskvalificeret for at have ladet sig trække af en bil. Da ruten gik gennem hans hjemby Nantes, havde fans samlet sig. De truede Garin med, at han ikke ville komme levende til paris. Garin – Den Hvide Bulldog – havde iført sig en farvet trøje og slap dermed med skrækken.
Tour de France blev mere og mere populært. Men løbet var også præget af snyd og forsøg på sabotage. I biler blev forsøgte man at presse nogle af cykelrytterne i grøften, og der blev strøet søm på ruten, så mange punkterede.
I 1907 deltog de første ikke-franske ryttere i løbet, og i de følgende år kom flere til. I 1910 indgik Pyrenæerne i en af etaperne og siden blev bjergetaperne en fast del af Tour de France. Under 1. Verdenskrig 1914-1918 blev der ikke afholdt Tour de France. I 1919 efter blev traditionen med den gule trøje, der bæres af den førende rytter, indført.
Omkring 1930 begyndte radioen at transmittere fra løbet. Det gav gode penge til arrangørerne og gjorde løbet endnu mere populært. Det samme gjorde indførelsen af nationshold i 1919. 2. Verdenskrig satte en stopper for Tour de France, der først blev genoptaget i 1947.
1950’erne blev cykelsportens guldalder. Der kom flere penge i sporten, og det betød højere lønninger til rytterne. Der var også penge i at have navne på firmaer og produkter på trøjerne. Fra 1960’erne fik flere og flere firmaer et firmahold, som rytterne reklamerede for på deres trøjer.
Franskmanden Henri Pélissier (1889-1935), der vandt Tour de France i 1923. Han og andre ryttere anvendte kokain og kloroform for at fremme deres præstation.
Cykelrytterne havde længe taget stimulerende midler. I 1950’erne og 1960’erne var det de såkaldte ferietabletter eller amfetamin, der blev indtaget. Dengang var de tilgængelige i håndkøb flere lande. En bedre virkning fik man gennem injektion i låret – ofte foregik det under løbet. Da englænderen Simpson døde under løbet i 1967.
Efterhånden deltog også danske ryttere. Den første var Christian Christensen, der var med i 1913. Men vi skal frem til 1980’erne, hvor der deltog en del danske ryttere, og flere klarede sig godt. Det gjaldt fx Kim Andersen i 1983 og 1985, Jørgen V. Pedersen, der i nogle dage i 1986 kørte i den gule førertrøje og Rolf Sørensen i 1991. Senere har ryttere som Bo Hamburger i 1998 og Michael Rasmussen 2007. Ved Tour de France i 2021 deltog otte danske ryttere, der kørte for seks forskellige firmahold.
Den største danske præsentation ved Tour de France blev dog udført af Bjarne Riis, der vandt i 1996. I 2007 erkendte han, at han var dopet.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Pottier vs. Cornet
I 1905 gik ruten over et bjergpas, hvor der over 11 km var en stigning på op til 10 %. Tour-chefen redaktøren Henri Desgrange, der havde været med til at arrangere Tour de France skrev i sin avis, hvordan cykelrytterne Henri Cornet og René Pottier kæmpede sig opad.
”Vi vil aldrig glemme de næste 40 minutter, for det var, hvad det tog for vinderen at nå til toppen efter den hårde kamp på skråningerne. Med en gennemsnitsfart på 18 til km/t […].
Den største overraskelse i det forbløffende drama var, da René Pottier pludselig samlede al energi i sin krop og passerede Cornet. Dette indledte en rasende duel mellem de to overlevende. Hvæsende efter vejret og med svedperle drivende ned over ansigtet gyngede deres kroppe i takt med deres tråd. Cornet tabte et par længder, så én mere, og én til, og det var afgørelsen. Sejren måtte gå til Pottier, der nu kastede sig ud i et soloridt, beundringsværdig i sin desperate kraftanstrengelse og med kroppen strakt frem over styret.”
(Kilde: Joakim Jakobsen: LeTour. Sejre, drømme og frygtelige nederlag i 100 år. 2004)
Spørgsmål
- Hvordan kan man ud af beskrivelsen se, at ophavsmanden (Henri Desgrange) er begejstret for cykelsporten?
- Find oplysninger på internettet om Henri Cornets og René Pottiers karriere som cykelryttere.
Spørgsmål
- Hvordan kan man ud af beskrivelsen se, at ophavsmanden (Henri Desgrange) er begejstret for cykelsporten?
- Find oplysninger på internettet om Henri Cornets og René Pottiers karriere som cykelryttere.
Kilde 3: Fausto Coppi
De italienske cykelryttere Gino Bartali (1914-2000) og Fausto Coppi (1919-1960) hørte til efterkrigstidens mest succesfulde cykelryttere. Ud over en række andre cykelløb vandt Bartali Tour de France i 1938 og 1948, mens Coppi vand i 1949 og 1952. Den italienske forfatter Curzio Malaparte skrev om de to.
Kilde a)
”Hvor Bartali udstråler menneskelig varme, giver Coppi et indtryk af dyb ensomhed. Man skal ikke lade sig narre af hans smil, af hans glimt i øjet, af hans letløbende, klare ord eller af hans hurtige armbevægelser.
Coppi er en ensom mand, en trist mand. Hans ensomhed og hans sørgmodighed tilhører en maskine gjort af stål. Præcis som en maskine ligger Coppis liv i bevægelsen og kun, når han er i bevægelse. Der ruller blod i Ginos årer. I Faustos er der benzin.”
(Kilde: Joakim Jakobsen: LeTour. Sejre, drømme og frygtelige nederlag i 100 år. 2004).
Kilde b)
Journalisten, forfatteren og cykelkommentatoren Jørgen Leth skrev sådan om Fausto Coppi og den præsentation han ved Tour de France i 1952:
”Fausto Coppi var en rytter fra en anden planet. Han kørte ikke de andres løb, kun sit eget og det skabte han som han ville. Fra dag til dag. Han brød sig ikke meget om selskab på sine udflugter. Han gad ikke kalkulere og regne ud. Han ville bare ud og køre.
Etapen fra Bourg d’Oisans til Sestierers gik over nogle af Tour de Frances højeste bjergpas. Det opfattede han som en invitation til at lave det helt store nummer. Han skilte sig af med alle konkurrenter ret tidligt og fortsatte så alene, over bjerg efter bjerg. Da han krydsede grænsen til Italien, blev han nærmest båret frem gennem de sidste kilometer, og han ankom til Sestrieres som stor triumfator.”
(Kilde: Jørgen Leth: Den gule trøje i de høje bjerge. 2016).
Kilde c)
Billedfortælling, der hylder Fausto Coppi.
Kilde 4: Første danske etapesejr
I 1970 vandt Mogens Frey den først danske etapesejr under Tour de France. Det var dog lige ved at gå galt, da den portugisiske rytter Joaquin Agostinho og holdkaptajn på Freys hold forsøgte at bremse Frey og presse ham mod barrieren. Agostinho kom først over målstregen, men Frey blev dog tilkendt sejren. Til Politiken sagde Frey efterfølgende:
”Jeg er flintrende ligeglad, om Agostinho er min ”Boss” og kaptajn på vort hold. Jeg finder mig ikke i, nogen laver numre med mig. Så vanvittigt hårdt, jeg har kæmpet for at blive professionel, skal ingen snyde mig for den mægtige triumf, en etapesejr i Tour de France er. […]
[Frey og hans holdkaptajn Agostinho er tæt på målstregen]
Og så opstod det helt store, vilde kaos og drama. Mogens angreb hidsigt – men Agostinho langede en næve ud, bremsede danskeren og peb først over stregen!
Så tog pokker ved Frey. […] Han for i hovedet på Agostinho og skældte og smældte. […] til løbsledelsen protesterede han over portugiserens mildt sagt usportslige optræden.
Og Mogens fik medhold.”
(Kilde: Politiken, 6. juli 1970)
Kilde 5: Bjarne Riis 1996
Spørgsmål til kilde 5: Bjarne Riis 1996
- Hvordan modtages Bjarne Riis?
- Hvorfor er der så stor national opmærksomhed, når sportsfolk har vundet en konkurrence?
Kilde 6: Klip fra Tour de France
Klip 1: 1914, Philippe Thys, Belgien (3:29 min. fransk)
Klip 2: 1927, Nicolas Frantz, Luxembourg (0:33 min. stum)
Klip 3: 1936, Sylvère Maes, Belgien (2:20 min. eng.)
Klip 4: 1951, Hugo Koblet, Schweiz (1:10 min. stum)
Klip 5: 1963, Jacques Anquetil, Frankrig (0:48 min. stum)
Klip 6: 1971, Eddy Merckx, Belgien (1:51 min. stum)
Klip 7: 1982 Bernard Hinault, Frankrig (2:00 min. fransk)
Klip 8: 1996 Bjarne Riis, Danmark (2:51 min. eng.)
Klip 9: 2005, Lance Amstrong, USA (3:17 min. fransk)
Spørgsmål til kilde 6: Klip fra Tour de France
Brug filmklippene som kilder til at undersøge kontinuitet og forandring i Tour de France. Se bl.a. på hvad der er er stort set det samme og hvad der er forandret.
- Cykelrytteren, fx udstyr og påklædning
- Cyklerne og måden der cykles på
- Veje og kørselsforhold
- Publikum
