Dette kildebanksemne handler om Island under monopolet, 1550-1800. Til emnet knytter sig fem kilder og dertilhørende spørgsmål. Temaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Kort over Island
Fem kort over Island fra forskellige perioder.
Kilde 1
Kort over Island fra 1539.
Kilde 2
Abraham Ortelius’ kort fra omkring 1590.
Kilde 3
Gengivelsen af den franske korttegner Alain Manesson Mallets kort over Island er fra 1719.
Kilde 4
Kort over Island fra 1791.
Kilde 5
Kort over Island fra 1909.
Kilde 1 er fra Carta marina et descripitio septentrionalium terrarum, som er latin og betyder søkort og beskrivelse af de nordiske lande. Det blev udarbejdet af den svenske gejstlige Olaus Magnus i 1539.
Kilde 2 er udført af den hollandske korttegner Abraham Ortelius omkring 1590.
Kilde 3 er udført af den franske korttegner Alain Manesson Mallet i 1719.
Kilde 4 er tegnet af den tyske korttegner Johann Baptist Homann i 1761.
Kilde 5 er et kort fra 1909.
Kilde 2: Pirater overfalder Island
Det danske monopol indebar, at den danske konge havde pligt til at beskytte Island og islændingene. Det gik ikke så godt. Ind imellem hærgede sørøvere de islandske kyster.
Det gik helt galt i 1627, hvor fire nordafrikanske skibe med pirater ankom til Island. Besætningen var en blanding af folk fra Algier og kriminelle fra Europa. Efter at have plyndret og dræbt flere steder langs kysten, nåede skibene i sommeren 1627 til øen Heimaey, der ligger få kilometer fra Islands sydkyst. I løbet af to dage tog de 242 af øens beboere til fange og dræbte 30-40. Kirken og monopolets lagerbygning blev stukket i brand.
Kilde 1
Kort efter piraternes overfald ankom Kláus Eyjólfsson fra fastlandet til Heimaey. For myndigheder skulle han afhøre de overlevende og beskrive forholdene:
“Blandt dem, som piraterne opdagede på deres vej, var en mand ved navn Bjarni Valdason. Han forsøgte at flygte. De slog ham i hovedet over øjnene og dræbte ham. Da hans kone, som var flygtet sammen med ham, så dette, faldt hun straks over hans krop og skreg.
Tyrkerne (sådan omtaler kilden piraterne) tog hende ved hendes fødder og slæbte hende væk, så hendes kjole kom op over hovedet. Hendes døde mand blev skåret i små stykker, som om han var et får. De tog kvinden i de danske huse og kastede hende ind med de andre fanger. […]
Så begyndte de at sætte ild til husene. Der var en kvinde der ikke kunne gå, og som de havde fanget. Hende kastede de på ilden sammen med hendes to-årige baby. Da hun og det stakkels barn skreg og bønfaldt Gud om hjælp, krummede de onde tyrkere sig sammen i grin. De fangede både barn og mor med deres spyd og tvang dem i ilden og stødte endog hårdt på de fattige brændende kroppe. […]
Op i klipperne over Ofanleiti fandt piraterne fem stolte mænd, som de overfaldt, fangede og bandt deres hænder og fødder. […]
Nogle af kvinderne lå døde og skåret i stykker ved siden af deres ægtemænd. Men de lå skammeligt. Deres tøj var altid trukket op over hovedet, så de var mest nøgen, hvor de skulle have været mindst.
En mand lå syg i sin seng. Denne mand havde de gentagne gange skåret og stukket, så at hans seng og hans krop var sølet til med blod. Og det var deres fornøjelse og glæde at sønderrive kroppe, så godt de kunne, og stikke og skære dem. Kort og godt omkring handelshuset og paa markerne lå døde kroppe, skudt og knuste og skåret op. Det var ikke kun mennesker, men også husdyr var behandlet på samme måde.”
Kilde 2
Kilde 1: Fra Tyrkjaránid á Íslandi 1627. 1906-09
Kilde 2: Billedet af overfaldet på Vestmannaøerne i 1627 er malet af den islandske kunstner Þrándur Þórarinsson (f. 1978) i 2010.
Kilde 3: Husdyr på Island omkring 1700
Omkring 1700 blev antallet af husdyr i Island gjort op.
Kilde
I alt i gennemsnit pr. gård:
- Malkekøer 24.467 3,45
- Kvier 3.876 0,55
- Tyre og kastrerede heste 2.977 0,42
- Kalve 4. 540 0,64
- Moderfår 167.937 23,69
- Geder 818 0,12
- Hingste 11.897 1,68
- Hopper 8.871 1,25
- Heste ikke tilvænnet til ridning 6.141 0,87
Fra Gunnar Karlson. The History of Iceland. Minneapolis: University of Minnesota Press, 2000, s. 167
Kilde 4: Katastrofer i 1700-tallet
I 1700-tallet blev Island ramt af en række katastrofer.
Kilde
Fra 1707 til 1709 hærgede en koppe-epidemi* Island;
“Omkring ¼ af befolkningen døde under epidemien – 26,4 % for at være præcis. […] Befolkningsantallet blev reduceret fra omkring 50.000 til omkring 37.000. Katastrofen var faktisk mere alvorlig end, det fremgår af tallene. Epidemien kostede nemlig hovedsageligt mennesker under 40 år livet.”
Omkring 1750 blev Island ramt af hungersnød;
“Omkring 1750 begyndte en periode med usædvanlig koldt vejr. Pakis forhindrede adgangen til fiskepladserne. […] Allerede i 1751 var en nord-vestlige dal Vopanfjödur, som havde 357 indbyggere i 1703 stort set uddød. […] De fleste i Vopanfjödur havde reddet deres liv ved at forlade området […]. Det skønnes, at landets befolkning blev reduceret fra ca. 49.000 i 1751 til 43.000 i 1758.”
*Smitsom virussygdom med udslæt i form af blærer, som efterlader vansirende ar over hele kroppen, og som kan være dødelig. I 1600-1700-tallet, hvor man ikke kendte til behandling, var dødeligheden 20-60 %. Vaccinen mod kopper blev først opfundet i 1798.
Uddrag fra Gunnar Karlsson. The History of Iceland. Minneapolis: University of Minnesota Press, 2000
Kilde 5: Islandsk fiskerhytte
Islandsk fiskerhytte. Klik på billedet for fuld størrelse. Kilde: Wikimedia.
Billedet er fra 1835, men sådan kunne en islandsk hytte også se ud i 1600- og 1700-tallet. Dengang ville hytten næppe være forsynet med skorsten.
